Demonstranterne på Wall Street kan se det. Angela Merkel, Nicolas Sarkozy og EU-kommissionens Jose Manuel Barroso lader også til at kunne se det: Finansverdenen bidrager ikke tilstrækkeligt til fællesskabet, og dens dominans er blevet farlig for økonomien.

Før krisen voksede finanssektoren sig større og større, indtil dens risikable investeringer brød sammen og skabte finanskrisen. Og selv nu er finansverdenen så magtfuld, at den nærmest dagligt bringer et nyt land på kanten af økonomisk kollaps. Derfor efterspørger høj som lav regulering af finanssektoren.

Det er baggrunden for, at EU-kommissionen med velsignelse fra Merkel og Sarkozy har foreslået, at der i EU indføres en afgift på finansielle transaktioner (en FTT). Den skal være på mellem 0,01 og 0,1 pct. af prisen på køb og salg af finansielle produkter – aktier, obligationer og derivater. Det vil have to konsekvenser: at begrænse de allermest risikofyldte spekulationer og give et bidrag til statskasserne, så finansverdenen også er med til at betale kriseregningen.

Alligevel er mange imod en FTT. Nogle mener ikke, at den vil fungere overhovedet. Andre mener ikke, at den kan fungere i EU alene. Den danske regering er blandt de sidste. Med økonomiminister Margrethe Vestager i spidsen fremfører den de samme gamle travere som andre kritikere: FTT’en vil føre til kapitalflugt, den vil hæmme væksten, og det vil i sidste ende være bank- og pensionskunderne, der skal betale prisen. Men det er rene myter.

Den mest standhaftige myte er, at finansvirksomheder vil flytte ud af Europa, hvis der indføres en sådan finansafgift i EU alene. Det lyder måske logisk nok. Men der er ingen beviser for, at det vil ske. Tværtimod. Verdens to største finansmarkeder, London og New York, har allerede skatter på finansielle transaktioner. I Storbritannien den såkaldte ’Stamp Duty’ på en halv procent af handlen med aktier. Altså langt højere end de 0,01-0,1 pct., EU-kommissionen foreslår.

Alligevel foregår 34 pct. af den globale finansielle handel på tre kvadratkilometer midt i den britiske hovedstad, og lige så stor en andel varetages på New Yorks Wall Street.

London tilbyder så mange andre fordele for finansielle virksomheder – netværk, forretningsservices, attraktive omgivelser – at en mindre afgift ikke skræmmer dem væk. End ikke til de nærtliggende britiske kanaløer, som ellers er rene skattely.

Den anden meget udbredte myte er, at en FTT vil føre til lavere vækst. Heller ikke den holder. Alle beregninger for væksten, hvis FTT’en indføres, er usikre. Beregningsmodellerne kan kun inddrage ganske få aspekter af virkeligheden. Alligevel har EU-kommissionen forsøgt sig med et bud: Væksten kan blive 0,53 pct. mindre på langt sigt, vurderer den.

Det vil sige, at hvis økonomien vokser 2 procent om året, så vil den om 10 år ’kun’ være 21,4 pct. større end i dag, hvis FTT’en indføres, mod 21,9 pct. uden. Ikke rigtig noget at hidse sig op over, skulle man mene. Men der er meget andet, der tyder på, at FTT’en faktisk vil være god for den økonomiske udvikling.

Den vil nemlig primært ramme kortsigtede, spekulative handler. Det er handler, som oftest foretages af computere og udnytter, at de kan handle sekunder hurtigere end rigtige mennesker, og som det generelt kun er finanssektoren, der tjener penge på. Ikke-finansielle virksomheder har derimod primært brug for at kunne udstede aktier eller optage lån, når de skal foretage nye investeringer. Men det vil ikke være afgiftsbelagt.

Samtidig er der en tendens til, at mens der er blevet flere og flere af de kortsigtede investeringer, så er der kommet færre af de langsigtede. Endelig er de sidste hundrede års økonomiske kriser stort set alle blevet skabt af opblæste finansbobler. Uden dem får vi en mere stabil økonomi og risikerer i mindre grad nedture som den nuværende.

Især finansverdenen har dog også forsøgt sig med et argument om, at bank- og pensionskunder i sidste ende vil betale for afgiften. Herhjemme har Finansrådet påstået, at afgiften vil koste en almindelig lønmodtager 700 kroner om måneden gennem hele pensionstiden. Over 20 år bliver det til 168.000 kroner. Men det er et helt ekstremt skræmmebillede.

For pensionskassernes værdipapirbeholdninger består primært af langsigtede investeringer og ikke dem, der rammes hårdt af FTT’en. Så hvis pensionskasserne virkelig kan formøble 168.000 kroner per kunde pga. en 0,01 pct. afgift på en lille del af deres investeringspapirer, så er problemet vist deres investeringsstrategier og ikke den mulige finansafgift.

Der er al mulig grund til at indføre en finansiel transaktionsskat.

Hele 34.270 mia. kroner har de europæiske banker fået i statsstøttede lån og garantier de sidste tre år. Ikke desto mindre er finanssektoren i dag stadig underbeskattet, da den i det meste af verden er momsfritaget. Det er blevet tydeligt, at finanssektoren er blevet for magtfuld. og at der må gøres mere for at regulere den. Men det er stadig uvist, om det kommer til at ske på baggrund af finansfyrsternes myter eller fornuftige argumenter.