Den ene dag er der nyheder om, at lærere mangler it-kompetencer, og at strømstikket på skolernes computere ikke er sat i kontakten.

Den næste dag hører man om, at lærerne ikke længere er it-forskrækkede, og at de har gode erfaringer med at bruge mobiltelefoner i undervisningen. It-debatten spænder vidt og gør det svært at se, hvordan det egentlig står til med brugen af it.

På EVA har vi undersøgt, hvordan it bliver brugt i undervisningen i folkeskolen og på erhvervsuddannelser.

Det statusbillede, vores undersøgelser tegner, ser sådan ud: It er kommet ind i undervisningen i folkeskolen, lærere oplever et positivt udbytte ved at bruge internettet og andre almene it-redskaber, fordi det motiverer eleverne. På erhvervsuddannelserne er de også gode til at bruge fagspecifikke programmer til f.eks. teknisk tegning.

Så hvad er problemet? Ja, først og fremmest at skolerne ikke fuldt udnytter de pædagogiske og faglige muligheder, der ligger ligefor.

Mens lærerne er enige i, at det er vigtigt, at it indgår i undervisningen, og gerne anvender standardprogrammer som tekstbehandling og regneark, er det et fåtal af lærere, der tænker over, hvordan it kan hjælpe eleverne til at nå konkrete faglige mål: It er mange steder et supplement, der varierer ’den almindelige undervisning’.

Der er behov for en fagdidaktisk anvendelse. hvor it ikke bare er et værktøj til at skrive eller præsentere, men hvor der er fokus på at udnytte teknologiens potentiale i de enkelte fag. It har f.eks. et særligt potentiale i læse- og skriveundervisningen i indskolingen, hvor der er gode erfaringer med højtlæsningsprogrammer.

Og på de erhvervsfaglige uddannelser kan man anvende interaktive programmer, der kan simulere arbejdsgange. Eksempelvis kan man i et tegneprogram undersøge, hvordan det påvirker byggetekniske plantegninger, at man ændrer på rørtykkelser.

Kommer it ind i undervisningen som et bevidst greb både pædagogisk og fagligt, kan eleverne møde fagligt stof på forskellige måder og gennem flere kanaler, f.eks. også lyd, billeder og interaktion, og både læsesvage og stærke elever kan få materiale, der udfordrer dem på et niveau og en måde, der passer til dem.

Her er skoler og uddannelser ikke ambitiøse nok, er vores vurdering, og dermed går vi glip af det potentiale, der ligger i at bruge it til at understøtte elevernes læring.

Lærerne bruger gerne it til at formidle fagligt stof, men it i undervisningen handler også om, at eleverne selv lærer at bruge it i deres opgaveløsning, og det er mindre udbredt. Her er der ellers gode erfaringer.

F.eks. kan elever på Bygge og Anlæg, der bygger et legehus, beskrive deres arbejdsproces ved at tage fotos med deres egen mobiltelefon i stedet for, at opgaven alene skal løses skriftligt, hvilket nogle læse- og skrivesvage elever på erhvervsuddannelser vil have svært ved.

It er også noget, som eleverne skal lære om og forstå som en del af den faglighed, de kommer ud i – ikke mindst på erhvervsuddannelserne.

Selv om eksempelvis sosu-uddannelsen fagligt har fokus på menneskers trivsel og sundhed, er der blandt ledere og lærere på uddannelsen stor bevidsthed om, at it er en naturlig del af det at være sosu-assistent:

Hun skal kunne navigere i hjemmesider og finde opdateret information om bivirkninger ved en borgers medicin, og hun skal selv kunne arbejde i tekstbehandlingsprogrammer for at opdatere køresedler.

It-kundskaber vigtigt i et moderne videnssamfund
Når brugen af it på folkeskoler og erhvervsuddannelser er så vigtig, handler det altså også om, at eleverne skal have it-kundskaber for at begå sig i et moderne videnssamfund:

Om man er under uddannelse eller er færdigudlært tømrer, har man som samfundsborger brug for at have gode, almene it-kompetencer. Man kan kalde det digital dannelse, og den opgave tages ikke alvorligt nok i folkeskolen eller på erhvervsuddannelserne, selv om den allerede er et lovkrav på begge uddannelsesniveauer.

Der er altså mange argumenter for, at it skal anvendes i undervisningen. Hvordan kommer man dertil? For det første er det vigtigt, at ledelse og lærere erkender, at it ikke er noget ekstra ved siden af fagene, men at it både skal ind i den faglige undervisning og er en grundlæggende færdighed på linje med læsning og matematik.

For det andet må lærerne ikke efterlades alene med it-opgaven, hvilket sker mange steder. Ledelse er også her en hjørnesten. Skoler, der i udstrakt grad bruger it i undervisningen, er kendetegnet ved, at ledelsen er tydelig i sine forventninger til lærernes måder at bruge it på.

Ledelsen skal sætte ord på, hvorfor it er vigtig, give klare rammer til, at lærere i arbejdsgrupper kan udvikle it-brugen, og stille meningsfulde krav til anvendelsen af it i undervisningen.

Bruger lærere it bevidst fagligt og pædagogisk, også ude i værkstederne på erhvervsuddannelserne, skaber de også en god ramme i undervisningen, således at eleverne ikke blot surfer rundt på nettet og facebooker, når de har adgang til it.