2012 er snart halvvejs, og set med naturens øjne bliver det et halvårsregnskab med røde tal på bundlinjen. Det viser rapporter fra de miljøøkonomiske vismænd, fra Danmarks Miljøundersøgelser og fra de 42 danske miljøforskere, som nyligt udgav en grundig rapport om det fortsatte tab af biologisk mangfoldighed.

Naturen betaler, fordi den intensive danske landbrugsproduktion trækker store veksler på vores miljø. Danmark er verdens mest intensivt dyrkede land. Næsten 60 procent af landets areal er dyrkede landbrugsmarker, som pløjes regelmæssigt. Målt i procent er det næsten dobbelt så meget dyrket jord, som de har i Tyskland og Holland, men samfund og natur betaler dyrt for vores verdensmesterskab.

LANDBRUGET SVARERHaren og agerhønen har været landbrugets dårlige samvittighed

Biodiversiteten går tilbage - hver tredje af de danske dyre- og plantearter, som forskerne har undersøgt, er på listen over sårbare, truede eller udryddede arter. Dyr som haren, viben og agerhønen, som før var alle vegne, har i dag svært ved at finde føde og levesteder i det danske landbrugsland.

Miljøet i vandløb og fjorde kan ikke komme på fode, fordi de dyrkede marker fortsat udleder alt for meget kvælstof, som danner alger, der gør livet surt for fisk og vandplanter.

Og grundvandet forurenes med rester af sprøjtegifte. Landmændene står for 90 procent af det danske forbrug af sprøjtegifte, som fortsat er alt for højt. Og undersøgelser viser, at det forbrug nu er 30 procent mere belastende for miljøet end for få år siden, og hvert år lukker dusinvis af vandboringer, der er forurenet af sprøjtegifte.

Men landbruget lider også af røde tal på bundlinjen. Det viser landmændenes manglede indtjening og deres samlede gæld, som nu er over 350 milliarder kroner. En stor del af de forgældede landbrug har reelt ikke en chance for at blive en god forretning og holder sig kun kørende, fordi de hver især årligt inkasserer hundrede tusindvis af kroner i EU-landbrugsstøtte.

Dansk landbrug har i årtier haft en eneste overlevelsesstrategi: At producere mere af det samme. At have større og større bedrifter, større og større maskiner og producer mere og mere korn og flere og flere svin.

Den strategi har givet landmændene større og større gæld, og naturen større og større problemer. Det er tid til at finde langsigtede løsninger, som er bæredygtige både for landbruget, for samfundet og for naturen.

Det er opgaven for de 12 eksperter i regeringens Natur- og landbrugskommission, hvor vi har fremlagt vores ideer; blandt andet om at skabe bedre muligheder for, at landmænd kan leve af naturpleje og ekstensiv landbrugsdrift, om at fremme et større marked for økologiske landbrugs-produkter, og om at sikre, at produktionen af biomasse kommer til at ske på en forsvarlig måde, som ikke giver højere fødevarepriser eller øget forurening.

Nu vil vi gerne høre landbrugets bud.

Vi vil gerne forholde os til, at man skal kunne leve af at være landmand - selvom det jo er naturen vi er sat i verden for at passe på. Vi synes også, at Danmark skal blive ved med at være et landbrugsland, men det skal være det på den rigtige måde, som er gavnlig både for naturen og for økonomien.

Derfor siger vi nej tak til, at landbruget fortsætter kursen med at producere mere af det samme, og vi savner at landbruget selv kommer med nogle helt konkrete og operationelle bud på, hvordan I som professionelle landmænd kan være med til at bevare naturens mangfoldighed og skabe mere og rigere natur.

Bud på, hvordan I kan nedbringe landbrugets forurening med kvælstof og fosfor?

Bud på, hvilke og hvor store arealer I vil tage ud af intensiv dyrkning, og hvilken kompensation I forestiller jer, at samfundet skal betale?

Bud på, hvordan jeres produktion af biomasse skal ske på en bæredygtig måde?

Og, ikke mindst, bud på, hvordan I vil indfri jeres løfte om at nedbringe jeres forbrug af sprøjtegift, så vandboringer hverken nu eller i fremtiden må lukkes på grund af forurening med sprøjtegift?

Kære landbrug, det haster. Det er nu, I skal komme med jeres svar.