Kære Søren Ryge,

Du skriver, du er flov over at være af bondeslægt. Det er jeg trist over at høre, for jeg mener, vi har meget at være stolte af. Jeg vil hermed forsøge at få dig med på vognen igen.

Tiderne ændrer sig. Således dyrker vi i dag jorden på en anden måde end vores aner gjorde. Jeg ser det som et tegn på, at landbrugserhvervet er fulgt med tiden. Danske landmænd har i det store hele formået at udvikle sig og har skabt en stor produktion af kvalitetsfødevarer.

SØREN RYGES INDLÆGJeg bliver flov over at være af bondeslægt

Det kommer danske forbrugere til gode, men også millioner af mennesker ude i verden, den danske statskasse og den danske velfærdsborger.

Samtidig med at vi har udviklet os til at blive et af Danmarks vigtigste eksporterhverv, har vi nedsat belastningen af vores miljø betragteligt.

Danske landmænd ejer hovedparten af den danske jord. Ejendomsretten er lovfæstet, skriver du. Det kan jeg af gode grunde kun være enig med dig i. Jeg er også enig med dig i, at vi skal sikre miljø og natur, så vi har noget at give videre til vores børn og børnebørn. Vi har kun jorden til låns.

Det er også mit synspunkt i den aktuelle debat om de dyrkningsfri randzoner langs vandløb og grøfter. Jeg mener godt, at man kan beskytte naturen uden at tvinge landmanden til at stoppe med at dyrke den jord, som han eller hun ærligt og redeligt har købt i forventning om at kunne dyrke den.

Når enhver anden jordejer i Danmark bliver udsat for ekspropriation, modtager han eller hun en erstatning fra staten. Hvorfor er det odiøst, at landmænd får deres retmæssige erstatning?

Hvis der var tale om en helt almindelig parcelhushave, der skulle udlægges til motorvej, ville ingen vel finde det mistænkeligt, at haveejeren fik kompensation fra fællesskabet.

Jeg giver dig ret i, at landbrug og miljøhensyn ofte bliver fremsat som modsætninger. Det gør du også i dit debatindlæg. Det, mener jeg, er helt forfejlet. Danske landmænd har mere end halveret udledningen af kvælstof over de seneste 25 år, og det samme billede gælder for fosfor og ammoniak.

Landbrug & Fødevarer har netop stævnet staten for de vandplaner, skiftende regeringer har indført. Det har vi ikke gjort, fordi vi ikke vil være med til at gøre mere for miljøet. Det har vi gjort, fordi vi mener, miljøeffekten af planerne ikke står mål med de store konsekvenser, de får for danske landmænd.

Danske landmænd bliver prøveklude i et eksperiment, hvor man gør et halvhjertet forsøg for at nedsætte kvælstof og fosforbelastningen af vores søer, åer og indre farvande. Der er gang på gang sået tvivl om, om vandplanerne virker.

Alligevel kører politikerne på med krum hals. Det er utilstedeligt at bruge et helt erhverv som prøveklud. Derfor stritter vi imod. Vi skal ikke bare gøre ’et eller andet’. Vi skal gøre det rigtige.

Og selv eksperterne ved endnu ikke, præcist hvor vi skal sætte ind for at nedsætte belastningen yderligere.

Der er to grunde til, at jeg er landmand: kærligheden til naturen og friheden til at bestemme over mit eget liv. Jeg tillader mig at tro, at det er nogle af de samme faktorer, der driver dig i din have og dit virke. Jeg er sikker på, at langt de fleste landmænd har det som jeg: at naturen er fuldstændig afgørende for vores fremtidige erhverv, og det derfor er uhyre vigtigt at passe på den.

Selv om tingene har ændret sig fra i ’gamle dage’, så føler jeg nu stadig idyllen, når jeg går en aftenrunde ved mine køer, mens solen går ned i vest.

Jeg håber, du kan forstå, hvorfor jeg er stolt af at være landmand. Og jeg håber, jeg har rykket lidt ved din flovhed over at være bondeslægt. Du er altid velkommen til at besøge min gård i Thy.

Så håber jeg, du kan se, at vi landmænd stadig holder af naturen og vore dyr. Jeg kan i hvert fald garantere dig, at en moderne dansk landmand i dag tager væsentligt flere miljøhensyn, end vores aner gjorde. Vi er blevet klogere og dygtigere.