I Politikens leder (8.11.) kan man på forsiden med forundring læse lederskribenten bb (hvem det så end er) gøre knæfald over for tyveri af andres ejendom.

LÆS LEDERPirateri - er det så slemt? Det er et tyveri, der med statens velsignelse har fundet sted i en årrække og nu cementeres derved, at den såkaldte antipiratgruppe, der holder øje med ulovlig download af film og musik på internettet, har opgivet at retsforfølge tyveknægtene, som herefter nu har uhindret adgang til at krænke filmskabernes og komponisternes rettigheder ved bare tømme hylderne for varer uden at betale. Med udbredelsen af internettet, der i dag er allemandseje, og som vi alle nyder godt af og på ingen måde vil undvære, har vi samtidig fået adgang til en teknologi, der gør det muligt af fildele og downloade musik og billeder, som er ejet af ophavsmændene, på en måde, så disse ikke bliver honoreret for deres arbejde. For det er jo det, der er tale om. At være kunstner er et arbejde, der skal give en indkomst, så kunstneren kan få råd til at betale sin husleje og andre udgifter nøjagtig på samme sæt og vis som alle andre indkomstmodtagere. Kan man ikke leve af at være kunstner, må man blive dyrepasser eller ekspedient i Skjold Burne, det er o.k. med mig. Men det retoriskespørgsmål: »Er det så slemt at downloade«, som bb selv responderer positivt på, svarer jo til at forsvare den, der smutter ned til grønthandleren og fylder indkøbsnettet med frugt og grøntsager uden at gå ind i forretningen og betale – alene med den begrundelse, at varerne er udstillet ude på fortovet uden opsyn og derfor ikke skal betales. Men det bør i hvert fald ikke være den omstændighed, der skal afgøre, om kunstneren i stedet for at være kunstner skal være fejemand eller taxichauffør.