Verdens bedste nyheder kommer i disse år fra det glemte kontinent. Økonomien buldrer derudad, antallet af fattige er hastigt aftagende, og uddannelsesniveauet har aldrig været højere. For blot 10-20 år siden var det formentlig de færreste, der havde fantasi til at tro, at det i 2012 ville være nyheder som disse, der tikkede ind fra Afrika. Desværre er det heller ikke hele sandheden. For sandheden er, at vi også får verdens dårligste nyheder fra Afrika. SE OGSÅ2,5 millioner lider stadig af hungersnød i Somalia Det er nemlig fortsat her, at vi i dag finder hovedparten af den milliard mennesker, som på verdensplan fortsat sulter. Så ja, man kan godt kalde hver tredje afrikaner for middelklassemenneske, fordi han eller hun nu har ca. 20 dollar om dagen til forbrug. Men det ændrer ikke ved, at der fortsat er mindst lige så mange afrikanere, der går sultne i seng i 2012 som for 20 år siden. Dagen i dag har FN udnævnt til World Food Day, så lad os - trods de gode nyheder - opholde os lidt ved de dårlige. Det var I løbet af sommeren, det gik galt: Høsten i det tørkeramte USA slog fejl, andre steder i verden gik det heller ikke godt, og pludselig stod vi over for den tredje globale fødevarekrise på fire år.
I begyndelsen af september viste tal fra Verdensbanken, at der på blot en måned havde været en prisstigning på fødevarer på 10 procent - og at stigningen på hvede og majs havde været hele 25 procent.
Verdensbanken anslår i øvrigt, at en generel prisstigning på fødevarer på 10 procent betyder, at 10 millioner flere på verdensplan ikke har råd til at købe de mest basale fødevarer.
Forklaringen er lige så simpel, som den er brutal: Hvor danske husstande kun bruger gennemsnitligt 12 procent af indkomsten på mad og drikke, bruger en afrikansk familie - ifølge Folkekirkens Nødhjælp - 50-80 procent af sin indkomst på at mætte familiens munde.
De globale prisstigninger slår også væsentligt hårdere igennem i de fattige lande: I et land som Malawi er prisen på majs inden for det seneste år steget med 174 procent, i Mozambique med 129 procent, i Rwanda er prisen på ris steget med 50 procent osv.
Det er ikke rart at være fattig, og det er slet ikke rart at være ekstremt fattig.
Sagen er nemlig, at vi ser et udskilningsløb i disse år, hvor flere og flere på verdensplan løftes ud af fattigdom, men hvor antallet af ekstremt fattige og sultne holdes nogenlunde stabilt.
LÆS OGSÅEU's landbrugspolitik er skyld i sultkatastrofe
FN's såkaldte 2015-mål har i en vis forstand været en kæmpesucces, fordi vi har set en halvering i antallet af fattige. I dag er der 600 millioner færre fattige, end der var i 2000. Det er ganske markant - men lige så markant og nedslående er det, at antallet af sultne er nøjagtigt det samme.
Danmark er et af de lande, der i forhold til sin størrelse giver mest i udviklingshjælp. Men med S-R-SF-regeringens seneste udviklingsstrategi er det, som om Danmark nu helt har droppet at bekæmpe sulten. Nu handler det om erhvervsudvikling, grøn vækst og beskæftigelse - og så må sultproblemer komme i anden række.
Det er en såkaldt rettighedsbaseret udviklingsstrategi, men retten til mad hører åbenbart ikke til de mest basale rettigheder. Så nu er der droslet ned for antallet af landbrugsprogrammer - og dermed for ambitionerne, når det handler om fødevaresikkerhed.
