Eksistenskrise. Der er vel knap andre ord, der beskriver den situation, som S-R-SF-regeringen står i her tæt på et år efter, at den blev bragt til magten af et flertal af danskerne.

Svigtende tillid, faldende meningsmålinger og en udbredt følelse af svigt blandt selv de mest tro kernevælgere.

Der er sikkert mange årsager til, at regeringens første år har været mere end ujævnt, men jeg tror, at en af hovedårsagerne skal findes i en grundlæggende fejlantagelse i regeringstoppen.

Regeringstoppens strategi har hvilet på den opfattelse, at når mange vælgere siden valget er forsvundet til højre over midten, så er det, fordi de ønsker en mere højredrejet og blåtonet politik.

Ud fra den antagelse har regeringstoppen ment, at vejen til at genvinde de flygtende vælgere var at flytte sig politisk mod højre. Man skulle så at sige gå ’højre om Venstre’.

LÆS OGSÅKvinderne svigter Danmarks første kvindelige statsminister

Inspirationen til denne teori kommer vel fra Anders Fogh, som med ganske stor succes formåede at vinde midten ved at acceptere en solid del af det socialdemokratiske velfærdsparadigme og fra Tony Blair, som med omvendt fortegn lavede samme øvelse i Storbritannien.

Det er i det lys, man skal forstå regeringens kurs. Deres hårde linje i ret og pligt-diskussionen i kølvandet på Carinasagen og den næsten maniske besættelse af at konkurrere med højrefløjen om at kvæle den offentlige vækst gennem stramme statslige og kommunale budgetter.

Og det er her, man skal finde svaret på, at regeringen til stort set alles måben valgte at gøre Søren Pinds gamle forslag om lavere ydelser til arbejdsløse og førtidspensionister til en del af skattereformen.

Ved at blåtone politikken og overgå selv Venstre i borgerlighed forventede man at kunne vinde de vælgere tilbage, som under valgkampen og siden valget er sivet i en lind strøm mod særlig partiet Venstre.

Problemet er efter min mening, at regeringstoppen tager fejl i sin antagelse.

Vælgerne siver ikke til blå blok, fordi de ønsker en mere blå politik. De smækker med døren, fordi de føler sig snydt. Der er ganske enkelt for langt fra det, regeringspartierne sagde under valgkampen og i årene før, til det, som vælgerne har oplevet fra regeringen siden.

LÆS ARTIKELSocialdemokraterne går frem i ny måling

Når man fører valgkamp på at investere sig ud af krisen frem for at spare sig ud af krisen, for så umiddelbart efter valget at fremlægge økonomiske planer, der lægger op til en mindst lige så stram økonomisk sparepolitik, som VK-regeringen stod for, så skaber det en følelse af svigt og af humbug.

Når man i årevis har snakket om velfærd frem for skattelettelser for derefter at snuppe 4 mia. kr. fra velfærden og bruge dem til skattelettelser, så efterlader det vælgerne med en følelse af, at den pakke, de købte, havde et andet indhold, end de bestilte. Ingen folk kan formentlig lide at blive svigtet. Men jeg tror faktisk, at det er et særlig udtalt særtræk hos danskerne, at hvis de føler sig snydt, så er der hurtig og kontant afregning.

De mest venstreorienterede af regeringspartiernes vælgere har flyttet deres kryds til Enhedslisten, mens de mere midtsøgende vælgere er vandret over midten. Men efter min mening er der for begge grupper i høj grad tale om mere et fravalg end et tilvalg. De straffer en regering, som de føler sig snydt af.

Regeringstoppens strategi bliver dermed en ond cirkel. Hver gang en ny meningsmåling viser en vælgerflugt ind over midten, tror regeringen, at den skal rykke et skridt videre til højre for at vinde vælgerne tilbage.

Men når regeringen flytter sig længere væk fra det udgangspunkt, som den vandt valget på, føler endnu flere mennesker sig snydt og straffer regeringen med fødderne. Det er den dynamik, som regeringen er nødt til at forstå.

LÆS OGSÅSkattesagen flytter få vælgere

Hvis regeringen skal genvinde troværdigheden, er det simpelthen nødvendigt at få bugt med følelsen af svigt og af snyd. Og det kan kun ske ved at komme tættere på det projekt, som et flertal af danskerne faktisk støttede ved valget i september. Og tættere på den politik og de værdier, som befolkningen forbinder med en socialdemokratisk ledet regering.

Regeringen må forstå, at vejen ud af problemerne ikke er at kopiere eller overgå højrefløjen, men at føre en politik, der skaber troværdighed og genkendelighed hos de danskere, som bragte den til magten, og lever op til de forventninger, som mange danskere havde.

Finansloven ville være et godt sted at starte.