Annonce
Annonce

Kroniken

Daglig fordybelse siden 1905

Kroniken

Danskerne har ondt i forplantningen

Der er behov for at beskytte befolkningens frugtbarhed med mere viden og behandling.

11
Annonce

Uddannelsen er på plads.

Den rigtige partner er fundet. Indkomsten har fået en tand opad. Nu er det tid til at blive forældre. Men det hænger ikke sammen.

Et stort antal danske mænd og kvinder oplever, at når de omkring 30-års alderen endelig er nået til at skulle have børn, vil biologien ikke, som de vil. For de fleste lykkes det uden problemer. Men for en stor gruppe lader storken vente på sig.

På et tidspunkt søger de ufrivilligt barnløse hjælp til at blive gravide. Og vi er i Danmark rigtig dygtige til at give denne hjælp. Det afspejles blandt andet i, at op mod hvert tiende danske barn de seneste årgange er kommet til verden efter brug af fertilitetsbehandling.

Men behandlingen belaster. Især psykisk. En del ufrivilligt barnløse gennemgår mange mislykkede forsøg, før det lykkes. Og nogle giver op undervejs. For kvinder, der har rundet de 35 år, lykkes projektet kun i godt halvdelen af tilfældene.

Kvinders frugtbarhed topper allerede i midten af 20’erne.

Som 25-årig kan hver fjerde kvinde blive gravid inden for en menstruationscyklus. For kvinder på 35 år bliver hver syvende gravid i en given cyklus, og når kvinden er blevet 40 år, lykkes det kun for hver syttende. Også forekomsten af sygdomme, der kan påvirke kvinders frugtbarhed, akkumuleres over årene.

Cirka hver fjerde danske mand har en sædkvalitet, der betyder, at han højst sandsynligt vil være lang tid om at gøre en kvinde gravid eller have brug for hjælp fra behandlingssystemet for at lykkes

Katrine Bay, m.fl.

Så jo ældre man er, jo større er risikoen for at have eller have haft en sygdom, der gør det svært at få børn. Alt i alt betyder det, at de mange kvinder, der først planlægger at få børn, når de er i 30’erne, allerede har en forringet chance for at opnå graviditet. Det er der mange, der ikke ved.

Og kvinderne skal nu prøve at få deres børn med mænd, der nok kan blive ved i flere år, men som til gengæld i alt for mange tilfælde har en foruroligende lav sædkvalitet. Det er et rigtig dårligt miks. Cirka hver fjerde danske mand har en sædkvalitet, der betyder, at han højst sandsynligt vil være lang tid om at gøre en kvinde gravid eller have brug for hjælp fra behandlingssystemet for at lykkes med børneprojektet.

Det har ikke altid set så ringe ud. En stor undersøgelse udgivet i år viser, at nutidens danske mænd har en dårligere sædkvalitet, end danske mænd fra 1940’erne havde. Når der sker en biologisk ændring over relativt få årtier, skal forklaringen findes blandt udefrakommende faktorer. Og her er masser at tage af.

LÆS MEREMindre end hver fjerde danske mand har en optimal sædkvalitet

Vi lever anderledes, end vi gjorde førhen, og vores livsstil kan være belastende for kroppens funktioner. Desuden udsættes vi for en lang række kemikalier fra omgivelserne, der måske kan forringe vores evne til at få børn. Det gælder i øvrigt også for mændene, at jo ældre man er, jo større risiko er der for at have eller have haft sygdomme, der kan påvirke evnen til at gøre en kvinde gravid.

Når adspurgt svarer langt de fleste, at de ønsker to-tre børn.

Alligevel ender mere end hver femte mand og kvinde som barnløse, frivilligt eller ufrivilligt. Der er langt fra forestillinger til praksis. Hvordan kom det så vidt? Her et bud på nogle af årsagerne.

De færreste yngre mennesker ved, at det er voldsomt psykisk belastende ikke at kunne få børn på naturlig vis, og at behandling på fertilitetsklinikken ikke bærer frugt hos alle

Katrine Bay, m.fl.

God prævention betyder, at vi kan have et langt og godt sexliv uden ups-graviditeter. Vi styrer selv, hvornår vi vil være gravide. Og hvornår vi vil have vores børn. Kombineret med kvindernes succesfulde indtog på arbejdsmarkedet, deres høje uddannelsesniveau og dertilhørende uafhængighed betyder det, at kontrollen med eget liv har overtaget. Hvilket er rigtig godt! Bare ikke for chancerne for at få børn.

Mens en kvinde i 1970’erne var gennemsnitlig 24 år, når hun fik sit første barn, er hun nu over 29 år. Også andelen af kvinder, der er over 35 år, når de debuterer som mødre, er steget.

Ungdommen strækker sig sociologisk set over flere år nu, end den gjorde i tidligere generationer. Vi opfatter nu 20’erne som en periode, hvor man er ung, uansvarlig og uden forpligtelser. Først i 30’erne er man moden nok til at påtage sig det ansvar, der følger med at blive forældre. Det hænger sandsynligvis tæt sammen med, at vi i dag lever meget længere, end vi gjorde førhen. Fysisk føler vi os raske og friske, også i en alder af 35 og 40 år.

Så forståelsen af, at vi reproduktivt set er vældig gamle, når vi når den alder, hænger slet ikke sammen med det liv, vi lever. Nok bliver vi ældre, men den periode i vores liv, hvor vi kan få børn, er forblevet den samme.

Retorikken i medierne, i de små hjem og blandt politikere styrker tendensen til sen familiedannelse. Hvem har ikke hørt mor og far sige: Bliv nu færdig med din uddannelse, før du får børn? Hvem har ikke rystet overbærende på hovedet ad ’De unge mødre’? Og hvem husker ikke det ramaskrig, der lød, da en tidligere familieminister med liden succes ville have danskerne til at få flere børn?

Hele vores kultur fremmer udskydelsen af børn. Og det kræver både mod og vilje at gå imod det gængse tankesæt.

LÆS OGSÅNu kan kvinder få at vide, hvor længe de kan få børn

Uvidenhed er et problem.

Især det faktum, at kvinders frugtbarhed allerede er reduceret i 30-års alderen og for de flestes vedkommende næsten væk i 40-års alderen, er ikke gængs viden. Seksualundervisningen har de sidste mange år fokuseret på at oplyse unge om, hvordan de undgår at blive gravide. Hvilket også er vigtigt! Men den anden ende af spektret er blevet glemt: Hvad påvirker chancerne for overhovedet at kunne blive gravid? Hvordan spiller alderen ind? Og hvordan passer jeg på min frugtbarhed?

Ifølge lektor Lone Schmidt, der forsker i reproduktiv sundhed ved Københavns Universitet, er det en gængs opfattelse blandt unge, at: Vi får børn, når vi vil, og hvis der er problemer, så klares det på en fertilitetsklinik. Det er jo heller ikke helt forkert.

Men de færreste yngre mennesker ved, at det er voldsomt psykisk belastende ikke at kunne få børn på naturlig vis, og at behandling på fertilitetsklinikken ikke bærer frugt hos alle. Typiske reaktioner hos par, der ender som fertilitetspatienter, er da også overraskelse fulgt af fortrydelse. Overraskelse over, at netop de skulle ende i behandling. Og stor fortrydelse over, at de ikke startede noget tidligere på børneprojektet.

Det kræver en fødselsrate på 2,1 barn per familie at opretholde befolkningens aktuelle størrelse.

Er det godt nok at have et samfund, hvor hver tiende ikke ville være kommet til verden uden fertilitetsbehandling

Katrine Bay, m.fl.

Danskerne har siden begyndelsen af 1970’erne født færre børn end dette. Bundniveauet på 1,4 blev nået i 1983, og siden begyndelsen af 1990’erne har tallet svinget omkring 1,8 børn per familie. Det seneste tal fra 2011 viser en fødselsrate på 1,76 – og det inkluderer også de børn, der laves på fertilitetsklinikkerne. Det vil sige, at dagens danskere får det samme (lave) antal børn, som de har fået de seneste årtier.

Men nu kun ved hjælp af en markant indsats fra behandlingssystemet, idet næsten hvert tiende barn er kommet til verden efter fertilitetsbehandling.

Som en samfundsøkonomisk set betydningsfuld krølle på halen er det lige nu de små årgange fra 1980’erne, der kun får godt 1,7 børn per familie. Resultatet er en fødselsårgang, der i 2011, for første gang siden 1988, udgør færre end 60.000 børn. Her er vel at mærke inkluderet de omkring 6.000 børn, der er blevet undfanget efter hjælp fra behandlingssystemet. Alt tyder på, at fødselsårgang 2012 bliver endnu mindre.

De lave fødselsrater og små fødselsårgange betyder, at tendensen med flere ældre i befolkningen fortsætter. Mens cirka 10 procent af befolkningen var over 65 år i 1960, er 15 procent af danske mænd og 18 procent af danske kvinder over denne alder i 2011, og andelen af ældre forventes at stige til næsten 23 procent mænd og 25 procent kvinder i 2050. Det er en stor og tung opgave at finansiere for de arbejdsdygtige, men langtfra talstærke årgange.

LÆS OGSÅFN: Nedbring fødselstal og spar 33 milliarder kroner

Små årgange er og bliver dyrt for det danske samfund. Nok resulterer færre børn i offentlige besparelser på kort sigt, hvor der kan spares på udgifter til barsel, børnepasning, skolegang og uddannelse. Og i nogle tilfælde også udgifter forbundet med fertilitetsbehandling. Men det er som at tisse i bukserne. På længere sigt taler vi tabt arbejdskraft og manglende skatteindtægter.

Beregninger fra Danmark har vist, at vi hver i gennemsnit bidrager med godt 1 million kroner til statskassen i løbet af et helt livsforløb, trods udgifter til uddannelse, sundhed, pension mv.

I teorien betyder et niveau på 1,7 børn per familie, at befolkningen i løbet af kun tre generationer bliver næsten halveret. Og det er ikke kun i den danske andedam, vi ser denne problemstilling. De andre nordiske lande er en anelse bedre stillet end os, men i resten af Europa og i lande som Singapore og Japan er fødselsraterne markant lavere end herhjemme.

LÆS OGSÅLæger vil have flere unge mødre

Alle steder er det en udvikling, der er enormt svær at vende. Indvandring kan bestemt bidrage med arbejdskraft, men sikrer ikke, at befolkningstallene opretholdes. Tal fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere meget hurtigt adapterer til de lave danske fødselsrater. Og overbefolkning globalt set skal ikke løses ved, at vi i vores del af verden ikke får børn.

Det er alfa og omega, at danske hospitaler og private klinikker kan hjælpe mange ufrivilligt barnløse til at stifte familie.

Kun gennem en samlet indsats kan der for alvor rykkes ved de danske fødselstal ? og behovet for fertilitetsbehandling

Katrine Bay, m.fl.

De gode behandlingsmuligheder, der er i dag, skal bevares og gerne fortsat forbedres. Men er det godt nok at have et samfund, hvor hver tiende ikke ville være kommet til verden uden fertilitetsbehandling? Og hvor en i forvejen lav fødselsrate kun bliver vedligeholdt ved hjælp af behandlingssystemet? Er det godt nok at reparere sig ud af problemerne? Det synes vi ikke.

Rigshospitalet tog fat om emnet ved en stort anlagt temadag med titlen ’Tager vi vores reproduktion alvorligt?’ 6. december 2012.

Dagen blev afsluttet med en paneldiskussion, hvor politikere og embedsmænd fra Region Hovedstaden og Miljøstyrelsen samt sundhedsordførerne Sophie Hæstorp Andersen (S) og Hans Andersen (V) og Sundhedsstyrelsens direktør, Else Smith, deltog. Her var der udpræget enighed om, dels at fertilitetsproblemer har karakter af en folkesygdom, dels at der er behov for øget opmærksomhed på området.

Så nej, danskernes reproduktion bliver ikke taget alvorligt nok.

For at komme problemet til livs skal der satses på forebyggelse, forskning og behandling.

Forebyggelse skal ske ad flere kanaler. Og en række forslag kom på banen ved ovennævnte paneldebat.

Vi nævner i flæng: politiske tiltag, der gør det mere attraktivt at stifte familie, også for de yngre. Her kan tænkes i bedre boligmuligheder og særlige fradragsmuligheder for børnefamilier. Et opgør med en unuanceret tilskyndelse til at færdiggøre sin uddannelse på normeret tid. En ændring af den nuværende offentlige retorik.

Og ikke mindst øget viden gennem bedre seksualundervisning, så de relevante generationer forstår de konsekvenser, det kan have at vente for længe med at få børn. Derved kan vi også forvente, at den enkelte selv tager et ansvar for at passe på sin egen frugtbarhed.

LÆS OGSÅForskere finder ny årsag til mænds dårlige sædkvalitet

Danmark er langt fremme med forskning i bagvedliggende årsager til ufrivillig barnløshed.

Den fyrtårnsposition skal bevares gennem fortsat og gerne intensiveret forskning inden for både mænds og kvinders reproduktion. For kun gennem endnu bedre forståelse af de biologiske årsager til dårlig frugtbarhed kan der oplyses om, hvilke livsstilsparametre der især er forbundet med forringet fertilitet. Og befolkningens udsættelse for skadelige kemikalier kan reduceres via regulatoriske tiltag.

Desuden skal der skrues op for forskning i forebyggelse. Hvilke tiltag virker? Hvilke virker ikke? Her er der plads til forbedring.

Uanset hvilken succes ovenstående politiske og forskningsmæssige tiltag måtte have, vil der altid være et stort behov for fertilitetsbehandling. Det danske behandlingssystem skal derfor fortsat være frontløber inden for dette ekspertiseområde, hvilket kun sker gennem fortsat udvikling af bedre diagnose- og behandlingsmetoder.

Det er positivt, at de deltagende politikere ved Rigshospitalets temadag forstår situationens alvor og agtede at tage dagens pointer med sig tilbage til Christiansborg. En vej videre herfra kan være at etablere en arbejdsgruppe bestående af fagfolk, politikere og patienter, der tør kigge på vilkår, forebyggelse, behandling og forskning i bred forstand.

For kun gennem en samlet indsats kan der for alvor rykkes ved de danske fødselstal – og behovet for fertilitetsbehandling.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce