Analyse: Klimaets konsekvenser må forebygges
Klimaforandringerne vil især udfordre udviklingslandene. Derfor bør myndigheder og forskere gøre fælles sag med globalt sigte.
| AF Anders Dalsgaard og Flemming Konradsen |
KLIMAKRISEN ER OVER OS
Sammen med førende eksperter vil Politiken Analyse de kommende lørdage afdække en række af de udfordringer, som klimaforandringer stiller Danmark og resten af verden over for.
I dag ser analysen nærmere på de udfordringer, som forskere og myndigheder bør være fælles om at løse.
Anders Dalsgaard og Flemming Konradsen er professorer ved hhv. Life - Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Copenhagen School of Global Health, Københavns Universitet.
Et varmere og mere ekstremt klima bliver en realitet over hele kloden.
Og det kommer til at påvirke os alle.
I Danmark vil det betyde, at flere får eksempelvis pollenallergi, hudkræft og hedeslag.
Et mere ekstremt klima vil også betyde, at vi har mindre rent vand, og at sygdomme i højere grad spredes under oversvømmelser.
Og det kan blive den helt store trussel mod vores sundhed, for tilstrækkelige mængder af rent vand er en hjørnesten i vores fødevareproduktion, vores hygiejne og private husholdning.
Farlige algegifte
Højere temperaturer og flere næringsstoffer, der vaskes ud i vores fjorde og
have, giver perfekte vækstbetingelser for en række giftige mikroorganismer.
Giftige alger kan give diarré, livstruende lammelser af centralnervesystemet
og hukommelsestab.
Muslinger filtrerer vandets mikroorganismer, og de giftige stoffer opkoncentreres derfor i muslingerne.
Allerede i dag får flere danskere diarré af at spise muslinger med algegifte, og fødevaremyndighederne forbyder i perioder med høje vandtemperaturer fiskeri af muslinger i flere fjorde pga. algegifte.
Hidtil har vi heldigvis kun set få mennesker med forgiftninger af de livstruende nervegifte.
Opblomstringer af alger og farlige bakterier kan også gøre os syge, når vi bader.
Algegifte kan give udslæt eller i sjældne tilfælde føre til dødsfald, som det er set i Australien.
I Danmark gav giftige og aggressive havbakterier under den varme sommer i 1994 meget alvorlige infektioner via sår hos badende og fiskere, hvoraf en døde.
Flere af de giftige alger og bakterier findes allerede i Danmark, men nye og eksotiske arter bliver hele tiden introduceret til vores farvande, f. eks. med havstrømme og skibe, der tømmer deres ballasttanke.
I fremtiden vil disse eksotiske arter eventuelt kunne etablere sig i vores farvande.
Kloakkerne løber over
Under ekstreme regnskyl løber kloakkerne over og kan sprede smitstoffer fra
vores afføring med kloakslammet til kældre, køkkenhaver og sandkasser.
Forurenet drikkevand og grøntsager kan give diarré, og børn kan blive smittet, når de leger på forurenede områder.
Alt dette kan ske, fordi vores kloakker og rensningsanlæg ikke er dimensioneret til de store regnmængder. Flere rensningsanlæg vil derfor være tvunget til at lede forurenet spildevand uden om anlægget og direkte ud i havet, med flere badeforbud til følge.
For at kunne forebygge de negative påvirkninger af vores sundhed er der brug for øget viden om de komplekse sammenhænge mellem smitstoffer og mikroorganismer og forandringer i bl. a. vandmiljøet.
Det er derfor afgørende, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Klima-og Energiministeriet, sammen med forskningsrådene og andre aktører, får sat gang i koordinerede og integrerede klimaforskningsaktiviteter.
Dette er nødvendigt for at kunne lave modeller og varslingssystemer, som kan forudsige effekten af klimaforandringerne på vores sundhed.
Brug for rent vand
Udviklingslandene har, i modsætning til os i Danmark, yderst få ressourcer og
muligheder for at forebygge og afbøde de negative påvirkninger af
befolkningernes sundhed. Særligt de påvirkninger, klimaet har på vand, kan
påvirke sundheden.
Har man ikke adgang til rigelige mængder af rent vand fra floder eller grundvand, er risikoen for diarré stor.
ANALYSEKlimaforandringer rammer skævt
Ustabile nedbørsperioder vil påvirke landbruget negativt og dermed
befolkningens ernæring, ligesom det kan betyde flere sygdomme overført af
myg, f. eks. malaria.
Matematiske modeller viser, at en global temperaturstigning på 2-3 grader C vil medføre, at 3-5 pct. flere mennesker, dvs. flere hundrede millioner, har risiko for at blive smittet med malaria.
Allerede i dag sker 97 procent af alle ' naturkatastrofedødsfald' i udviklingslande.
Udsatte grupper
De mest udsatte grupper er de selvforsynende familier, der bor i områder med
tørke og oversvømmelser, og de mere end en milliard mennesker, der bor i
byernes slumområder, særligt i de lavtliggende områder tæt på kysterne eller
langs floderne.
De voldsomme forandringer i vejrforhold, herunder tørke, vil tvinge befolkninger på flugt fra landdistrikterne til byområder.
Problemer forårsaget af klimaforandringer i byerne vil blive forstærket af dårlig infrastruktur, høj befolkningstæthed og dårlig hygiejne. De kedelige konsekvenser bliver diarré, koleraepidemier og større udbredelse af mygge-og vandbårne sygdomme.
Helt centralt er det, at langt de fleste forventede sundhedskonsekvenser af klimaændringer i udviklingslandene er en øget udbredelse af eksisterende sygdomme og en yderligere påvirkning af allerede ramte grupper.
Global forebyggelse
Faktum er, at hvis vi allerede i dag investerer i et bedre sundhedssystem,
bedre sygdomsovervågning, bedre vandforsyningssystemer, bedre kontrol med
eksisterende sygdomme og bedre ernæring, vil vi kunne begrænse de fremtidige
følger af klimaændringer for folkesundheden betydeligt.
Sådanne investeringer vil samtidig her og nu forbedre sundhedsstilstanden for millioner af under-eller fejlernærede og for mennesker, der lever i områder med en række sygdomme, der overføres af myg, eller som skyldes dårlig hygiejne.
Den danske klimaforskning inden for sundhed bør derfor fra start have et globalt sigte. Kun på den måde kan vi være med til at øge sikkerheden i udviklingslandene, og vi kan begrænse mængden af klimaflygtninge.
Samtidig kan vi bruge vores viden og teknologier konstruktivt de steder i verden, hvor de virkelig kan komme til gavn, nemlig i de fattige lande, hvor klimaændringerne ellers vil ramme meget hårdt.
Se også
- Strand-eksperter fraråder badning i Øresund 16. aug 15.03
- Hackede mail ryster klimadebatten 21. nov 19.42
- Analyse: Børnene truer klodens klima 01. aug 11.25
- Analyse: Er klimakrisen en militæropgave? 25. jul 11.14
- Analyse: Klimaforandringer rammer skævt 18. jul 00.01
- Analyse: Transport er klimaets smertensbarn 11. jul 11.24
- Analyse: Vesten bør opgive patent på klima 04. jul 09.51
- Analyse: Sådan kommer vi ud af klimakrisen 27. jun 12.25
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Der er gået inflation i anerkendelse
Facebook minder om julebrevet: alt er positivt.
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
De indre modsætninger i regeringskoalitionen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|





















