Begrebet interregnum betyder iflg. ordbogen "tidsrum hvor et land er uden regent af sædvanlig art". Altså et usædvanligt magttomrum mellem to perioder.

Efterhånden må man spørge sig selv, om ikke netop interregnum er den mest præcist dækkende betegnelse for perioden fra 16.11.2011 frem til i dag.

Cirkusset omkring betalingsringen er blot et symptom, ikke enestående. Betalingsringen var win-win. Man fik lukket et hul på 2 fiktive mia i Fair Forandring / Fair Løsning 2020, og samtidig bejlede man til centrum-venstre vælgere for hvem miljø, klima og kollektiv trafik er mærkesager.

Betalingsringen blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, og siden Thorning gik til Dronningen 03.10.2011 har der været beslutningsflertal på 89+3 mandater. Regeringen kunne have vedtaget betalingsringen fra dag 1 - have begyndt at bygge bomme fra dag 2. Og regeringspartierne og Ø's vælgere har bakket op om ringen. Fra lidt over 50% for S til nærmest 80% for Ø.

Så hvorfor har man ikke bare gennemtrumfet betalingsringen? Eneste forklaring må være, at regeringen sidder i et magttomrum. De tror ikke engang på deres egen autoritet. Selv med beslutningsflertal, selv indskrevet i regeringsgrundlaget, selv med vælgernes opbakning - så har man ikke turde gribe magten, træffe en beslutning - gennemføre sin egen politik. Hvorfor?

Lad os tænke 8 måneder tilbage. Kunne man forestille sig at beslutningen om grænsebomme blev udskudt i det uendelige, regeringen blev latterliggjort, partifæller blev knotne, kommentatorer mere og mere spydige....Og så ville Lars løkke efter 5 måneder have sagt : Vi lytter til borgerne, det har været "en lang levende debat", vi dropper bommene, nedsætter en kommision og giver nogle penge til politistationen i Frederikshavn. Og Pia K ville have set glad ud, og omtalt det som "en ret stor sejr".

Nej vel?