GENNEM DE seneste årtier har der været en uforklarlig stigning i forekomsten af sygdomme, der er tæt forbundet med hormonsystemet. Vi ser flere misdannelser af nyfødtes kønsorganer, hyppigere pubertetsforstyrrelser, nedsat reproduktionsevne og en betydelig stigning i antallet af mænd med testikelkræft. Forskere verden over er efterhånden enige om, at hormonforstyrrende stoffer må mistænkes for at spille en betydelig rolle for udviklingen af visse hormonrelaterede sygdomme, herunder nedsat fertilitet.

Samspillet mellem forskellige hormoner i fostertilværelsen er afgørende for, hvordan vi udvikler os, ikke bare frem til fødslen, men faktisk resten af vores liv. Det gælder både vores udvikling i den tidlige og sene barndom, vores pubertet og senere vores forplantningsevne, overgangsalder og alderdom. Denne programmering af udviklingen betyder, at fostertilværelsen er en sårbar periode, hvor balancen mellem de enkelte hormoner ikke må forstyrres af fremmede stoffer, der kan interagere med de naturlige hormoner.