Da jeg i 2001 blev politisk ordfører for Venstre, netop som vi havde overtaget regeringsmagten, blev jeg grebet af det, jeg i dag vil kalde ungdommeligt overmod. Når jeg blev spurgt, hvorfor vi nedlagde 95 råd og nævn, svarede jeg kækt, at »det er 120 råd og nævn«.

Jeg anførte også på et gruppemøde i Venstre, at nu skulle vi bare tage ved over for de »røde«, for der var alligevel ikke nogen af dem, som ville stemme på os. Jeg syntes egentlig selv, at jeg havde en sjov pointe, når jeg sagde, at spærreprocenten i Danmark altid skulle være mindst 1 procent over det, som Radikale Venstre kunne opnå til et Folketingsvalg.