I går fik Helle Thorning-Schmidt (S) tilslutning i Folketingets Europaudvalg til at fortsætte forhandlingerne om Danmarks forhold til den nye europagt med de 17 lande i eurozonen.

Det er klogt.

Danmark skal søge den tættest mulige tilknytning og indflydelse på euroen og ikke strande på sidelinjen med Storbritanniens David Cameron, der begik en politisk-strategisk bommert ved at forlade den centrale diskussion om europæisk økonomi.

LÆS OGSÅNyrup vil have Thorning til at ændre EU-aftalen

Når det er sagt, bør statsministeren nøje lytte til partifællerne Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, der var arkitekterne bag Danmarks økonomiske opsving i
1990’erne og i de seneste dage har kritiseret aftalen.

»Jeg synes, aftalen er for smal, i den forstand at den slet ikke beskæftiger sig med, hvordan vi får gang i hjulene i Europa – altså ved først og fremmest at få igangsat ny grøn vækst og skabt nye job«, sagde Poul Nyrup Rasmussen i går til Information.

Den nye pagt har glemt væksten og fokuserer alt for ensidigt på besparelser. Det er afgørende, at de nordeuropæiske lande, der har plads i budgetterne, stimulerer forbruget, så de sydeuropæiske kan producere sig selv på fode igen.

Hvis den får lov at stå alene, vil pagten tvinge en sparepolitik igennem i hele Europa, der ligner en kollektiv vækstdræber; et kontrolleret finanspolitisk selvmord.

Men den rigtige strategi er ikke at stå udenfor. Realiteten er, som Thorning-Schmidt ganske rigtigt påpeger, at regelsættet i den nye pagt i realiteten vil gælde Danmark, om vi er med eller ej.

I stedet må den danske regering træde i karakter som en klar stemme for at supplere den rigide budgetdisciplin med lige så håndfaste krav om at sætte gang i væksten.

Det paradoksale er, at Danmark har en af Europas få centrum-venstre-regeringer, der kunne være en stemme for det krav om en anden økonomisk politik med fokus på vækst og beskæftigelse, der deles af millioner af europæere.

LÆS OGSÅ Lykketoft ryster på hovedet af EU-pagt

Men for tiden fører Thorning en passiv tilpasningspolitik, hvor målene om vækst og beskæftigelse forsvinder til fordel for teknikaliteter om den nye pagts kompatibilitet med det danske forbehold og med den seneste finanslovs økonomiske kickstart.

Det afgørende for at løse den økonomiske krise er imidlertid ikke blot en isoleret dansk økonomisk kickstart.

Det er at sikre en fælles europæisk indsats med fokus på job, uddannelse og grøn vækst.