Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Gør oprør mod politikernes hykleri

Som Jefferson engang sagde: Når uretfærdighed bliver til lov, bliver oprør til pligt.

30
Gem til liste

Forleden skete der noget højst mærkværdigt i min facebookfeed.

Midt i de sædvanlige kaffe- og trutmundsbilleder, poppede det samme billede op igen og igen. Folk på og uden for min facebook-venneliste skiftede alle sammen profilbillede til det samme billede af en mediebestormet, beskægget herre, der nu til dags er kendt som cpr-aktivisten.

Ham vender vi tilbage til.

For vi er nemlig mange i Danmark, der er enormt trætte. Trætte af utroværdige politikere – hvad enten de er involveret i bilags- eller skattesager – forbud, kontrol og overvågning. Trætte af at blive løjet lige op i fjæset af usle levebrødspolitikere, der i deres ’politiker-uddannelse’ er så indsyltet i systemet, at de fuldkommen mister jordforbindelsen, og hvis eneste mål tilsyneladende er en ministerpension eller international toppost.

Vi er trætte af at se vores skattepenge blive smidt lemfældigt til højre og venstre på hovedløse ting som bycykler og spindoktorer. Trætte af totalkontroller, hvor tusindvis af mennesker bliver mistænkeliggjort, stoppet og chikaneret.

LÆS OGSÅCyberaktivist vil undergrave demokratiet: »Staten er lemfældig med vores cpr-numre«

Trætte af en latterlig, dyr og irrationel politik mod hash, der gør så meget mere skade end gavn. Trætte af krænkende underbuksevisitationer udført på ikkeeksisterende juridiske grundlag. Trætte af løgnagtige og arrogante betjente, der pga. af vores ’uafhængige’ politiklagemyndighed og – mildt sagt – uklare regler kan opføre sig nogenlunde, som det passer dem.

Og absolut ikke mindst trætte af overvågning, hvis overvældende omfang belyses måned for måned. Specielt den seneste afsløring af FE’s og NSA’s samarbejde synes jeg virker fuldkommen ufattelig.

Jeg er blot 21 år, men jeg har allerede opgivet min grundlovssikrede rettighed til at deltage i demokratiet. Selv om jeg i gymnasiet havde samfundsfag og egentlig følte mig godt rustet til at deltage, har jeg lige siden mistet al tiltro til vores system. Det er efterhånden blevet et mantra for de autoritetstro, at man jo skal deltage i demokratiet. Ordet borgerpligt popper op igen og igen.

Men hvem vil det, når politikerne samtidig indfører afskyelige og antidemokratiske love som offentlighedsloven, lømmelpakken og krigen mod hash, der bliver besluttet på baggrund af mavefornemmelser i stedet for på baggrund af eksperter.

LÆS OGSÅOvervågningen kalder på en politisk forklaring

Vi er nogle, der er trætte af at se på ulogiske og ødelæggende forslag, hvis eneste formål er at vinde eller genvinde magten. Vi er trætte af at se vores penge blive stjålet af staten og omfordelt efter forgodtbefindende (tillad mig lige en gang til at nævne foromtalte bycykler!).

Vi er nogle, der tror på, at det ingen forskel gør, om statsministeren er rød, blå eller violet. Vi er nogle, der tror på frihed over sin egen person – altså inden for den logiske ramme, at man ikke skader andre. Vi er nogle, der tror på, at vores penge ville være bedre tjent af at blive brugt af os selv.

For vi er nemlig mange i Danmark, der er enormt trætte. Trætte af utroværdige politikere - hvad enten de er involveret i bilags- eller skattesager - forbud, kontrol og overvågning

Og inden nogen udbryder ordet fællesskab, så mærk lige efter i maven, om det føles fair, fornuftigt eller specielt fællesskabsagtigt at betale til, at politikerne kan køre taxature for knap 300.000 kr. eller flyve på luksusbilletter i otte tilfælde til sammenlagt over 1 mio. kr. Eller bruge 23 mio. på særlige rådgivere. Hvad bidrager det lige til fællesskabet med?

Lad os nu vende tilbage til de skiftende profilbilleder. Grunden var nemlig at vise støtte til manden på billedet. Manden på billedet, bedre kendt som Lars Kragh Andersen, blev nemlig i fredags frihedsberøvet af bevæbnede uniformerede betjente for angiveligt at have lækket cpr-numre på udvalgte folketingspolitikere (angiveligt, da han ikke er dømt).

Lad mig starte med at slå noget fast: Lars Kragh Andersen har aldeles ikke hacket noget som helst, men udstillet statens tragikomiske svage it-system, der behandler vores allermest følsomme oplysninger, mildt sagt, lemfældigt.

LÆS OGSÅ USA bevæger sig i en grum og totalitær retning

Så lemfældigt, at Lars Kragh Andersen uden problemer kunne opstøve cpr-numrene på aldeles ikke-tilfældigt udvalgte politikere, inklusive statsministeren. At de pågældende politikere i øvrigt alle var med til at stemme for den nye it-lov, der muliggør, at staten f.eks. kan læse vores e-mails uden en dommerkendelse – noget, som grundloven ellers skulle sikre os mod – udstiller på mest perfekte vis politikernes skingre hykleri.

Og inden folk fordømmer Lars Kragh Andersen som terrorist og landsforræder, så tillad mig lige at minde jer om, at Lars Kragh Andersen kæmper for alle jer og jeres rettigheder. Rettigheder, der svinder hele tiden. Det er alment kendt, at når man giver autoriteter flere rettigheder, så bruger de dem.

For os, der er trætte af det nuværende system, men tror på noget bedre, er Lars Kragh Andersen en helt. En helt, der aktivt kæmper for noget, vi tror på, og gør ting, som kun et absolut fåtal af os tør. Nemlig oprør mod umoralsk adfærd. Som Thomas Jefferson engang sagde: »Når uretfærdighed bliver til lov, bliver oprør til pligt«.

Jeg kender ikke Lars Kragh Andersen personligt. Kun gennem internettet, hvor han har åbnet mine øjne for mængden af overgreb, staten foretager hver dag; trusler, vold og tyveri.

Læs hans budskab, og, hvem ved, måske åbner han også dine øjne.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb