Sort arbejde på d’Angleterre; udenlandske arbejdere til det halve af danske betonarbejderes løn på Metrobyggeriet.

For et par måneder siden styrtede et stillads ned og dræbte en polsk betonarbejder i Helsingør. Den polske underentreprenør havde hverken indbetalt feriepenge eller pension, og til den dræbtes enke og børn hjemme i Polen var der ikke en euro i erstatning.

Vi er desværre ved at vænne os til brud på danske overenskomster og arbejdsregler, for de er jo i gang alle vegne, østarbejderne: i villahaverne, i kældrene, på tagene, i drivhusene, bag gulvskrubber og tryklufthamre og bag rattet på lastbilen.

De er sådan set velkomne, for i Danmark har vi ikke tradition for at være fjendtlige over for fremmede, bare fordi de er fremmede.

LÆS OGSÅRegeringen har truffet tonedøve beslutninger

Tværtimod: Vi har taget imod kartoffeltyskere og polske roeplukkere, hvis pæredanske efterkommere i dag bor i Sønderjylland og Nordsjælland, på Lolland-Falster og Bornholm. Senere tog vi imod ungarere, som flygtede fra Sovjets terror i 1956, og gennem 60’erne tog vi imod tusindvis af gæstearbejdere fra Sydeuropa, Jugoslavien og Tyrkiet.

Den seneste bølge kom fra de nye EU-lande i Østeuropa, især polakker. Polen er en hårdt plaget og prøvet nation, og især polakkerne tog flittigt fat for at tjene penge til familierne derhjemme. Og indtil krisen for alvor slog igennem i 2009, var der brug for alle hænder.

Men det er der ikke længere. Krybben er endnu ikke tom, men den rummer heller ikke mere, end danskerne selv har brug for – hverken af penge, arbejde eller social forsorg.

Med EU’s grænseløse velsignelse opholder der sig helt lovligt cirka 25.000 polakker, 10.000 rumænere, 10.000 litauere og 10-11.000 ungarere og andre østeuropæere i Danmark. Men ifølge fagforbundet 3F er omkring en fjerdedel beskæftiget med sort arbejde. Det er hårrejsende tal, og de viser, at Danmark er ved at blive det vilde vesten, hvor alt kan lade sig gøre.

Siden krisen slog igennem har Danmark mistet over 150.000 private arbejdspladser. I en tid med over 160.000 arbejdsløse og andre tusinder hengemt på bistandshjælp og førtidspension eller i meningsløs aktivering er der brug for, at danskerne besætter alle de job, de kan. Netop de job, som østarbejderne udfører, passer godt til de mange uuddannede og ufaglærte, som har brug for arbejde nu, og ikke kan vente på ’kickstartens’ luftige løfter om opkvalificering af hele nationen.

BO LIDEGAARD krise er demokratisk, og den kan blive fatal

Men problemet er, at konkurrencen ikke er retfærdig, for EU tvinger Danmark til at servere sine sociale velfærdsordninger til enhver indvandrer fra et EU-land.

Som EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder siger i artikel 34: »… enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til sociale sikringsydelser og sociale fordele i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis«.

Og derfor har tusinder af østarbejdere fuld adgang til mindst et dusin danske velfærdsordninger, som f.eks. børnecheck, sygedagpenge, førtidspension, arbejdsløshedsforsikring, tilskud til privat pasning af egne børn og andet godt, som skattefradrag for transport og dobbelt husførelse. Og når disse tilskud i sig selv svarer til en fed løn i Polen, så kan man godt arbejde til 90-100 kroner i timen og betale skat i Danmark. Hvis man da gør det!

For som der står i LO-rapporten: »Imidlertid har de seneste års erfaring vist, at det netop er de udenlandske lønmodtagere, der ’overdriver’ brugen af en række fradrag og har udnyttet, at Skat ikke har en systematisk kontrol (…), og at det gennem tast selv-systemet kunne lade sig gøre at opnå store fradrag«. Og når de uheldige ’slåfejl’ bliver opdaget, befinder skattesnyderen sig på den anden side af Østersøen.

Tegning:  Anne-Marie Steen Petersen

Det var ikke i går eller forgårs, at vores forældre, bedste- og oldeforældre besluttede, at alle skulle lægge i hatten, når den gik rundt, for at sikre deres børn, børnebørn, invaliderne og de gamle. Det var gennem generationers hårdt arbejde og tunge skatter, at det system, vi kender, blev skabt. Fordi den model passede til den lille, skrøbelige nation Danmark. Derfor har danskerne da også en førsteret til netop den model.

Men det vil være forskelsbehandling, som EU ikke vil tillade. Så når den danske model bliver misbrugt og udpint, og kassen bliver drænet, så kan vi ikke smække låget i, hvis ikke vi sørger for, at også vores egne borgere får fingrene i klemme.

LÆS OGSÅTyskland smadrer Europa - igen

»Danmark har et særligt problem pga. den skattefinansierede velfærd, der er meget lidt velegnet til åbne grænser«.

Ja tak! Men det skulle Socialdemokratiet og LO ærligt have fortalt sine vælgere og medlemmer, og ikke gennem 40 år anbefale og lokke og true dem til det ene ’ja’ efter det andet. Alt det, som den socialdemokratiske fagbevægelse i 1972 garanterede aldrig ville ske, er ved at ske. Ikke underligt, at fagforeningsbøgerne ryger i papirkurven.

Nu prøver LO og regeringen at løbe zigzag mellem urimelige EU-love; men Vogternes Råd i EU-domstolen vil slå ned på enhver afvigelse, for den hader lilleputstater, der slæber på fødderne hen imod det harmoniserede EU-liv, som hele tiden har været målet.

Det er godt, at lønmodtagere kan rejse til andre lande, arbejde hårdt og tjene penge og lære nyt. Men reglerne for det kan to eller flere nogenlunde jævnbyrdige lande selv aftale. De regler ville nok ikke få lov at krænke det ene lands ret til at bestemme, hvem der skal lukkes ind, have lov at bo i og have adgang til landets sociale ordninger.

Kun EU-regler har den grænseløse frækhed.