Der var glade smil og kram hele vejen rundt, da EU’s stats- og regeringschefer ankom torsdag aften til EU-topmøde på Cyperns yderste spids. Solen blinkede i vandet, og den kølige vind fik de store lystbåde til at vugge op og ned i marinaen ved badebyen Ayia Napa.
Men lederne kom med et lunt budskab til Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj, som i sidste øjeblik havde ændret planer og valgte at dukke op fysisk på Cypern i stedet for kun at være med på et link.


























