Demonstranterne på Wall Street kan se det. Angela Merkel, Nicolas Sarkozy og EU-kommissionens Jose Manuel Barroso lader også til at kunne se det: Finansverdenen bidrager ikke tilstrækkeligt til fællesskabet, og dens dominans er blevet farlig for økonomien.
Før krisen voksede finanssektoren sig større og større, indtil dens risikable investeringer brød sammen og skabte finanskrisen. Og selv nu er finansverdenen så magtfuld, at den nærmest dagligt bringer et nyt land på kanten af økonomisk kollaps. Derfor efterspørger høj som lav regulering af finanssektoren. Det er baggrunden for, at EU-kommissionen med velsignelse fra Merkel og Sarkozy har foreslået, at der i EU indføres en afgift på finansielle transaktioner (en FTT). Den skal være på mellem 0,01 og 0,1 pct. af prisen på køb og salg af finansielle produkter – aktier, obligationer og derivater. Det vil have to konsekvenser: at begrænse de allermest risikofyldte spekulationer og give et bidrag til statskasserne, så finansverdenen også er med til at betale kriseregningen. Alligevel er mange imod en FTT. Nogle mener ikke, at den vil fungere overhovedet. Andre mener ikke, at den kan fungere i EU alene. Den danske regering er blandt de sidste. Med økonomiminister Margrethe Vestager i spidsen fremfører den de samme gamle travere som andre kritikere: FTT’en vil føre til kapitalflugt, den vil hæmme væksten, og det vil i sidste ende være bank- og pensionskunderne, der skal betale prisen. Men det er rene myter. Den mest standhaftige myte er, at finansvirksomheder vil flytte ud af Europa, hvis der indføres en sådan finansafgift i EU alene. Det lyder måske logisk nok. Men der er ingen beviser for, at det vil ske. Tværtimod. Verdens to største finansmarkeder, London og New York, har allerede skatter på finansielle transaktioner. I Storbritannien den såkaldte ’Stamp Duty’ på en halv procent af handlen med aktier. Altså langt højere end de 0,01-0,1 pct., EU-kommissionen foreslår.
