Varmen i kystbanetoget er næsten uudholdelig. Jeg og alt for mange andre er på vej hjem til jul. Også en kvinde, der har besluttet at underholde hele kupeen med beretninger om manden i sit liv. Hun har, nærmest råber hun ind i sin mobiltelefon, givet ham tilnavnet ’flækkeren’.
Detaljerne vil jeg spare jer for – mon ikke fantasien kan skabe tilstrækkeligt med billeder. De andre passagerer er tydeligt beklemte ved situationen; vi skeler beklemt til hinanden, én stirrer koncentreret på træerne, der farer forbi uden for vinduet, en anden lader fingrene løbe over smartphonens lysende og tillokkende overflade. Jeg griber i tasken efter mine høretelefoner.


























