Annonce
Annonce
Annonce

Kroniken

Daglig fordybelse siden 1905

Kroniken

Som at beskue en villa gennem et nøglehul

Båret af den kritiske dannelse, som Ahmed Akkari fik i skolen, brød han med islamismen.

26
Gem til liste

Jeg glemmer aldrig, hvordan min historielærer i gymnasiet lagde en tændstikæske med billedet af Tordenskjold på gulvet under et bord. Han bad nu os alle om at observere æsken fra vores respektive pladser. Vi så alle sammen æsken fra forskellige vinkler og med særlige perspektiver.

Det havde vi det sjovt med i nogle minutter, hvorefter vores lærer gik videre til at tale om personen og helten Tordenskjold, og på hvilke forskellige måder historien om ham er blevet brugt gennem tiderne. Det var begyndelsen på en dannelse, der satte sig fast dybt i mig. En dannelse, som ikke findes i den skoling, religiøse folk påvirker andre med. Og i mere konservative kredse er den decideret uacceptabel.

Da jeg langt senere skulle komme til at skrive om menneskesyn, betød oplevelsen med min historielærer, at jeg i min underbevidsthed forstod, at vores handlinger i verden er påvirket af vores menneskesyn.

Der skal ske skærpet opsyn med, hvem der har ansvaret for religions- og modersmåls-undervisningen

Ahmed Akkari

Jeg voksede op i dels Thy, dels i Aalborg. Indtil jeg blev 16 år, var jeg relativt fri for de påvirkninger, der senere skulle ændre mit liv. Men da jeg var 16, blev mit liv forandret – til det bedre, troede jeg i begyndelsen. Men som tiden gik, skulle jeg opdage, at det hele drejede sig om andet og mere end forestillingen om det gode liv.

Jeg blev hvervet af islamisk mission gennem to separate spor; vores nabo, som slet ikke lignede en islamisk aktiv person, og de personer, som var gode til at rekruttere, i den lokale moske i Danmarksgade i Aalborg.

Det var tanken om det ideelle liv, det ideelle samfund, frelsen fra ondskab og kontakten med den absolutte magt (Gud), der gradvist, men sikkert fik mig til at acceptere påvirkninger fra det blandede islamistiske miljø i foreningen.

LÆS OGSÅHvorfor skal Akkari undskylde?

Det blev begyndelsen til en lang rejse med læsestof og møder med stærke figurer i miljøet. Men tale var et, handling noget andet. Der manglede gennemsigtighed, medinddragelse og åbenhed, og der var en helt anden måde at undervise, belære og rådgive på end den, jeg kendte fra min danske skole.

Mens man i skolen og på gymnasiet skal opdage og lytte til argumenter, foregik der her en ukritisk viderelevering af regler og påbud. Det, som de fromme mennesker bød på af sandheder, var i virkeligheden udtryk for magtkampe og positioneringer i det sociale felt.

Langt om længe ledte det mig til en erkendelse af, at jeg så forkert på den menneskelige natur. Jeg lærte, at livet handler om, hvordan mennesker møder andre mennesker, og ikke om at opstille principper for ’ultimative sandheder’ (som så i virkeligheden bare er tolkninger fremlagt af mennesker). Jeg begyndte at opleve verden på en ny måde og sætte det islamiske livssyn i relief.

Jeg havde på det tidspunkt rejst i flere lande og opdaget ting, der overraskede mig meget. For det første virkede det, som om mange af Mellemøstens muslimer – både i kulturelle kredse og på gadeplan – ikke gik ind for den dogmatik og konservative levevis, som islamismen i sin helhed prædikede.

De fleste så den islamiske mission som dogmatisk og overdreven iver efter at få monopol på grundlaget for det politiske styre, på kulturel ensretning og på samfundets indretning. Mange muslimer handler bare uden at bekymre sig om islamismens kontrol, mens andre ikke selv er klar over, hvor meget de egentlig bliver misbrugt.

LÆS OGSÅAhmed Akkari skal holde tale for sine tidligere fjender

De islamistiske grupper og forsamlinger var næsten ens overalt, hvor man mødte dem. Det slog mig, hvor tit de er drevet af personlige interesser, og hvor gode de er til at manipulere sig frem til dem. Jeg oplevede intolerancen over for anderledes tænkende, selv når det var trosfæller, som havde en anden holdning.

Nu er ingen af vi mennesker fri for den mørke side af menneskelig natur. Men når man hæver sig over verden på den måde, som islamismen gør det, og påberåber sig sandhed, retfærdighed og renhed over alt, så kan en stor kontrovers mellem ideal og handling ikke så nemt forbigås.

Islamisterne insisterer i dag hårdnakket på, at de er i besiddelse af sandheden og intet andet end sandheden.

Ahmed Akkari

Ideerne i det islamistiske program kan ikke lade sig tolke i alle detaljer i en global verden med mangfoldighed og fri kommunikation. De vil ikke, som vi er ved at bevidne i Egypten, Iran, Pakistan og tidligere i Sudan og Golfen, kunne leve op til den indretning, globale samfund kræver.

Dertil er de islamiske strømninger for ufleksible og for modsætningsfulde. Islam skal derfor kunne frigøres fra islamisternes magt og frisættes i verden som en tro, individet kan finde sig selv i uden at agere politisk.

Medborgerskabsbegrebet er et blandt mange eksempler, hvor islamismen ikke kommer med entydige svar og ender i kvalificerede tolkninger, der fremlægges som sandheder, men som i sidste ende er og bliver tolkninger. Samtidig tyr islamisterne til upræcise forklaringer, når deres principper og livssyn sættes under lup.

En erfaring, jeg i øvrigt selv skulle gøre mig under mine dialoger og foredrag forskellige steder i landet. Tanken om det guddommelige ord inficerer mennesket dybt, fordi den bygger på metafysiske argumenter. I lang tid kan man gå og tro, at man ser sandheden, men man ser kun på ideerne. Det er lidt, som hvis man beskuer en villa gennem et nøglehul – eller en tændstikæske fra en stol i et stort lokale.

LÆS OGSÅAhmed Akkari: Højrefløjen skal ikke udnytte mig

Men hvorfor fokuserer jeg overhovedet på islamismens krav, når jeg implicit erkender, at de fleste muslimer ikke fuldt ud lever ifølge den islamistiske tolkningsramme? – Det gør jeg, fordi islamismen bygger på Koranen og Muhammeds liv som grundlag for ritualer, regler og livssyn.

Islamisterne antager, at hvert eneste ord i Koranen er lov, og at hver eneste kilde leveret af Muhammed er udgangspunkt for en lov. Det er en tanke, som har inficeret de fleste almindelige muslimer, som derfor ikke kan forestille sig at se teksterne på andre måder uden at føle, at de forbryder sig mod Gud og det hellige.

Islamisterne hævder, at det, Koranen siger, er lov i alle enkeltheder og sætter regler op for, hvordan man tolker den, som om det hele er endegyldigt uforanderligt. Men tolkninger er jo i sidste ende sprog, og sproget er en konstruktion, som vi tolker mening ud fra. Allerede der løber islamismen ind i muren.

Alligevel får islamisterne nemt en form for skjult monopol på Koranens budskab ved at afvise eller negligere alle frie fortolkninger af dens indhold og budskaber til fordel for ortodokse tolkninger. Sådan er det gået til, at et program, som engang blev opstillet af lærde mennesker, nu breder sig vidt og bredt og i dag gør, at muslimer verden over blot accepterer en eller få godkendte tolkningsmuligheder, mens andre forkastes som afvigende.

Dengang som nu stiller jeg mig selv spørgsmålet: Hvis man er afvigende, så fra hvad? Og ifølge hvem? Er det virkelig fra ’troen’ eller fra menneskelige tolkninger af den?

LÆS OGSÅ Man skal tvivle om alt

Der hersker ikke nogen enighed om kildernes troværdighed og præcise udtryk i islam. Fra tid til anden dukker en kyndig eller to op, som vender og drejer de i forvejen udvalgte kilder og sætter deres troværdighed under lup. Konklusionen på dette er, at både forståelsen af Koranen og den måde, kilderne bliver brugt på, har været underlagt menneskelig forstand og vurdering.

Alligevel udbreder islamismen ideen om ’sandheden’ som en abstrakt og nostalgisk diskurs, mens der reelt er tale om en tolkning af ’sandheden’ gennem udvalgte udlægninger, som de præsenterer for mange almindelige muslimer, der ’ikke vil gøre Gud vred’ og derfor accepterer deres udlægninger som ’sandheder’.

I Danmark er islamismen med til at inficere unges sind, ligesom det skete for mig.

Ahmed Akkari

Islamisterne insisterer i dag hårdnakket på, at de er i besiddelse af sandheden og intet andet end sandheden. Dermed bliver den kritiske dannelse et svært, men nødvendigt element for at kunne se mere, end man tillades at se. Al kritik bliver konstant fejet væk som udtryk for et angreb på islam og sandheden.

Erkendelsen af dette skete for mit vedkommende i Libanon i sommeren 2011, hvor jeg besøgte en libanesisk ven og skoleleder. Hos ham fandt jeg en række interessante bøger, som jeg huskede havde givet anledning til stort hurlumhej i Mellemøsten. En af dem var ’Kritik af den religiøse retorik’, skrevet af en kritisk intellektuel ved navn Hamid Nasr Abu Zeid. Bogens argumenter blev i sin tid grundlaget for at dømme ham som afvigende og frafalden.

Under min gennemlæsning sammenholdt jeg bogens argumenter med dommen over Zeid og så en enorm forskel på, hvad der stod i bogen, og den måde, han blev angrebet på. Det var det afgørende ryk for min overbevisning om, at der var noget helt galt med dannelsen i islamismens rækker.

Bøgerne, Zeid skrev, var et akademisk forsøg på at tolke dele af islams grundtekster ud fra et mindre kendt grundlag, som bygger på både filosofiske og spirituelle synspunkter. Det kunne den monopolbelagte sunniislam ikke tillade!

LÆS OGSÅHumanisten Akkari?

Forordet til bogen af Zeid, som jeg læste hos min ven i Libanon, præsenterer kritikken af og dommen over bogen. Det viste sig, at udvalget, der havde en prominent lærd i spidsen, endda ikke havde læst længere end til side 36 af bogens over 200 sider. Efter 36 sider havde de lukket bogen for at erklære deres dom ledsaget af ordene »Vi kunne ikke læse mere«.

Det blev enden på min ellers længe eksisterende tvivl, og jeg blev bakket op i mit syn i private cafediskussioner med få bekendte, som, efter at de også havde læst og sammenlignet bogen med dommen, kunne se, at dommen blev afsagt for tidligt og for hurtigt.

Uanset indholdet er det meget voldsomt at dømme manden som frafalden, og det betød, at Abu Zeid blev tvunget til at lade sig skille fra sin hustru og mistede sine basale rettigheder.

Islamismen har gjort sit indtog i Vesten med strømmen af flygtninge fra tredjeverdenslande. I Danmark er islamismen med til at inficere unges sind, ligesom det skete for mig. Dybt påvirket af kulturen fra oprindelseslandet er den islamiske indoktrinering og skoling, som finder sted, så unuanceret, at der skal findes alternative løsninger, så unge mennesker ikke ender med at stå og se verden på en måde, der slet ikke svarer til virkeligheden.

Islam er ikke det egentlige problem, men islamismen er. I alle sine former og varianter, sekter og retninger, hovedstrømninger og små lukkede kredse udgør islamismen en konfliktfyldt virkelighed set i sammenhæng med dansk opdragelseskultur og fri, kritisk dannelse.

LÆS OGSÅ Muslimske grupper vil fryse Ahmed Akkari ud

Den danske folkeskole har en enorm opgave, som den må løse med behændighed og målrettethed. Betydningen af fleksibilitet, rummelighed og kritisk dannelse må her påpeges som særlig vigtig.

Samtidig skal der ske en ændring i den måde, islamiske trossamfund og islamisk foreningsliv får lov til at blive drevet på. Der må kunne stilles krav fra kommunal side om aktiviteter, der sikrer en tilnærmelse til samfundets øvrige dannelsesgrundlag.

Desuden skal der ske en nærmere inspektion med de muslimske privatskoler. Der skal stilles krav til undervisning, input og metoder, samværskultur på skolerne og ikke mindst til en række humanistiske og kreative fag som musik- og religionsundervisningen.

Den danske folkeskole har en enorm opgave, som den må løse med behændighed og målrettethed.

Ahmed Akkari

Dertil skal der ske skærpet opsyn med, hvem der har ansvaret for religions- og modersmålsundervisningen, for det er tit folk med baggrund i indoktrinering og islamisk mission, som får lov til at stå med opgaverne. Det islamiske foreningsliv lever ret isoleret fra det øvrige samfund – mere, end man tror – og det bliver derfor et frodigt grundlag for kritikafvisende og indoktrinerende påvirkning.

Dette er, hvad der senere skaber konflikter som dem, vi ser med diverse grupper og individer, der – måske lidt som mig selv – går fra en øjensynlig normal skolegang til pludselig at dukke op som en fremstormende kriger mod samfundet. Erfaringen bør ikke være til at gå fejl af.

Jeg håber, min fortælling kan være indgangen til at eliminere grundlaget for yderliggående grupper og skabe større tilnærmelse mellem den brede muslimske gruppe og samfundet.

PolitikenPlus
  • Fyrværkeri, fotosalg Hvert år mellem jul og nytår holder Tivoli fyrværkerifestival og ekspederer tusindvis af stjerner, bombetter, romerlys og sole op i den sorte aftenhimmel.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Loire-dalen, 12 flasker Rosforth & Rosforth er pionerer indenfor import af vine fra den 1000 kilometer lange Loire-dals mange forskellige vinområder. Prøv 6 forskellige vine fra forskellige områder i Loire-dalen.

    Pluspris 1.326 kr. Alm. pris 1.560 kr. Køb
  • Nytår Det kunne være et billede fra Dallas, Texas. Der kunne være tale om en sen nat i The Lone Star State ? og en cowboy, som ikke lige kunne huske, hvor han havde parkeret sin hest.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 980 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Ur, unisex Pebble 06 er det seneste medlem af Pebble familien. En elegant fusion af nutidigt dansk design og klassisk Milanaise mesh-lænke.

    Pluspris 2.335 kr. Alm. pris 2.750 kr. Køb