Lyt til artiklen
Da Caféteatret midt i januar annoncerede den kommende opsætning af massemorderen Anders Behring Breiviks manifest som teaterforestilling, var politikere og meningsdannere ved at træde hinanden i nakken for at nå frem til et tv-kamera, de kunne udtrykke deres forargelse foran.
At indignationen var total over hele det politiske spektrum, var ikke overraskende. Alt andet ville være politisk selvmord for åbent tæppe. På venstrefløjen var det umiddelbart indlysende, at man måtte vægres ved tanken om selv den mindste stråle rampelys til en mand, som inkarnerer alt, hvad man ånder for at bekæmpe.
