Der er ingen højere visdom eller kunstnerisk begrundelse bag, at CaféTeatret opfører den herostratisk berømte massemorder Breiviks ’Manifest 2083’.

Virkeligheden på Utøya overgik kunsten og sugede os alle ind i et bundløst hul af rædsel. Mange uskyldige unge med livet foran sig måtte dø for at skabe opmærksomhed om Breiviks vanvittige tanker. Breiviks ord og handlinger kan vi kun foragte.

I stedet for at lægge maksimal afstand til Breiviks brud med al menneskelig etik snylter CaféTeatret hæmningsløst på de myrdede unges ulykkelige skæbne og forsøger at gøre Breiviks forbandede storhedsvanvid til et tilløbsstykke.

LÆS OGSÅAnmelderne: Breivik-stykke skraber i overfladen

Filosoffen Wittgenstein skrev:

»Om det man ikke kan tale, bør man tie«.

Det er vise ord, som den kunstneriske leder på CaféTeatret, Christian Lollike, ikke forstår et ord af. Det betyder i al sin enkelhed, at et umenneske som Breivik bør spærres inde og ties ihjel.

Lollike har i stedet bebudet, at tankesættet og den kulturelle baggrund for Breiviks handlinger skal frem i lyset.

Et brud med al menneskelighed, som det skete på Utøya, kan vi næppe finde forklaring på i nogen kultur.

Teaterstykket ’Manifest 2083’ vil rent principielt aldrig kunne bidrage til, at vi bliver klogere på galskabens morderiske had, hvorfor CaféTeatrets ’Manifest 2083’ tilmed også er dårligt teaterstykke.

I Auschwitz blev en million jøder gasset. Efter disse rædsler var det, at filosoffen Theodor Adorno sagde:

»at skrive et digt efter Auschwitz er barbarisk«.

LÆS OGSÅManden bag Breivik-stykke: »Jeg har ikke noget imod, at folk ikke kan lide mig«

Det samme kan vi sige om teaterstykket ’Manifest 2083’:

Det er barbarisk at opføre et teaterstykke, der sætter Breiviks tanker i centrum frem for ofrene eller de efterladtes tanker og følelser.

CaféTeatret mangler kunstnerisk finfølelse.

CaféTeatret er barbarisk og stykket usmageligt, fordi publikums indlevelse bruges til at leve sig ind i bødlens perverse tankegang, mens det er de unge på Utøya, der med deres virkelige og brutale død har gjort opsætningen af stykket mulig.