Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg

En basisydelse til alle kan blive redningen, når maskinerne overtager

Robotter, computere og avancerede algoritmer vil erstatte selv tunge vidensjob inden for fx finans og jura. Derfor bliver vi nødt til at forberede os så grundigt som muligt, bl.a. ved at indføre en basisydelse.

Debatindlæg

En af de store svagheder ved de økonomiske regnemodeller er, at de forudsætter, at samfundet kan forudsiges ved simpel fremskrivning af, hvad vi ved i dag – og det endda kun baseret på nogle valgte parametre og derved et aktivt fravalg af nogle andre.

Ét af de parametre, som ikke bliver medtaget i modellerne, er den massive automatisering, som fx den amerikanske futurist og forsker Martin Ford beskriver i bogen The Rise of Robots.

Industrialiseringen betød, at masser af manuelt af arbejde blev overtaget af maskiner, og den udvikling er kun fortsat i takt med, at maskinerne er blevet mere og mere sofistikerede. Det er velkendt stof.

Svaret på den udvikling var uddannelse, således at flere og flere borgere blev i stand til at varetage de job, der endnu var uden for maskinernes rækkevidde.

Det nye er, at robotter, computere og avancerede algoritmer vil erstatte selv tunge vidensjob inden for fx finans og jura.

Allerede i dag udføres 60-70 pct. af børshandlen på Wall Street af computere, og det amerikanske advokatfirma, BakerHostetler, annoncerede her i 2016, at de har ’ansat’ robotten ROSS til at bistå med research i konkurssager. Det er kun begyndelsen, vi endnu ser.

I forskningsrapporten The Future of Employment: How susceptible are jobs to computurisation? fra 2013 beskriver forskerne Carl Benedikt Frey og Michael A. Osborne, at der er en høj risiko for, at 47 pct. af alle amerikanske jobs vil være overtaget af computere inden for 10 eller 20 år.

Og i England har Andy Haldane, der er cheføkonom for Bank of England, for nylig udtalt, at han regner med, at 15 millioner engelske jobs er i fare for at blive overtaget af robotter, mens McKinsey Global Institute antager, at sofistikerede algoritmer vil overtage op mod 140 millioner job globalt set.

At en fremtid, hvor mennesket i mindre og mindre grad behøver at arbejde, kan opfattes som en trussel, hænger alene sammen med, hvordan vi har indrettet vores samfund

Herhjemme anslår Cevea og KRAKA, at omtrent 800.000 jobs, som vi kender dem i dag, vil være erstattet af robotter inden for de næste 20 år. Andre vil formentlig opstå, men vi ved ikke hvilke og hvordan.

Tallene er forskellige, forudsigelserne varierer, men næsten uagtet hvor man kigger hen, hvad man læser, tyder meget på, at vi står over for et paradigmeskifte, der vil forandre vor verden, som vi kender den.

Matt Krisiloff, der er chef for investeringsvirksomheden Y Combinator i Silicon Valley, har i et interview med Zetland beskrevet ét muligt scenarie:

»I det ekstreme tilfælde står vi på tærsklen til et epokegørende teknologisk ryk, i stil med overgangen fra landbrugsøkonomien til den industrielle økonomi. Det er bestemt muligt, at 5 procent af befolkningen vil stå for 95 procent af den økonomiske produktion om et par årtier. Og som minimum vil flere blive skubbet ud i ledighed i længere periode. Deres arbejdskraft og evner vil ikke længere være relevant, og vi skal som samfund håndtere den udfordring«.

Og den invitation tager vi gerne op: Vi bliver nødt til at forberede os så grundigt som muligt.

Én af de ideer, der er ved at blive genoplivet, er tanken om en regulær basisindkomst – en statsligt finansieret minimumsløn, der sikrer alles eksistensgrundlag

Vi bør alle udvise rettidig omhu og stille flere vigtige spørgsmål: Hvad kan vi lige nu og her gøre, når udsigten er en massiv automatisering og robotisering af det arbejde, vi kender i dag? Hvad gør vi i en situation, hvor meget tyder på, at mennesket som arbejdskraft bliver mere og mere overflødigt?

Fordelingen af rigdom, frihed og dermed tid er allerede ubegribeligt ulige. 62 personer ejer mere end den fattigste halvdel af verdens befolkning, og det er i sig selv nok til, at flere og flere taler om, at vi er nået til en skillevej.

Hvilke konsekvenser kan det få, at et fåtal kan købe sig til uendelig og nærmest uopslidelig produktionskraft? Hvordan undgår vi den ekstreme monopolisering, som det kan give anledning til? Og hvem skal købe det producerede i en fremtid, hvor færre og færre har et arbejde?

Én af de ideer, der er ved at blive genoplivet, er tanken om en regulær basisydelse – en statsligt finansieret minimumsløn, der sikrer alles eksistensgrundlag.

En ydelse, der er stor nok til, at alle har et tag over hovedet, vand i hanen, mad i køleskabet, varme i radiatoren, lys i pæren, internet og adgang til uddannelse. En minimumsplatform, hvorfra alle kan udfolde deres talent på højest meningsfulde niveau.

Mandag Morgen bringer i dag et interview med direktøren for Siemens, Joe Kaeser, samt Sam Altman, der står bag BNB og Dropbox.

De to erhvervsmænd ser begge et potentiale i en form for basisydelse som et muligt i greb i forhold til automatisering og robotisering samt at sikre en social stabilitet.

En anden stærk fortaler er Elon Musk, der er grundlæggeren af Tesla og SpaceX. I et interview med CNBC sagde han følgende: »Der er en temmelig stor chance for, at vi ender med en universel basisydelse eller noget tilsvarende som følge af automatiseringen. Det er, hvad der kommer til at ske«.

Samme Mandag Morgen kan ligeledes berette, at en lang række lande allerede eksperimenterer med forskellige udgaver af basisydelse eller borgerløn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frankrig, USA, Holland, Kenya og Uganda begynder alle eksperimenter i 2017, mens lande som Skotland, Irland, Island, Indien og New Zealand aktuelt overvejer at begynde deres egne eksperimenter.

USA's eksperiment er begyndt af en prominent skare bestående af tidl. beskæftigelsesminister Robert Reich, direktøren for Y Combinator Sam Altmann, Facebook-medstifteren Chris Hughes samt lederne af Black Lives Matter-bevægelsen osv. I Finland er eksperimentet tilmed søsat af den højreliberale regering, og det er faktisk ikke så underligt.

En basisydelse kan måske lyde som ren og skær kommunisme, men det er langt fra sandheden. Faktisk var Milton Friedman, der af mange anses for én af neoliberalismens faddere, fortaler for ideen.

Han var det af fem hovedårsager:

  • 1. En minimumsydelse ens for alle vil markant mindste det bureaukrati, der er forbundet med kontrol af borgere på forskellige overførsler
  • 2. Den vil øge konkurrencen, idet alle har en minimumsindkomst, som virksomhederne skal kæmpe om adgang til
  • 3. Det vil øge incitamentet til at arbejde, fordi du ikke mister din basisydelse ved det, som det er tilfældet i dag
  • 4. Det vil øge incitamentet til at tage arbejde, der enten ikke bliver eller bliver dårligt lønnet, som fx velgørenheds- og frivillighedsarbejde
  • 5. En garanteret minimumsindkomst gør ingen forskel på mennesker – den diskriminerer ikke på udgangspunkt, alder, race, etnicitet eller køn.

Og vi må også lige holde fast i noget væsentligt. At en fremtid, hvor mennesket i mindre og mindre grad behøver at arbejde, kan opfattes som en trussel, hænger alene sammen med, hvordan vi har indrettet vores samfund.

Griber vi udviklingen kløgtigt an, kan paradigmeskiftet være det største og mest perspektivrige frihedsprojekt nogensinde. En verden, hvor vi alle har frihed og tid til at beskæftige sig med det, der giver os mest mening.

Og det så om det er kunst, kultur, filosofi, naturen, vor forældre, vor børn og vor kærester. Og lige netop det sidstnævnte; de menneskenære relationer, kærligheden, varmen og omsorgen, er nok det sidste en maskine vil kunne overtage.

Vi står altså over for en fremtid, hvor de vigtigste fag - måske de eneste fag - er de menneskenære; plejen af vor børn, plejen af vor syge, plejen af vor ældre. Det vil betyde en helt anderledes værdsættelse af de fag, end vi har bevæget os ind på de senere år.

Vi står også med muligheden for det endelige opgør med, at menneskelig værdi hænger direkte sammen med, hvor meget individet producerer.

Og et opgør med, at der kan sættes et kroner og øre-beløb på ethvert menneske, og dermed den fornedring og umyndiggørelse, som samfundet nu længe har budt de arbejdsløse - dem, der er vurderet unyttige i et økonomisk perspektiv.

Af alle disse årsager mener vi, at det er på høje tid at undersøge, om basisydelse er en del af svaret på en fremtid, der ser markant anderledes ud.

En sådan indkomst er ikke nødvendigvis hele svaret, hvorfor vi også vil forsætte med at skubbe på for en kortere arbejdsuge og indførslen af en timebanksmodel, der betyder at man kan op- og nedjustere sin arbejdstid gennem hele livet.

Annonce

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Herudover arbejder vi videre med ideen om at indføre kontanthjælp uden modkrav – det vil sige, at alle kontrolinstanserne og kravene til kontanthjælpsmodtagerne helt bortfalder.

I vores optik er der absolut ingen tid at spilde. Vi knytter håb til, at vi øjeblikkeligt bliver enige om at igangsætte eksperimenter med en regulær basisydelse.

Et sådan forsøg skal være stort, og deltagerne skal udgøres af et udsnit af befolkningen, hvis man efterfølgende skal kunne udtale sig om, hvordan det påvirker vor adfærd at opleve fuldstændig tryghed i forhold til, at ens basale behov altid vil være dækket.

Ét er, at indførslen af borgerløn kan blive en nødvendighed på sigt, noget helt andet er, at vi ser enorme perspektiver i den bevægelse. Vi står muligvis på nippet til det største frihedsprojekt nogensinde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Thailands trafikkaos koster liv

    Claus Blok Thomsen

    Journalist

    Hver femte traumepatient i Thailand dør på vej til hospitalet, fordi ambulancen sidder fast i landets kaotiske trafik. Det skriver Bangkok Post efter at en video på de sociale medier har skabt fornyet debat om problemet. På videoen kan man se en bilist, der ikke vil give plads for en ambulance under udrykning.

Annonce