Seniorpartnerne i den regering, der blev Villy Søvndals politiske svendestykke, klapper ikke just i hænderne over den situation, hans exit efterlader.

Formandskampens første dages forpostfægtninger om kandidatfelter og personer har for længst efterladt indtrykket af et splittet og spaltet SF.

Det seneste par dages kamp om politisk substans har sendt sprængfarlige missiler af sted med appel langt uden for SF-lejren. For eksempel viste en socialdemokratisk ordfører i en times tid sympati for en af SF-kandidaternes ønske om at gøre dagpengeperioden afhængig af de økonomiske konjunkturer.

LÆS OGSÅTrine Mach: Søvndals indblanding er »ren manipulation« og »utrolig dårlig stil«

Han blev hurtigt slået ned, da meldingen gik stik mod regeringsgrundlaget og derfor var ren gift for en regering, der åbnede sæsonen med et åbent skænderi om tidens smertensbarn: dagpengeperiodens længde.

Med tilbageholdt åndedræt afventer Socialdemokratiet og de radikale de kommende ugers slag om formandsposten i SF. I kulissen bander de over, at Søvndal udså sig en så sensibel periode som finanslovsforhandlingerne til at sende sit parti ud i et indre opgør, der langtfra tegner til at blive en walkover for sundhedsminister Astrid Krag (SF).

Hendes støtter i kredsen om skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og politisk ordfører Jesper Petersen (SF) indledte slaget med det, der set udefra lignede en særdeles velforberedt kampagnemaskine til fordel for Krag, men de har pludselig fået alvorlig konkurrence fra hidtil ukendte Annette Vilhelmsen.

Der er i høj grad tale om et formandsvalg per stedfortræder, som vi for nemheds skyld kunne kalde for Möger-skolen mod Mach-skolen. To skoler, der ikke har høje tanker om hinanden, men har det til fælles, at de frygter at blive efterladt på den politiske bagperron, hvis deres kandidat trækker det korteste strå.

Mach-skolen er opkaldt efter landsledelsesmedlem Trine Pertou Mach fra partiets venstrefløj, der først lørdag droppede sit eget formandskandidatur.

LÆS ARTIKELSøvndal affejer Vilhelmsens første udspil

Hun har haft mere end en finger med i spillet i dagens Vilhelmsen-Kronik og tilhører en fløj i partiet, der meget længe har følt sig stopfodret af alt for mange velvoksne politiske kameler på udlændingeområdet, skatteområdet og meget andet.

Politisk og personligt har de følt sig kørt over igen og igen, som da Søvndal i foråret ignorerede venstrefløjen i kampen om SF’s næstformandspost, eller da socialordfører Özlem Cekic blev frataget samtlige ordførerskaber.

I Mach-skolens optik er Astrid Krag en ren marionet for SF’s reelle hersker, Thor Möger Pedersen, der trods manglende folkeligt mandat er den centrale aktør i alle afgørende forhandlinger og i SF’s hjertekammer, den daglige ledelse.

Mach-skolen følte sig taget på sengen af Möger-skolen, der fra første time efter Søvndals exit havde personer parat til at anbefale Astrid Krag som den helt rigtige efterfølger. Seneste eksempel var gårsdagens melding fra miljøminister Ida Auken.

Omvendt afventer Möger-skolen med spænding, hvad Mach-skolen reelt har at byde på i andre discipliner end at bidrage til intern ballade. Möger-skolen har længe efterlyst et sammenhængende alternativ til deres pragmatiske regeringslinje og er dødtrætte af anonyme citater i tabloidpressen, der legitimerer overskrifter om SF’s ’Mögunge’.

I Vilhelmsen ser de en politisk letvægter, hvis organisatoriske flid har været beskeden. Uden at sige det håber de, at hun vil falde igennem i mødet med et spørgende bagland og en kritisk presse, der vil teste den forhenværende kommunalpolitiker i tre ugers valgkamp i et parti med noget nær danmarksrekord i ømme politiske tæer.

Vilhelmsen vil blive testet i et politisk farvand så mineret, at det normalt vil kræve mere end et års folketingserfaring at slippe levende igennem. Og Möger-skolens spinmaskine er særdeles observant på Vilhelmsenmeldinger, der går imod regeringssamarbejdet.

Ikke desto mindre har Vilhelmsens første par døgn som formandskandidat varslet et overraskende tæt opgør. Folketingsgruppen og Landsledelsen ser ud til at være kløvet midt over, og de stemmeberettigede i den urafstemning, der afgør formandsvalget, indeholder mange ubekendte.

KRONIKENVilhelmsen: Forpligtet på forandring

Normalt deltager blot 20 procent i uafstemninger om for eksempel folketingskandidaturer.

I formandsvalget ventes en langt højere stemmeprocent, og ingen kender for alvor stemningen hos SF’s tavse flertal, der yderst sjældent møder op til traditionelle vælgermøder. De mennesker afgør valget.

I oppositionsårene talte ledende SF’ere ofte om, hvor meget de havde lært af det norske søsterparti SV’s begynderfejl i regeringssamarbejdet med Arbeiderpartiet.

Men SF nåede ikke at lære det hele.