Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Kronik afPeter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard

Tolerance kan godt måles videnskabeligt

Vi modtog pinsedag en mail, der startede således: »Kære Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Jeg er blevet gjort opmærksom på jeres bog, ’Demokrati, magt og politik i Danmark’ og på den optrykte grafik, som vedhæftes«.

»Da jeg kan forstå, at den nævnte bog anvendes i undervisningsformål, vil jeg bede jer uddybe denne model. Jeg noterer mig, at DF klassificeres som ’intolerant’, uden at det i øvrigt nuanceres. Hvilke tanker tror I, at dette skaber blandt læserne, der typisk vil være studerende? Mener I, at denne form for fremstilling er videnskabelig og nøgtern? Og hvilke videnskabelige data ligger til grund for denne model? På hvilket grundlag finder I, at begreber som tolerance og lighed er af en neutral egenart, som gør dem anvendelige til pro et kontra?«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Hvilken bog læser du i metroen? Hvilken kaffe bestiller du? Hvilke solbriller har du på? Og er dine ledningshøretelefoner overhovedet ægte, hvis du ikke bliver fotograferet med dem? ⁠I gamle dage ville vi måske have kaldt det en hipster. Eller en poser. I 2026 kalder vi det performativt. På Instagram-profilen ’pigermedetplot’ bliver den type både hyldet og gjort kærligt til grin, når pigerne dimser rundt på Nørrebro med ledningshøretelefoner, hurtige solbriller og et rungende »hej skaaaat«. ⁠Poptillægget har derfor fået besøg af 'pigermedetplot' for at hjælpe os og dig med at finde ud af, hvad der egentlig er performativt anno 2026, og hvorfor vi er blevet så optagede af det.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her