Annonce
Leder 25. nov. 2011 KL. 00.01

Vil militæret indordne sig de folkevalgte civile?

Egypterne kan ikke vælge mellem civilt og militært styre.

Mest læste

Egypten i oprør

  • Revolutionen i Egypten begyndte i januar 2011 og kulminerede, da præsident Hosni Mubarak efter 18 dage med omfattende demonstrationer og kampe i gaderne trak sig 11. februar.
  • Oprøret blev udløst af fattigdom, stor arbejdsløshed og udbredt korruption.
  • Militæret anført af feltmarskal Mohamed Hussein Tantawi har overtaget magten og dannet en midlertidig regering, mens der arbejdes på en ny og friere forfatning.
  • Det var meningen, at styret kun skulle regere i seks måneder, men den frist er forlængst overskredet.
  • Militærets forhaling af demokratiprocessen har atter vækket vreden hos egypterne. Derfor har tusindvis af demonstranter siden fredag 18. november fyldt den centrale Tahrirplads.

Egypten vil næppe være tjent med at udskyde det valg, der er lovet og planlagt til mandag.

De unge demonstranter på Tahrir – den berømte Frihedsplads i Kairo – vil gerne have militæret til først at bøje nakken og til at acceptere ansvaret for den blodige nedkæmpning af den egyptiske revolte. Det er ikke et urimeligt krav, om end den egyptiske magtbalance næppe gør det konkret realistisk.

Dilemmaet på mandag er, at egypterne kan vælge mellem ufatteligt mange politikere af nærmest enhver observans. Men de kan ikke vælge mellem civilt og militært styre. Det begrænser valget til et delvist afgørende opgør mellem Det Muslimske Broderskab og en række verdslige, både liberale og venstreorienterede, partier.

Men det virkelig afgørende for Egyptens fremtid kan blive, om militæret vil acceptere at indordne sig under de valgte civile i det nye parlament? Og om militæret vil acceptere, at en civil – eller ikke-militært godkendt – leder næste år vælges til ny præsident?

Militæret mener selv, at det er eneste garant for stabilitet i dette dominerende arabiske samfund

Militæret mener selv, at det er eneste garant for stabilitet i dette dominerende arabiske samfund. Det vil mange egyptere formentlig anerkende, og de fleste egyptere er ikke faste demonstranter på Tahrir.

Men militæret har som den egentlige magt i seks årtier allerede haft chancen for at vise, at det kan sikre social og økonomisk udvikling og voksende frihed. Det er til gengæld mislykkedes.

I stedet har militæret i Egypten bidraget til en ufattelig misrøgt af den egyptiske økonomi, en uoverskuelig korruption, beskyttet af militær undtagelsestilstand, og en ulyksalig politisk undertrykkelse og censur.

Nettoresultatet er, trods udviklingen af en betydelig middelklasse, en forfærdende fattigdom, en vældig arbejdsløshed og et vildt hæmmende bureaukrati på folkets side – og såvel kontrol som store privilegier på militærets side.

Egypten er i hvert fald ikke tjent med at vende tilbage til at leve med militær magt. Og desværre lover hverken juntaen eller valget, at militæret vil tillade et frit og civilt samfund, hvor magthavere står til ansvar. Men dét er, hvad egypterne har ret til og brug for.

De militære ledere vælger selv, om det skal ske fredeligt. I modsat fald kan end ikke et valg spare Egypten for fortsat systemkritik og mere opstand.

EDITORIALThe Egyptian dilemma

aj

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning