Klimaforandringer vil forandre livet i de danske have, så de kommer til at minde mere om Middelhavet. Det forudser havforskere, efter at DMI forleden i sit nye Klimaatlas fastslog, at temperaturen i de danske farvande vil fortsætte med at stige på grund af udslippet af drivhusgasser.
Ifølge DMI vil de danske have i slutningen af dette århundrede være så varme, at de med dagens standarder oplever marine hedebølger hver anden dag.