Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Har Politiken et problem med danske jøder?

Hvad sker der for Politikens dækning af Israel-Palæstina-konflikten?

Debat

En tidlig morgen i 2010 blev jeg som formand for Det Jødiske Samfund i Danmark ringet op af Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden.

Han beklagede, at Politiken havde bragt en tegning, som efterlignede det klassiske holocaustfoto af den lille jødiske dreng med armene oppe som tegn på overgivelse over for de nazistiske soldater. Den jødiske dreng var skiftet ud med en palæstinensisk, og, kære læser, gæt engang, nazisterne var skiftet ud med israelske soldater.

Tegningen var så grov, at jeg havde sendt et åbent brev til Tøger, og han kvitterede med en telefonisk undskyldning, en god og lang snak og en gengivelse af det åbne brev.

Nu er det altid godt at undskylde fejltagelser, men der skulle gerne en adfærdsændring til. Nu er Seidenfaden skiftet ud med Lidegaard, og Gaza-konflikt 2010 er afløst af Gaza-konflikt 2014, men Politiken har tilsyneladende ikke ændret sig.

Politiken lader rask væk meningstilkendegivere komme til orde, som behændigt glider fra konflikten mellem Hamas og Israel til en konflikt, der skulle involvere de danske jøder med udtryk som »eksempel på jødisk misinformation« (Braad Thomsen) eller »bruge sit sidste holocaust-frikort« (tekst til tegning).

LÆS CHRISTIAN BRAAD THOMSEN

Politiken har haft travlt med at tale imod kalotdemonstrationen på Nørrebro, og argumentationen var, at man ikke unødigt skal provokere, og at jøderne burde kunne se den anden side af konflikten.

Som dansk jøde provokerer jeg ikke ved at anvende jødiske symboler eller demonstrere for retten til at anvende dem i det offentlige rum, og det er væsentligt. Jeg og mine jødiske trosfæller i Danmark er ikke en del af en konflikt med andre trosretninger i Danmark, og derfor har vi jøder ingen grund til at se nogen anden side af en konflikt.

At Politikens argumentation var for tynd, viser det manglende svar på, hvorfor Gay Pride godt må vise sig offentligt i samme kvarter på Nørrebro, selvom hadforbrydelserne netop er et problem for LBGT-miljøet samme sted.

LÆS HERBERT PUNDIK

Og så kom desværre indbruddet på den jødiske Carolineskole med hadsk graffiti. Berlingske bragte et foto, gengivelser af den antisemitiske graffiti og interview med skoleinspektøren. Politikens trykmaskiner havde tilsyneladende ikke mere tryksværte efter de mange billeder af Gaza til at gengive graffitien i den trykte avis: ’Ingen fred i Gaza/ Ingen fred til jer zionistsvin’.

Har Politiken et problem med de danske jøder? Er vi ikke længere de landsmænd, som er den nuværende chefredaktørs begrundelse for, at de danske jøder blev reddet i 1943? Er vi som danske jøder ikke ofre i en konflikt, som ikke har noget med vores lille andegård at gøre?

Det ville klæde Bo Lidegaard at tage telefonen og give formanden for Det Jødiske Samfund en telefonisk undskyldning og invitation til en god og lang snak landsmand og landsmand imellem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce