De fleste danskere kender til Jehovas Vidner. Mange har gået i klasse eller til en fritidsaktivitet som et medlem af bevægelsen. Andre er stødt på vidnerne ved hoveddøren.

Flest kender dem nok fra mediehistorier om bevægelsens afstandtagen fra blod og praksis med at udelukke medlemmer, som ikke lever op til menighedens regelsæt, og senest med børnefilmen, hvor magi »er noget for Satan«.

Men i forhold til tidligere, hvor Jehovas Vidner trak overskrifter om hjernevask og dommedagsforudsigelser, er der på trods af den seneste episode med børnefilmen betragteligt stille om bevægelsen i dag.

LÆS OGSÅJehovas Vidner bag børnefilm: Magi er noget for Satan

Jehovas Vidner lever dog i bedste, om end stagnerende, velgående og tæller omkring 14.000 aktive forkyndere (børn og gamle, som ikke deltager i missionen tælles ikke med, så det egentlige antal medlemmer er noget højere). Det gør bevægelsen til en af de største organiserede religiøse bevægelser i Danmark. Til sammenligning har baptistkirken omkring 5.000 medlemmer, mens Frelsens Hær har cirka 1.500. Jehovas Vidner har eksisteret i Danmark i mere end hundrede år, og der findes familier, som i dag er 6.-generations vidner.

En af årsagerne til bevægelsens størrelse er derfor, at medlemmerne fødes ind i bevægelsen, og den stærke sociale kontrol medvirker til, at mange voksne forbliver Jehovas Vidner.

En anden forklaring på bevægelsens levedygtighed er, at de selv har tilpasset sig. Med årene har flere af de synspunkter, som har kendetegnet Jehovas Vidner, ændret sig og tilpasset sig samfundet.

Jehovas Vidner er især kendte for deres profetier om dommedag. Først var 1914 og dernæst 1975 på tale som året for Kristus’ genkomst.

I dag er det stadig en del af bevægelsens officielle lære, at dommedag nærmer sig. Men 1914 betragtes nu som det år, Satans herredømme over Jorden begyndte.

Det er ud fra denne fortolkning, at begivenheder som krige, jordskælv, vulkanudbrud og hungersnød forklares. 1975 opfattes som en lærestreg om, at mennesker ikke skal fortolke Guds plan. For ingen kender dagen eller timen.

DEBATAdskil kirke og stat og indfør religionslighed

Imidlertid har Jehovas Vidners opførsel i forhold til dommedagsforventningen også ændret sig. De tidligere forudsigelser var forbundet med en adfærd, som svarede til forventningen: Medlemmer sagde deres job op, solgte deres huse og intensiverede missionen, i forventning om at dommedag var nær. I dag ser det anderledes ud. Jehovas Vidner køber ejendom og får uddannelser – og børn og børnebørn. Dermed har Jehovas Vidner nærmet sig andre kristne bevægelser, hvor dommedagsforventningen findes, men er udskudt på ubestemt tid.

Jehovas Vidners afstandtagen til blod er en anden kontrovers, der blevet formuleret, efterhånden som blodtransfusioner blev almindelige efter Anden Verdenskrig.

I de første årtier var afvisningen fuldstændig. Men også her er der sket en udvikling. I dag opdeles blod i komponenter som røde blodlegemer og derivater som proteinet albumin, og kun den del af blodet, som patienten har brug for, bruges til behandlingen.

Spørgsmålet om, hvad der er blod, er derfor blevet mere kompliceret. Hvor Jehovas Vidner stadig tager afstand fra fuldblod og komponenter, er det op til den enkelte at afgøre, om han eller hun vil modtage derivater.

Samtidig er der også sket en udvikling i samfundets opfattelse af Jehovas Vidners holdning til blod. Hvor det tidligere var kutyme, at Vidner, der havde brug for blodbehandling fik den, også mod deres vilje, har det siden 1998 været en del af lovgivningen på området, at patienter har ret til at nægte at modtage blod. Udviklingen er altså gensidig.

Det bliver i stigende grad op til medlemmet selv, hvilken beslutning han eller hun tager i forhold til behandlingen. Og majoritetssamfundets holdning til minoriteten er blevet mere accepterende. Begge dele medvirker til, at Jehovas Vidner bliver mindre kontroversielle.

Et tredje kontrovers er Jehovas Vidners praksis med at udstøde, eller, som de selv kalder det, at udelukke medlemmer. Denne praksis foregår stadig. Men også her er der en udvikling i, hvad der giver anledning til udelukkelse.

LÆS OGSÅEr Jesus den store fredsfyrste?

For eksempel giver blodbehandling, hvis den fortrydes, ikke længere anledning til udelukkelse. Derudover er udelukkelsen en disciplinærstraf.

Flertallet af dem, som udelukkes, genoptages derfor. Bevægelsen oplyser selv, at ud af de cirka 90 medlemmer, som det årlig sker for, er der 50-60 personer, som genoptages. En udelukkelse er således en længere proces, som ikke foregår fra den ene dag til den anden.

Men er Jehovas Vidner så efterhånden ikke længere kontroversielle? Jo, bevægelser med opfattelser, der er i strid med majoritetssamfundet, afføder kontroverser, som vi senest så med børnevideoen om magi og Satan.

Beretninger om overgreb, som ikke rapporteres til myndigheder, men søges løst inden for bevægelsen, er vedvarende kontroversielt, også selv om overgreb medfører udelukkelse.

Afvisningen af blodtransfusioner medfører stadig, sjældent, dødsfald, og udstødelse er, uanset antallet, smertefuldt for de mennesker, som får kontakt til familie og venner afskåret. Men efterhånden som såvel Jehovas Vidner har tilpasset sig samfundet og samfundet har accepteret Jehovas Vidners ret til særstandpunkter, er kontroverserne blevet mindre.

De manglende kontroverser er dog ikke nødvendigvis en god nyhed for bevægelsen selv.

Undersøgelser af religiøse bevægelser viser, at tilpasning til majoritetssamfundet kan være en trussel mod bevægelsens overlevelse. Når ligheden mellem majoritetssamfundet og minoriteten bliver for stor, er der risiko for, at bevægelsen udvandes. Hvis da ikke der opstår en ny udbrydergruppe med skærpede holdninger. Som det er nu, er Jehovas Vidner et eksempel på, at religionsfriheden i Danmark tages alvorligt.

Selv om organisationen har synspunkter, der er i modstrid med de fleste af danskernes normer, er tolerancen over for bevægelsen stigende.

Måske i erkendelse af at sociale kontroverser som brudte familiebånd langtfra kun er afhængige af det religiøse tilhørsforhold.