Rekordlav ledighed, store overskud på de offentlige finanser og boligpriser, som kun bevægede sig i opadgående retning. Det har været nogle af ingredienserne i opturen i dansk økonomi.

Finanskrisen har siden ramt Danmark med fuld kraft og sat en brat stopper for denne gyldne periode. Store dele af EU og USA er nu ude af recessionen ud fra en ren vækstmæssig betragtning, og derfor har vi hos PFA Pension taget en temperaturmåling på dansk økonomi.

Billedet, der tegner sig, er ikke opløftende, og det samlede økonomiske tab fra top til bund har været større end i både USA og euroland – den cykliske modvind har altså voldt omfattende skader på dansk økonomi.

Ser vi på landets store eksportsektor, giver den medvind i opgangstider, når den globale handel florerer. Men den indebærer omvendt også en relativt stor sårbarhed i nedgangstider. Og eksporten er nu faldet over 20 pct., siden finanskrisen for alvor tog fat.

Eksportsektoren lider ikke kun under en kraftig forværring af den udenlandske efterspørgsel, den kæmper også med hjemmelavede problemer, som forstærker finanskrisens negative effekter.

Således er konkurrenceevnen blevet forværret kraftigt de seneste år. Flaskehalse på arbejdsmarkedet har gennem mange år sørget for, at den danske lønstigningstakt har ligget over vores udenlandske konkurrenters. Det vil tage tid at lukke gabet og få lønstigningstakten til at nærme sig det europæiske gennemsnit.

Manglen på arbejdskraft er gået hånd i hånd med en forværring af produktiviteten. Summa summarum har vi produceret færre mængder til højere priser. De negative konsekvenser er i mange år blevet kamufleret af en generel kraftig efterspørgselsvækst på eksportmarkederne som følge af den internationale højkonjunktur.

Rekordstor gæld
Men i finanskrisens skygge ser de strukturelle problemer ud til at gøre nedturen mere smertefuld og langtrukken. Og modsat hos nogle af vores vigtigste samhandelspartnere er der indtil videre ingen tegn på, at tabt terræn på eksportmarkederne bliver generobret.

Også den indenlandske efterspørgsel har gennemgået en overordentlig hård nedtur. Investeringerne lider under massiv overkapacitet, restriktive lånevilkår og en bristet boligboble. Samtidig har privatforbruget præsteret et samlet fald på næsten 8 pct. fra top til bund.

Bagsiden af den forgangne højkonjunkturs boligboble og forbrugsfest har været opbygningen en rekordstor gæld. Dette har ikke været bekymrende i tider med faldende ledighed og konstant stigende friværdier. Men antallet af ledige er mere end fordoblet det seneste år, og ledighedskurven peger fortsat opad.

De pengepolitiske renter i euroområdet har nået deres bund i denne omgang, og til næste år vil man formentlig gennemføre renteløft hos Den Europæiske Centralbank. Dette skal ses i lyset af, at godt halvdelen af alle boliglån er variabelt forrentet – rentefølsomheden er med andre ord stor hos de danske boligejere.

Boligejernes appetit efter rentetilpasningslån er dog fortsat stor, hvorfor indkomsternes følsomhed over for ændringer i renten er for opadgående.

Beregninger tilsiger, at en stigning i den toneangivende pengepolitiske rente på 1 pct. sænker husholdningernes disponible indkomst med over 2 pct. – og alt dette lægger en massiv dæmper på den fremtidige forbrugslyst og -evne.

Forbrugsfesten vender ikke tilbage
Offentlige investeringer, skattereform og forsinkede effekter af udbetalingen af SP-opsparingen vil i 2010 til en vis grad kompensere for disse negative faktorer. Husholdningernes disponible indkomst står således foran en solid stigning i det kommende år.

Men forbedringerne sker i stort omfang for lånte penge i form af ufinansierede skattelettelser. Den forventede forværring af de offentlige budgetter i perioden 2008-2010 kan således måle sig med lande som Irland og Storbritannien. Hvis de offentlige finanser skal genoprettes, må der foretages finanspolitiske stramninger før eller siden.

Indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel har således to ting til fælles: For det første er begge ramt af et cyklisk stormvejr i skikkelse af finanskrisen.

For det andet – og i et langsigtet perspektiv langt mere bekymrende – påvirkes såvel indenlandsk som udenlandsk efterspørgsel af strukturelle problemer såsom ringe konkurrenceevne og høj gældsætning.

Disse problemer er på lang sigt til at løse, men før dette sker, vil de være en tung klods om benet på dansk økonomi. Verdensøkonomien er i bedring efter det bratte dyk forårsaget af finanskrisen, godt hjulpet på vej af meget ekspansiv penge- og finanspolitik.

Til næste år ser Danmark ud til at kunne ride med på det moderate opsving, der lige nu breder sig i verdensøkonomien, ikke mindst takket være den ikrafttrædende skattereform.

Men væksten i Danmark vil alligevel ligge noget lavere end før finanskrisen. Hos PFA Pension vurderer vi, at forbrugsfesten ikke vender tilbage foreløbig. Dansk eksport vil fortsat miste markedsandele til de udenlandske konkurrenter, og de offentlige budgetter vil i lang tid fremover være i minus.

Der er med andre ord ikke lagt op til, at Danmark igen sætter sig i førersædet i økonomiske henseender. I finanskrisens skygge må vi derimod vænne os til højere ledighed og mere beskeden vækst, end før krisen tog fat.