Annonce
Annonce
Annonce

Kroniken

Daglig fordybelse siden 1905

Kroniken

Det vil koste dyrt at skære i SU'en

Store elevorganisationer spørger: Lider regeringen af kollektivt hukommelsestab?

3
Gem til liste

Der er flere grunde til at være urolig som elev eller studerende på de danske uddannelsesinstitutioner i disse dage.

Rygterne svirrer om, hvordan regeringen vil finde 2 milliarder kroner på SU-besparelser i den kommende SU-reform, og spareforslagene fyger om ørerne på os: »Fjern det ekstra års SU«, »fjern SU'en til de hjemmeboende«, eller »Skær i SU'en for studerende, der bliver forsinket i deres studier«.

Sådan lyder det fra blandt andet politikere, meningsdannere, tænketanke, arbejdsgivere og rektorerne på landets uddannelsesinstitutioner. Nu er Morten Østergaard så tilbage fra barselsorlov og på vej ud af busken. Hans budskab er desværre ikke til at tage fejl af: Der skal spares direkte på SU'en, da den er for generøs, og i øvrigt skal de studerende også bidrage nu, hvor krisen kradser.

Med sådan en udtalelse man godt blive lidt nervøs for, om Morten Østergaard og resten af regeringen lider af kollektivt hukommelsestab. Udtalelserne står nemlig i direkte kontrast til en udtalelse, selvsamme Morten Østergaard kom med i december 2011 i Politiken: »SU'en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget gjort det helt klart: Vi vil ikke beskære SU'en«.

FAKTA

Kroniken er skrevet af

Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation,

Zacharias Polonius, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,

Malene Madsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Katrine Gudmandsen, formand Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende,

Kathrine Bødker Tegllund, faglig sekretær, Pædagogstuderendes Landssammenslutning,

Tobias Holst, formand for Lærerstuderendes Landskreds,

Marie Nagel Christensen, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, og

Jakob L. Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd og talsperson for initiativet Nej til SU-Nedskæringer, som indeholder alle ovenstående organisationer.

Faktisk har alle regeringspartierne, både i regeringsgrundlaget og i utallige andre sammenhænge, hidtil talt for at bevare SU-systemet i dets nuværende form og talt imod nedskæringer. Man ville investere i uddannelse, hed det sig.

LÆS OGSÅØstergaard erkender kovending: Der skal skæres i SU'en

Hvad har ændret sig, siden Morten Østergaard kaldte SU'en en kanonsucces? Krisen kradser, ligesom dengang, og regeringens svar er stadig, at vi skal uddanne os ud af den - Helle Thorning-Schmidt erklærede således i nytårstalen, at vi skal have den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Vi er fuldstændig enige i, at uddannelse er vejen ud af krisen, og vi bakker fuldt op om regeringens ambitiøse målsætninger. Men de nye takter fra Morten Østergaard er desværre håbløst uambitiøse.

Alle undersøgelser og erfaringer tyder nemlig på, at nedskæring i SU'en får færre til at tage en uddannelse, øger frafaldet og mindsker den sociale mobilitet, der er afgørende for, at vi kan hæve uddannelsesniveauet i Danmark. Det troede vi egentlig, at regeringen var klar over.

Men det virker, som om Morten Østergaard har glemt, at der er en god grund til, at SU-systemet ser ud, som det gør. Det nuværende system blev indført i 1988 blandt andet for at mindske frafaldet og øge den sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Begge dele lykkedes. Frafaldet blev mange steder halveret, og effekten var særlig stærk for unge med forældre uden videregående uddannelser.

I dag har Danmark den fjerdehøjeste gennemførelsesprocent blandt OECD-landene og den højeste i Norden, og SU-systemet er en af de væsentlige grunde til den placering. Hvis man skærer i SU'en, kan det være starten på en tilbagerulning af de sidste mange års fremskridt.

Man behøver ikke lede længe for at finde eksempler på, at SU-forringelser har negative konsekvenser for muligheden for at tage en uddannelse. I Norge, hvor man i 2002 omlagde store dele af SU'en til lån, viser evalueringer, at reformerne ikke har haft indflydelse på gennemførelsestiden. Derimod viser det sig, at færre unge, især fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem, tager en videregående uddannelse.

Nedskæringer i SU'en vil altså være et frontalangreb på den frie og lige adgang til uddannelses-systemet, som store dele af Folketinget og i særdeleshed de tre regeringspartier ellers plejer at værne ivrigt om

Morten Ryom m.fl.

Risikoen for at stifte gæld, der kan række årtier frem i ens liv, virker ganske enkelt mere afskrækkende, hvis man ikke har forældre, der kan yde økonomisk førstehjælp, når pengene ikke slår til.

I Sverige har man gjort udbetalingen af SU afhængig af, at man tager alle sine eksaminer, og man har samtidig fjernet SU'en i sommerferien med det erklærede mål at få de studerende hurtigere igennem.

Men resultatet er det stik modsatte. De studerende er blevet langsommere, fordi den indskrænkede SU gør det nødvendigt at bruge mere tid på arbejde ved siden af studierne, hvis økonomien skal hænge sammen.

Oven i posen er de studerende blevet mere stressede og har fået mindre tiltro til sig selv pga. den konstante trussel om, at huslejen ikke kan betales, hvis man ikke består den næste eksamen.

For elever, der bor hjemme, vil det have stor social slagside at skære i SU'en. Mange unge skal betale for at bo hjemme, når de fylder 18, og børnepengene ikke er der længere. Derudover er der udgifter til transport til skole, computer, bøger, lommeregner og obligatoriske studieture. At skære i SU'en her harmonerer ikke med regeringens ambition om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Hvis det skal lykkes, skal det også økonomisk være muligt for alle unge at påbegynde en uddannelse.

Formanden for regeringens eget rådgivende udvalg SU-rådet, Per Christian-Andersen, har i en artikel i Information 23. januar i år gjort det helt klart, hvad konsekvenserne af SU-nedskæringer vil være:

»Mindre SU får ikke nødvendigvis de studerende hurtigere igennem, som vi kan se på de norske erfaringer, men det vil med sikkerhed øge den sociale selektion, fordi det bliver sværere at motivere unge fra uddannelsesfremmede miljøer til at tage en uddannelse, hvis den skal lånefinansieres i større omfang. Så grundlæggende er spørgsmålet, om man vil spare et års SU og risikere, at færre får en lang videregående uddannelse, fordi flere falder fra eller slet ikke søger ind«.

LÆS OGSÅDansk Folkeparti blokerer SU-reform

Begrænset SU betyder mere erhvervsarbejde ved siden af studierne eller skolen. Det er ikke nemt at være gymnasieelev, have 35 timers undervisning om ugen, dertil lektier og afleveringer og samtidig passe et fritidsarbejde 10 timer om ugen. Og løber man tør for SU på sin videregående uddannelse, er der også meget, der tyder på, at man vil bruge mere tid på studiejobbet i forhold til studiet.

Kausalkæden synes ligefor: Jo mindre SU, jo mere erhvervsarbejde, jo mindre tid til studierne - og jo større risiko for ikke at gennemføre.

Nedskæringer af SU'en vil altså være et frontalangreb på den frie og lige adgang til uddannelsessystemet, som store dele af Folketinget og i særdeleshed de tre regeringspartier ellers plejer at værne ivrigt om.

Det er trist for den enkelte unge, der må fravælge eller springe fra sin uddannelse, fordi han eller hun ikke har forældre, der kan give bankkontoen en saltvandsindsprøjtning, når bundlinjen bliver rød.

Men det er også rigtig trist for samfundet. Tal fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at hver eneste uddannet kandidat i gennemsnit betaler de udgifter, som samfundet har til den enkeltes uddannelse og SU, syv en halv gang tilbage over skatten. 1 krone investeret i SU'en giver altså populært sagt 7,50 kroner tilbage til statskassen.

Derfor er det hamrende dyrt at skære i SU'en. Måske ikke på kort sigt, hvor Finansministeriets regnedrenge sikkert vil klappe Morten Østergaard på skulderen for de 1-2 milliarder, han skaffer til bundlinjen.

Risikoen for at stifte gæld, der kan række årtier frem i ens liv, virker ganske enkelt mere afskrækkende, hvis man ikke har forældre, der kan yde økonomisk førstehjælp, når pengene ikke slår til

Morten Ryom m.fl.

Men på lang sigt vil de indtægter, som samfundet går glip af, være langt større, når færre påbegynder en uddannelse, og flere falder fra. At skære i SU'en som svar på krisen er derfor vitterligt som at tisse i bukserne i en snestorm! Det varmer her og nu, men på sigt bliver det rigtig, rigtig koldt.

Det virker, som om Morten Østergaard har glemt at lytte til sine eksperter og glemt at se ud på virkeligheden, når han beder os elever og studerende om at tage ansvar ved at lade regeringen forringe SU'en.

For vi tager allerede ansvar. Vi tager ansvar, når vi er flere end nogensinde, der tager en uddannelse og lægger masser af kræfter og arbejde i at tilegne os den nyeste viden og de bedste kompetencer til et fremtidigt arbejdsliv.

Vi tager ansvar, når vi gennem de sidste 10 år har reduceret gennemførelsestiden på videregående uddannelser med et halvt år og den gennemsnitlige alder for færdiguddannede med et helt år. Og vi vil gerne tage ansvar ved at gå i konstruktiv dialog med Morten Østergaard om, hvordan vi kan reducere gennemførelsestiden yderligere.

F.eks. har vi foreslået bedre og mere opsøgende vejledning på ungdomsuddannelserne - også inden man begynder på en - obligatorisk studiepraktik, bedre muligheder for at tage suppleringsfag sideløbende med studiestart og kurser i sommerferien.

Vi har foreslået at øge mulighederne for vinteroptag og at gøre det lettere og mindre bureaukratisk at få meritoverført praktikophold og udveksling. Vi har foreslået, at man fjerner bachelorhegnet, så en enkelt dumpet eksamen eller en forsinket meritoverførsel ikke betyder, at man må vente et år, før man kan starte på sin kandidatuddannelse.

LÆS OGSÅDet har politikerne sagt om SU'en

For der er mange ting, man kan gøre for at forbedre både social mobilitet, gennemførelse og hastighed, og vi vil gerne være med. Vi vil gerne færdiggøre vores uddannelse og bidrage til samfundet med det bedste, vi har. Vi har på intet tidspunkt i den igangværende debat krævet mere i SU, men vi vil pointere, at hvis man på nogen måde skærer i SU'en, vil det udelukkende hæmme en hurtigere færdiggørelse.

Selv om vi har verdens mest generøse SU-system, kan vi ikke lade være med at skæve til vores bankkontoer og blive godt nervøse af at tænke på de meget håndgribelige konsekvenser, det får for os, hvis der bliver skåret i SU'en. Hvad gør vi, hvis vores forældre har brug for, at vi bidrager til husholdningen, efter at vi fylder 18?

Bliver der stadig råd til offentlig transport til og fra vores uddannelsessted? Kan vi stadig betale husleje, hvis vi dumper en eksamen? Har vi råd til at vælge at begynde på en ny uddannelse, hvis vi valgte forkert første gang? Eller tage en kandidat, hvis vi bliver forsinket, fordi vi løber ind i en administrativ mur?

Man kan godt blive nervøs for, at regeringens kollektive hukommelsestab også har slettet minderne om politikernes egen tid som studerende. Det er åbenbart svært at huske, hvad det vil sige at leve på en SU, når man sidder i ministerbilernes bløde sæder i pendulfart mellem de bonede gulve i ministerierne og på Christiansborg.

Men bag de abstrakte beregninger af, hvor stort provenuet vil være ved den ene eller den anden af de nedskæringsmodeller, som regeringstoppen diskuterer inde i ministerkontorerne, gemmer sig rigtige levende elever og studerende.

Selv om vi er glade for vores SU, er det altså ingen havefest at leve for 5.753 kroner om måneden

Elever og studerende med økonomier, der er så stramme, at selv små ekstraudgifter som en tandlægeregning eller en cykelreparation kan få økonomien til at ramle.

Derfor er det ekstra provokerende, når politikere, rektorer og andre, der mener at have bedre forstand på vores hverdag end os selv, taler om SU'en som et middel til at regulere vores hastighed. For selv om vi er glade for vores SU, er det altså ingen havefest at leve for 5.753 kroner om måneden. De besparelser, der er i støbeskeen, vil desuden især ramme dem, som i forvejen er usikre på, om de økonomisk har overskud til at tage en uddannelse.

Da rektor på Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet Jens Oddershede foreslog at skære i SU'en for studerende, der bliver forsinket på deres studier, begrundede han det med, at studerende ligesom resten af befolkningen er modtagelige for økonomiske incitamenter.

Det er helt sikkert rigtigt, at det vil påvirke den måde, vi opfører os på, hvis man skærer i vores livsgrundlag. Men intet tyder på, at det vil få os hurtigere igennem studierne. Tværtimod! Mindre i SU vil få færre af os til at tage en uddannelse, flere af os til at droppe ud, tvinge os til at bruge mere tid på erhvervsarbejde og øge den økonomiske usikkerhed ved at studere.

LÆS OGSÅFjumreår - hvad bilder de sig ind?

Når alting taler imod, at SU-nedskæringer er en god idé, bliver vi derfor ikke bare nervøse, men også skuffede. Vi er skuffede over, at Morten Østergaard og regeringen løber fra de flotte løfter, som de tidligere har givet os og resten af Danmark - at de vil investere i uddannelse.

Vi er skuffede over, at de ikke er modtagelige for de utallige argumenter, der taler imod at skære i SU'en. Vi er skuffede over, at de ikke lytter til det store flertal af danskere, som den ene meningsmåling efter den anden har vist støtter SU'en.

Men selv om vi er skuffede, er vi ikke apatiske. Vi vil ikke bare se passivt til, mens regeringen angriber vores livsgrundlag og undergraver fundamentet for, at vi alle kan tage en uddannelse. Udsigten til, at vores privatøkonomi ramler sammen, bekymrer os.

De gentagne luftige og uklare udmeldinger fra regeringspartierne om, hvor der skal spares, frustrerer os. Regeringens løftebrud og dens resistens over for fornuftige argumenter og faktuelle undersøgelser gør os vrede.

Bekymringerne, frustrationen og vreden breder sig, men det gør viljen, energien og entusiasmen også.

For vi ved, at det før er lykkedes at overbevise regeringer om, at SU-besparelser er som at save den gren over, man selv sidder på. Tre gange forsøgte VK-regeringen at skære i SU'en, men hver gang blev besparelserne trukket i land igen, fordi tusindvis af unge stod sammen om at forsvare SU'en og fortælle dem, hvor dumt det er ikke at investere i uddannelse.

Vi har tænkt os at gøre det igen. Vi har tænkt os at gøre det, som Morten Østergaard beder os om - at tage ansvar for fremtidens uddannelsessystem. Vi har tænkt os at bruge al vores vilje, energi og entusiasme på at afhjælpe regeringens kollektive hukommelsestab og minde den om alle de gode argumenter, som alle regeringspartierne også tidligere selv har brugt for at bevare SU'en. Vi har tænkt os at blive ved med at minde Morten Østergaard om, hvad han selv har sagt:

SU'en er en kanonsucces, som ikke skal beskæres!

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb