Nu kører Distortion, og mere end 100.000 mennesker vil flyde fejrende, grinende og dansende ud i Københavns smukke gader. Det er samtidig sidste gang, at du vil opleve Distortion præcis i dén form – for allerede i år, vil du opleve, at det orkestrerede kaos begynder at ændre sig.
Distortion var og er en fejring af København. En unik by i verden, lavet af frisind, tillid, sammenhold og kærlighed og en by med et afslappet forhold til autoriteter. En by hvor man faktisk både kan være nøgen, drikke en øl på gaden og råbe noget grimt om en minister, uden at blive anholdt.
Distortion skriver sig i sin form ind i en række af ikoniske by-events baseret på store dele tillid og rummelighed; Mardis Gras, Karnevaller, Love Parade og nogle få flere. Distortion er en vigtig del af, hvad København er: En rummelig hovedstad hvor ungdomskultur også er kultur - også for os der er blevet ældre - og et forenings- og entreprenørfællesskab. Distortions kulturudbud er sammensat af tæt på 100 arrangører.
Men både Danmark og verden ændrer sig, og både byen og Distortion tilpasser sig sine beboere.
Distortion ER vokset helt vildt de senere år. For det er tiltrækkende at blive en del af byen, opdage ny musik og opføre sig lidt mere løssluppent, end man plejer. Gentrificeringen er også vokset helt vildt, og Københavns Kommune har efter pres fra normaliseringens frontrunners netop vedtaget Europas mest restriktive udelivsbegrænsninger. Distortion er ikke enig i parcelismens råb om ensretningen af Københavns gader, men vi er ikke upåvirkelige. Der råbes højt, og kravet om ensretning rammer også Distortion.
Borgerlig Distortion-vrede: Smadr nogle biler og pis i gaden - så belønner Københavns Kommune digDet er nu ikke kun borgerlighedens indtog i brokvatererne, der har fået os til at søge nye veje. Også terrorens ulidelige og grimme ansigt, og Distortions popularitets indbyggede konsekvenser har betydning for ikke mindst stigningen i resurser, der bruges på rengøring, sikkerhed og myndighedsarbejde.
Den lidt hånlige vinkling af Distortion er, at festen er for provinsen, for teenagere og for fulde svenskere. Det er forkert, og vi kender vores publikum ganske godt. Realiteten er, at langt de fleste arrangører i gaderne er lokale fra Nørrebro og Vesterbro og gæsterne primært fra København.
Men kritikerne har også ret i, at Distortion er gået fra at være en hyggelig, om end vild, kvartersfest og byvandring til at være en endog meget stor fest – og det uden at det er en udvikling, Distortion aktivt har skabt. Udviklingen er blevet drevet af publikums forventning og smittende begejstring.
Foto: Se billederne fra festen på NørrebroDistortion har aldrig ønsket at være mainstreamens udstillingsvindue uden aktiv stillingtagen til programmet. Vi bruger ekstrem meget tid på at kuratere et internationalt topklasseprogram på Distortion Ø, mens gadefestscenerne har fået et mere frit liv.
Vi ønsker at være en musikbegivenhed fuld af nyskabende hiphop, future-pop og undergrunds-techno på 7-8 scener, som er kompromisløst kuraterede – også på gaden.
Vi ønsker at fortsætte med at være en destination for nysgerrige, eksperimenterende forbrugere af storbykultur – for københavnere, for folk fra provinsen og for den tredjedel af vores publikummer, der kommer fra udlandet.
Hovedproblemet ligger reelt i brokvarterene, hvor de hyggelige, lokale gadefester er i færd med at blive kvalt i regler, byggesager, tiltagende støjkrav, tiltagende bevillingskrav, sikkerhedsberedskab, omfattende miljøkrav og mest af alt de massive mængder publikum.
»Det føles som Utopia. Alle lader som om, resten af verdenen ikke eksisterer«Distortion har altså en del krav at balancere i vores kommende års udvikling: At genskabe fokus på kunstnerisk nysgerrighed og udvikling, gentrificeringens pres, omfattende terrorsikring, stigende krav til sikkerhed generelt og stigende krav til professionalisering.
Det første eksempel på, hvor Distortion bevæger sig hen, ses i år på Rådhuspladsen, hvor Royal Distortion Mainstage er rykket til mere kontrollerbare rammer.
Her kan sikkerheden, tisset og oprydningen kontrolleres – og scenens massive og populære line-up tjener til at tømme brokvarterne, når gadefesterne lukker, allerede mens solen stadig er fremme.
Denne inddeling af festen i sikre lommer, hvor myndighedernes krav kan sikres, bliver en del af fremtidens Distortion.
Det skaber pladsen til vores øvrige, fantastiske og lokale arrangører, der udspringer af lokale kunstnerkollektiver, butikker og restauranter – samt børnedistortion, pensionistdistortion med gammel dansk og Johnny Reimar og klassisk-Distortion med symfoniorkestre.
Distortion dør aldrig, og festen bliver lige så legendarisk som altid, men festen ændrer sig.
Kurateringen kommer tilbage, festerne kommer i lommer til glæde for naboer, bureaukrater og terrorsikring.
Distortions hovedattraktion, Distortion Ø, bliver vildere og vildere, og der skal genskabes fysisk plads til de lokale arrangører.
Men pas nu på, København. Verden er fyldt med storbyer uden sjæl, butiksstrøg der ligner hinanden og de samme, omrejsende events.
Målet fra Distortion er klart: Vi tilpasser os de nye rammer, så vi kan fortsætte med at hylde København, hendes indbyggere og hendes frisind – lokalt og internationalt.
Hav en fantastisk Distortion.
fortsæt med at læse
