PLUS EKSTRA TILBUD: Bamses puttekasse med 6 dvd'er - spar 105 kr.
Pluspris Kr. ,-
Annonce
Annonce
Marketing
Marketing
Marketing
Annonce
Annonce
Debat 30. sep 2009 KL. 09.58

»Vi lider af prætraumatisk stress«

Vi er bange for, at den mængde arbejde, som vi nu har planlagt, eller de opgaver, vi har givet os selv, simpelthen ikke gavner vores personlige selvrealisering i tilstrækkelig høj grad, skriver Brian Benjamin Hansen.

Vi er bange for, at den mængde arbejde, som vi nu har planlagt, eller de opgaver, vi har givet os selv, simpelthen ikke gavner vores personlige selvrealisering i tilstrækkelig høj grad, skriver Brian Benjamin Hansen.

Vi vil nå det hele og laver konstant nye aftaler. Men det eneste, der hjælper, er at ’gøre intet’. Kommentér indlægget.

tekst del send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Er det i vores travle, moderne liv ikke mere og mere sådan, at stress optræder, før selve travlheden melder sig?

Vi laver en masse aftaler, kigger i kalendere, føjer flere opgaver til, får mail med presserende spørgsmål, finder ud af, at vi har glemt vores bedste vens fødselsdag, laver om i planerne igen, får nye instrukser, opgaver, deadlines, spørgsmål, invitationer.

Almindeligvis ville man vel sige, at det er selve opgavernes antal og mangfoldighed, vi ikke kan overskue, men er denne model virkelig god nok til at forklare presset på det moderne menneske?

Er det ikke snarere sådan, at vi hele tiden skriver én ekstra opgave på listen, fordi vi konstant tvinges til at spørge os selv, om vi nu stadig laver nok.

Vi lever på godt og ondt i selvrealiseringens tidsalder og spørger konstant: Kunne man ikke føje en ekstra opgave ind der og der? Kunne man ikke forbedre sine jobmuligheder i fremtiden ved lige at tage et ekstra kursus der?

’Prætraumatisk stress’ er altså ikke, at vi simpelthen har arbejdet for meget, det er snarere, at vi ikke har arbejdet nok, hvorfor især de flere og flere arbejdsløse i særlig høj grad er udsatte.

Vi er bange for, at den mængde arbejde, som vi nu har planlagt, eller de opgaver, vi har givet os selv, simpelthen ikke gavner vores personlige selvrealisering i tilstrækkelig høj grad.

Var det det værd?
I en tilstand af prætraumatisk stress sættes tingene på spidsen. Man siger til sig selv: Jeg ved, at jeg ikke kan nå alt dette, men jeg er nødt til at bevise, at jeg har til hensigt at maksimere min ’selvkapital’ – om jeg så skal gå ned på det eller ej.

Prætraumatisk stress er tilstanden, før et reelt trauma indtræder.

Det er der, hvor man stadig tænker nogenlunde rationelt, men på en forvirret måde uden at kunne finde hoved og hale i det hele, og man begynder at miste evnen til at kunne prioritere og afveje forskellige opgaver og deadlines.

Og det kan endda komme så vidt, at man nærmest ønsker traumet frem for den prætraumatiske tilstand.

Måske er det også derfor, at så mange journalister altid spørger mænd og kvinder, som vitterlig er lykkedes med at udrette noget helt specielt, ’om det var det værd’?

Man kunne tro, at journalisten mente, »om det var det værd i forhold til alt det, du har måttet ofre«?

Men peger journalisten ikke snarere på denne prætraumatiske stresstilstand, der såvel som at ende i succes, lige så godt kunne have endt i fuldstændig fiasko?

Med andre ord: ’Ville det også have været det værd, hvis det var endt i fiasko?’ eller snarere: ’Opvejer din nuværende succestilstand din fortidige fiaskotilstand?’.

En sær afhængighedsfunktion
Stort set alle dem, som man ser i ’Morgen TV’ eller hører om i radioen, der bliver præsenteret for dette spørgsmål, svarer forbløffende vævende på det.

Ingen siger, at ’nej, nu er målet nået, det var det’. Alle har det på en eller anden måde underligt med, at strabadserne er overstået, skønt det da er rart at se familien igen osv. De vil gerne derud igen.

De befinder sig altså i en underlig ’postsucces depression’. De vil egentlig gerne videre til en ny og endnu mere intens prætraumatisk tilstand.

Prætraumatisk stress har altså en sær afhængighedsfunktion – det føles, som om man ofrer sig for noget større, som om man får en eller andet ubestemmelig ’højere’ anerkendelse til gengæld for sin kamp.

Og giver denne forståelse af prætraumatisk stress os ikke netop nøglen til at forstå bagsiden af en af de mange nye og hotte ledelsestrends på arbejdsmarkedet, nemlig ’risikoledelse’?

Lav en nulhandling
Risikoledelse går i al sin enkelhed ud på at tage vare om den enkelte medarbejder på et arbejdsmarked med stigende kompleksitet, mange nye forandringer og meget større fokus på alverdens faremomenter.

Risikoledelse prædiker egentlig tryghed, men siger samtidig, at det jo ikke er helt ufarligt, dette store buldrende arbejdsmarked.

Ikke bare arbejderen på boreplatformen, men selv kontoristen kan således i dag komme hjem til ungerne og konen om aftenen og sige ’ja, så overlevede man også i dag’.

Risikoledelse er således en slags fetichistisk ’adrenalisering’ af arbejdslivet – og erhvervsledere henter da også oftere og oftere eventyrere, ekstremsportsudøvere og andre vovehalse ind som coaches og peptalkere, når der skal sættes gang i tingene.

Hvad skal vi så stille op med prætraumatisk stress?

Måske burde man for en gangs skyld mane til besindighed i stedet for – som mange andre kritikere – at opfordre til vildt oprør mod disse nye, subtile ledelsesformer.

Som den slovenske psykoanalytiker Slavoj {Zcaron}i{zcaron}ek har vist, drejer det sig nogle gange – hvis man vil bevare sit mentale helbred – om at udføre en ganske særlig handling, nemlig den handling at ’gøre intet’.

Og kunne denne ’nulhandling’ netop ikke bruges her, hvor ledere og kolleger presser os frem mod det næste trauma?

Vi burde i virkeligheden blot stoppe op og spørge: Er det mit trauma, det der? Har jeg valgt dette trauma?

Annonce
Marketing
Annoncer:
Kultur 21. nov 00.10
Afsked. En af de mest succesfulde direktører i dansk teater, Jon Stephensen, var rystet, da han i går blev bortvist fra Østre Gasværk.

Teaterchefer har ofte bijob

Oprør i teaterverdenen over, at den succesrige direktør for Østre Gasværk Teater, Jon Stephensen, i går blev fyret og bortvist på grund af et bijob.

Politik 21. nov 03.38

S-kandidat trækker sig efter spritsag

Den socialdemokratiske regionspolitiker Tommy Kamp trækker sig fra politik efter ny en sag om spritkørsel. Han frygter at belaste sit parti.

Krigen mod Taleban 20. nov 23.55
På krigsstien. Per Stig Møller vil ikke have SF med i forhandlingerne om Afghanistan-strategien. - Foto: JONATHAN BJERG MØLLER

Per Stig udelukker SF fra krigsstrategi

Udenrigsminister Per Stig Møller vil ikke have SF med til næste uges forhandlinger om en ny strategi i Helmandprovinsen.

Kultur 20. nov 23.22
VINDERHOLDET. Vickie Jo Ringgaard og makkeren Casper Elgaard var bedst i finalen. - Foto: FOLKVER PER

Elgaard var skarpest på dansegulvet

Racerkøreren og makkeren Vickie Jo vandt en tæt finale i Vild med dans.

Kultur 20. nov 19.46
Oprah Winfrey på besøg hos Tom Cruise i dennes bolig i Colorado i april 2008. - AP

Oprah Winfrey ændrede tv-verdenen

USA's og verdens kendteste talkshow lukker butikken - efter at have ændret verden

Danmark Seneste nyt

Internationalt Seneste nyt

Debat Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste Debat

Seneste debatblogs

Seneste leder

Marketing

Det sker
20. nov 2009 KL. 23.36
Kina retur på luksusbillet – hvorfor er der ikke nogen, der har gjort det før? - Foto: Tobias Markussen

Ny dim sum-restaurant holder hele vejen

iBYEN.dk synes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Hvidløgspresseren fra COOP Cookware får fire tjektegn i testen - Foto: GREVE TORBEN

Overdesignet hvidløgspresser dumper i test

Spøde asparges - Foto: COLUMBUS LETH
Find opskrift
Find madskribenter
 
 
 
Som Plus-kunde kan du vælge blandt 2,25 millioner bøger hos SAXO og spare mindst 20% på vejledende udsalgspris - læs mere om aftalen
 
Pluspris 1450 kr.
Alm. pris 1600 kr
 
Pluspris 765 kr.
Alm. pris 899 kr
 
Pluspris 400 kr.
Alm. pris 500 kr