Annonce
Annonce
Annonce
Debat 30. sep. 2012 KL. 13.37

Humanist - tag dig sammen!

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Sally Schmidt
stud.mag Historie, AU Aarhus N

I et debat-indlæg på Politikens hjemmeside, viser endnu en humaniora-studerende hvor lidt vedkommende har forstået om, hvad forskellen egentlig er på at læse humaniora, og på at læse på et af de andre fakulteter. Det er ærligt talt ved at være irriterende at se på:

http://politiken.dk/debat/ECE1766770/humaniorastudier-er-den-rene-badeferie/

Ja, selvfølgelig skal vi arbejde for, at vi får flere forskningsbaserede timer på humaniora.

Ja, selvfølgelig skal vi arbejde for, at taxametersystemet ændres (/afskaffes).

Og ja, KU skal da selvfølgelig lægge nogle eksaminer mellem efterårs- og forårssemestret, hvis ikke de gør det!?(Jeg har skisme aldrig overhovedet været i nærheden to månedes ferie i den periode!).

Men helt ærligt, at nogle studerende tilsyneladende ikke selv kan finde ud af at forvalte deres tid, og forestiller sig, at fremmøde til den sparsomme undervisning og læsning af det (til tider) sparsomme pensum udgør et egentlig studium, kan altså ikke være humanioras skyld!

Læs dog hele bogen, i stedet for at nøjes med de sider der er opgivet på pensumlisten. Brug noget af "fritiden" på at studere de felter af dit fag som du interesserer dig for - også selvom det ikke står på læseplanen. Etabler en studiegruppe og diskutér jeres pensum, både i forhold til det specifikke kursus i følger, men da også i bredere forstand i forhold til det fag I nu har valgt at studere. Det værste der kan ske er, at du ikke får drukket helt lige så meget chai-the med dine veninder, eller at du måske skulle gå hen og blive klogere...

Og så drop dog den forbandede eksamens-fokusering!

Det er da fuldstændig omsonst at sammenligne medicinernes anatomi-eksamen med en hvilken-som-helst eksamen på humaniora. Selvfølgelig skal lægerne have en helt masse anatomisk viden på rygraden. Menneskekroppen er dét deres fag går ud på.

Newsflash: Din videnskab handler ikke om, at kunne svare rigtigt, hvis du bliver vækket med et spørgsmål midt om natten. Ingen menneskeliv går tabt, hvis du ikke kan huske hvem der skrev "Hundehoved". Du bliver ikke en bedre litterat af, at kunne hele 1900-tallets bogudgivelser udenad!

Menneskevidenskaberne handler om samfund og kultur, om menneskets udvikling og udviklingen af mennesket, om hele verdens forskelligartede historie og meget, meget mere. Og du skal lære at analysere alt dette og vide, hvordan det kan bruges, at være selvstændig, kritisk og reflekterende og at se sammenhænge og muligheder på tværs af de kasser, som de andre videnskaber gerne vil proppe verden ned i.

Skal det virkelig være nødvendigt at skære dét ud i pap for én med en humanistisk BA-grad?

Du er humanist, og du sætter ærlig talt os andre i et temmelig dårligt lys ved ! igen ! at få det til at lyde som om, at ingen af os egentlig interesserer os for det vi studerer!

Annoncer