Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Israel har ret til at forsvare sig

Skal jøderne efter 2.000 år i diaspora blot indse det som deres skæbne at blive slået ihjel? Aldrig!

Debat

Egentlig havde jeg besluttet mig for en stille sommer efter EP-valget i maj. Men debatspalternes slagside i forbindelse med den opblussede krig mellem Israel og palæstinensiske terrorister kalder, ja, skriger på svar.

Det er chokerende at se, hvor dybt den palæstinensiske propaganda er sunket ind i det kulturradikale segment her til lands. Det er skræmmende at se ligheden med debatten forud for 1989, hvor det samme segment også der villigt kolporterede, hvad Agitprop meddelte som sandt.

Efter Sovjetunionens fald har det onde imperiums disciple, på evig udkig efter retfærdige sager, hvor de undertrykte – helst på behagelig afstand – kan forsvares, i Mellemøstkonflikten fundet en ny sag til skamridning. Skammeligt.

Det er et menneskeligt grundinstinkt at holde med den svage part. Og naturligvis er det gruopvækkende at høre om de civile palæstinensiske tabstal – børn, enker, mødre osv.

Men når en snes debattører 12.juli, herunder endog to biskopper, giver indtryk af, at det israelske forsvar (IDF) bevidst angriber børn og kvinder, giver det mindelser om Der Stürmer og en antisemitisme, hvis nye klædedragt er spundet af at ignorere konfliktens realiteter.

LÆS DEBATTØRERNES MANIFEST

Thi forholdet er jo, at Hamas er kendt for at placere børn og kvinder på tagene af de huse, hvor deres terrorister bor, og for at placere terror-personel blandt civile. Ligeledes er det kendt, at Hamas’ terrormissiler rammer israelske mål i blinde – civile, ældrecentre, børnehaver eller hospitaler. Imod dette står IDF, som med beundringsværdig præcision rammer de militære mål, der er lovlige efter krigens regler.

Hvad svarer de salvelsesfulde debattører herpå: Hvordan udryddes en fjende, som velvilligt ofrer egne borgere, når det blot tjener den propaganda, som avisen her tilsyneladende glædeligt lægger spalter til?

Må Israel da ikke forsvare sig? Skal jøderne efter 2.000 år i diaspora blot indse det som deres skæbne at blive slået ihjel? Aldrig!

LÆS LEDER

Selvsagt begår IDF og Israel fejl. Men når IDF’s angreb rammer civile, er der netop tale om fejl! Når Hamas rammer civile, er det hensigten. Som i ethvert skyldsanliggende bør retfærdighedsforholdet også her defineres ud fra forsættet. For mens Hamas m.v. blot har det formål at ramme jødiske mål – civile som militære, da er IDF’s forsæt klart anderledes: at dræbe terroristerne. Den forskel betyder alt. Forsættet er nemlig selve grundlaget for vores retsopfattelse, vores definition af godt og ondt, af retfærdigt eller strafbart.

Omringet af fjender er Israel fortsat og vedholdende Mellemøstens eneste demokrati og retssamfund. Her stilles selv terrorister for retten, dømmes retfærdigt. Hvordan de følende debattører kan undlade at reflektere herover, er grotesk. Men det afslører deres hensigt: at videreformidle det had, som palæstinensisk propaganda skaber ved de civile, de velvilligt ofrer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På afstand af de tusinder af kassam-raketter, som Israels borgere lever i daglig rædsel for, ser de kulturradikale farisæere ikke forskellen på at forsvare sig mod terror og at begå terror. De ser ikke forskellen på, at israelske soldater, der begår fejl, straffes, mens Hamas’ terrorister hyldes. I deres optagethed af hellige menneskerettigheder har de nemlig glemt mennesket og dyrker alene guldkalven, der ikke må forstyrres af realiteter. Nej, på behagelig afstand lader de sig gerne forarge og sætter som den skinhellige klappen for det raske øje.

I Israel har talrige palæstinensere stemme- og borgerrettigheder. Hvad får en jøde, der bosætter sig i Gaza?

I Israel stilles selv de grusomste terrorister for en dommer. Gud se i nåde til den jøde, der måtte bevæge sig ind i Hamas-land. Heri forskellen. Det retfærdiggør ingen overgreb.

Ethvert tabt liv er en tragedie. Men at solidarisere sig med de metoder, som Hamas anvender, vidner ikke bare om et afstumpet syn på konflikten og dens forudsætninger. Den bevidste fordrejning af kendsgerninger illustrerer kynismens blodstænkte banner, som disse ellers påståede følende mennesker svøber sig i.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce