De rige rager til sig, lyder det uafladeligt fra medlemmer og sympatisører af Enhedslisten og SF her under skænderierne i forbindelse med den nye skatteaftale. Hvorfor skal de rige, dem, der bor i Rungsted og deroppe i nærheden, have skattelettelser, mens folk på overførselsindkomster skal gå ned i ’løn’, lyder det uafladeligt.

Ja, det skal de måske, fordi de knokler og i forvejen betaler kassen til de af os andre, der ikke har været lige så dygtige, arbejdsomme, flittige og heldige.

Der har bredt sig en ubehagelig hadefuld sprogbrug over for de mennesker, der trods alt har valgt at blive og arbejde og betale skat i Danmark, netop så mange af os andre, der enten ikke kan eller gider arbejde, kan få et nogenlunde anstændigt liv med tag over hovedet, mad på bordet og lige adgang til undervisning, lægehjælp, sygehusbehandling etc., etc.

LÆS OGSÅLighed og velstand hænger sammen

Hvad ville Enhedslistens og SF’s vælgere egentlig stille op uden de rige, som de i øjeblikket lægger for had?

Hvem er det, der skaber arbejdspladserne, hvem er det, der løber risici for at få noget i gang, hvem er det, der i det hele taget tager en ordentlig tørn, så de både i praksis og ideologisk gør en indsats – ikke bare for sig selv, men for mange af deres landsmænd – os andre. Det er de rige.

Der er selvfølgelig også mange af os andre, der gør en ordentlig indsats på arbejdsmarkedet gennem vores liv. Men mange af os hårdtarbejdende, ordentlige og gode samfundsborgere yder også en indsats, men for os almindelige lønarbejdere er der jo ikke mange, der skaber arbejde for andre end os selv.

Jeg siger ikke, at vi ikke er til gavn for samfundet, både når vi arbejder, og når vi betaler vores skat, men vi ville være ilde stedt, hvis ikke der var nogen, der havde skabt en virksomhed, hvor vi kunne tage hen og udføre vores arbejde og tjene vores penge. Det er ofte dem, der så ender med at blive rige, men bør vi i virkeligheden ikke være taknemmelige over for dem?

Ikke dermed sagt, at de så skal betale mindre – procentuelt – i skat end os andre, men de skal vel for hele hule h … ikke lægges for had.

Og så er der så alle de stakkels mennesker på overførselsindkomst, som Enhedslisten og SF så gerne vil hjælpe, og som det er åh så synd for.

Men er det nu også altid det?

LÆS ARTIKELOECD: Danskerne mest tilfredse med livet

Det er synd for, det er blodig synd for, de mennesker, der uforskyldt enten fødes med eller senere pådrager sig et handikap. Dem skal vi hjælpe, alt det vi kan. Vi skal gøre hvad som helst for at udbedre deres handikap og hjælpe dem til at kunne leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv.

Det tror jeg faktisk ikke, der er nogen, der er uenig i.

De hører til kategorien af mennesker, som langt de fleste betaler deres skat til – med glæde.

Og det er også synd for de arbejdsløse, ærgerligt, at de skal gå ned i løn, men hvis de nu har betalt til deres fagforening og a-kasse, går det trods alt ikke helt galt.

Så er det synd for de mange mennesker med psykiske sygdomme, som stadig har alt for svært ved at få relevant hjælp. Men derudover er der altså også mange, mange mennesker, som er på overførselsindkomst, fordi det er muligt.

Tegning:  Jørn Villumsen

Jeg kender personligt mennesker, som – i mine øjne – nærmest har fået ødelagt deres liv, fordi de er blevet sat på førtidspension, hvor de så sidder i årevis og glor uden noget at tage sig til.

Hvis nu det ikke havde været muligt at komme på årelang førtidspension, fordi man var lidt ked af, at livet ikke formede sig, som man havde tænkt sig, havde de jo været nødt til at gå ud og finde et arbejde (hvilket var muligt på den tid), og så havde de måske fået et langt mere indholdsrigt liv samt et liv med selvrespekt, fordi man havde klaret sig selv og ikke ligget nogen til last.

Jeg kender faktisk også en del mennesker, som har det godt og dejligt og har masser af aktiviteter og kan gå og stå og bevæge sig, men som af en eller anden grund på et tidspunkt har fået bevilget en livslang ydelse, som de lever fint og godt af uden at røre en finger.

Det er sgu da uanstændigt!

LÆS OGSÅDen ultimative fattigdom findes i Danmark

Alle rige er ikke nogle dumme svin, og alle på overførselsindkomst er ikke stakler.

Hvis ikke vi i Danmark ryster posen og afskaffer krævementaliteten, hvis ikke vi lærer at respektere både de rige og de mindre rige almindelige lønmodtagere, og de fattige, der uforskyldt ikke kan klare sig selv, går det hele rabundus.

Jeg er 67 år, har altid været lønmodtager, har aldrig været på overførselsindkomst (undtagen nu, hvor jeg får lidt i folkepension), jeg er – desværre – ikke rig, jeg har altid stemt socialdemokratisk, hvilket jeg har tænkt mig at blive ved med, så længe partiet arbejder for almenvellet og forsøger at skaffe nye arbejdspladser, som de jo ikke kan, uden at nogle vil investere i dem.

For nylig var jeg en tur i Lissabon, det var på et tidspunkt, hvor jeg var lige ved at svigte mit gamle parti. Jeg var blevet skåret 1.500 kr. i min folkepension, jeg havde fået en ekstraskat på 8.000 kr. uden at have tjent en krone mere i 2011 end i 2010, nu kunne det eddermame også være nok.

Men så kom jeg altså til Lissabon og så den helt åbenbare forskel på rig og fattig. Mange, rigtig mange, af den almindelige befolkning var i en sølle forfatning.

Ældre mennesker var langt mere foroverbøjede, rynkede, dårligt gående, tandløse, dårligt klædt – ja, altså helt åbenbart virkelig fattige, det vrimlede med tiggere, og Lissabons bygninger var også i ringe stand.

Det var helt klart, at Lissabon ikke havde haft en ordentlig sundhedspolitik i mange, mange år, og det var deprimerende at se, hvor mange der helt indlysende fik lov at sejle i egen sø.

Ups, lad mig komme hjem til Danmark og stemme på mit gamle parti igen, tænkte jeg.

Derfor passer det mig også godt, at Socialdemokraterne er gået i samarbejde med de borgerlige, så vi – forhåbentlig – fremover forhindrer, at de rige bliver lagt for had, og vi måske risikerer, at de bliver trætte af at bo i Danmark og både betale kassen i skat og blive forhånet, og at vi kan sørge for, at de, der virkelig er i nød, bliver hjulpet, og at vi i fællesskab forsøger at skaffe nogle flere arbejdspladser.

Og så kunne vi i øvrigt godt alle sammen, også Enhedslistens og SF’s vælgere, tænke på, hvor heldige vi er i Danmark.

Vi kunne være lidt taknemmelige over for dem, der – foruden os selv – er med til at gøre dette land til et mønsterland, selv om der stadig er huller, der skal stoppes.