Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Søren Krarup svingede tasken, da argumenterne hørte op

Forleden blev en Irakhøring hævet under almindelig tumult, fordi Krarup ville forsvare sin datters udtalelser om, at nationalstatens mulighed for at gå i krig skal være ubegrænset.

10
Gem til liste

At kløfterne i dansk politik er så store, at selv velrenommerede ældre politikere kan true med fysisk forulempelse af politiske modstandere, kommer nok bag på de fleste.

Men det var, hvad der skete på en af folkestyrets hellige gange i fredags efter en høring i Proviantgården i anledning af tiåret for Irakkrigen. Fhv. MF for Dansk Folkeparti Søren Krarup, der tavst havde siddet som almindelig tilhører under hele høringen, rejste sig pludselig under den sidste talers indlæg og rettede en ophidset henvendelse til dirigenten om øjeblikkeligt at få stoppet taleren.

Krarup VAR tilsyneladende ubehageligt tilpas ved, at et foregående oplæg fra hans datter, Marie Krarup (MF for DF), nu kraftigt blev imødegået af en af de andre tidligere oplægsholdere, advokat Christian Harlang.

Mødet blev hævet under almindelig tumult, og på gangen udenfor opstod et skænderi mellem Harlang og Søren Krarup, der ville forsvare sin familie: »Sådan kan du ikke behandle min datter«, lød det truende - og herefter »forsvind, forsvind ud af Folketinget«.

Krarups kone greb ind for at undgå slagsmål, men han nåede selv at svinge sin taske, der ramte Harlang.

Sidstnævnte forsvandt skyndsomt ud af bygningen, svagt løbende som en skygge langs væggen. Optrinnet var rystende at overvære. Men nok så rystende er den baggrund, det fandt sted på, og man spørger sig, om de argumenter, Marie Krarup (MK) fremførte under sin tale, var så umulige at forsvare over for en forsamling af tænkende mennesker, at kun et truende kropssprog og svingende taske bød sig til.

Hendes tale afslørede, at der i Danmark eksisterer en kløft i udenrigspolitiske grundholdninger, der er langt større, end man selv i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.

Danmarks deltagelse i Irakkrigen viste - trods udpræget konsensus i 1990’erne - at der er forskelle i tilgangen til den aktivistiske udenrigspolitik mellem de politiske lejre.

De afvigende holdninger afslørede dog ikke nødvendigvis fundamentale uoverensstemmelser om de udenrigspolitiske målsætninger; og de efterfølgende negative erfaringer med krigsdeltagelsen synes til en vis grad at have været med til at udviske splittelsen. Men så hører man Marie Krarups forsvar for Irak-beslutningen, og man bliver klar over, at en del af beslutningens tilhængere har et verdenssyn, der går på tværs af alt, hvad Danmark i mindst et århundrede har stået for udenrigspolitisk.

For Marie Krarup bør der - ifølge hendes indlæg - ikke være nogen som helst begrænsninger for den enkelte nationalstats muligheder for at gå i krig. En beslutning herom må alene bero på en politisk overvejelse i den enkelte stat, baseret på statens egne interesser og værdier. Og da der internationalt hersker anarki, vil det for en lille stat som Danmark altid være klogest at følge den stærkeste stat.

Da USA i øjeblikket er den stærkeste, følger alene heraf, at det i 2003 var klogt af Danmark at deltage i angrebet på Irak (hvad skulle Danmark have gjort i 1939? - og hvad når/hvis Kina bliver den stærkeste?).

At det skulle være i lille Danmarks interesse udelukkende at basere sin udenrigspolitik på anarkiet er en opfattelse, der sjældent artikuleres offentligt og vel næppe nogensinde før af en politisk ordfører, der risikerer at blive minister - og endda forsvarsminister - efter et kommende valg.

Med denne opfattelse ses bort fra alle de bestræbelser, der siden Anden Verdenskrig er gjort for at skabe et internationalt retssamfund.

Med FN-pagten blev forbuddet mod magtanvendelse (bortset fra selvforsvar og efter godkendelse af Sikkerhedsrådet) traktatfæstet og var - med verdenskrigene som altoverskyggende erfaring - en af de største folkeretlige landvindinger nogensinde.

Pagtens bestemmelser har alle danske regeringer lige siden 1945 lagt afgørende vægt på i deres udenrigspolitik (også VK-regeringen, der anså Irak-beslutningen for at have hjemmel i pagten).

At bestemmelserne ikke altid overholdes af andre er en anden sag, men det mindsker ikke Danmarks interesse i at arbejde for deres overholdelse, snarere tværtimod. Det er aldeles uhørt, at en fremtrædende dansk forsvarspolitiker sætter spørgsmålstegn ved det positive i at opbygge et internationalt retssamfund, herunder regler, der begrænser anvendelsen af militær magt.

Det er en tankegang, der ligger fjernt fra dansk udenrigspolitisk tradition. Og hvis den med Dansk Folkepartis fortsatte fremgang i meningsmålingerne afspejler en bredere opinion i den danske befolkning, varsler det ilde for fremtiden. Så var fejltagelsen med Irak-beslutningen ikke kun en enlig svale, men risikerer at blive forløber for radikale ændringer af målsætningerne i dansk udenrigspolitik.

Høringen havde fokus på fejltagelsen og kan have opbygget et stigende raseri i vores nationalistiske partis ideologiske nestor. Og når man er fundamentalist, bider rationelle argumenter ikke så let på.

Tilsyneladende har man også let ved at gribe til andre måder at imødegå modstandere på, end vi er vant til i vores lille civiliserede samfund.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb