Det sker alt for sjældent, at danske politikere, debattører og forskere tør debattere, hvem der egentlig har magten i samfundet.
Så når det sker, må man lytte godt efter. Det er ca. 25 år siden, og jeg husker det tydeligt. Socialdemokraten Svend Auken advarede om, at hvis kapitalbevægelserne blev liberaliseret, så ville resultatet blive en ny verdensorden. Med finansspekulanterne som de nye herrer. Mens nationale politikere ville blive reduceret til aktører i et VM om at være bedst til at tiltrække finanskapitalen. Gik det nu så galt? Det gik værre. Bare se finanskrisen. LÆS OGSÅFinansskatter vil styrke EU's økonomi Som en anden socialdemokrat, Poul Nyrup Rasmussen, så rammende opsummerede her i avisen i mandags i en kritik af EU’s finanspagt: »Finanskrisen bragte os ikke ind i et naturligt forløb i det 21. århundrede, så finansmarkedet igen blev realøkonomiens tjener, men fortsatte med i endnu højere grad at blive dens herre. Hvem er det på tv-skærmene, der fortæller os, hvad der er sandheden?«


























