SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Kærligheden vandt med loven om homovielser
Det progressive, mangfoldige og åbne Danmark styrkes med homoseksuelles muligheder for ægteskab.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Kærligheden flyttede sine hegnspæle, da Folketinget i går besluttede at give
homoseksuelle ret til at indgå borgerligt eller kirkeligt ægteskab.
På tilhørerpladserne faldt kommende ægtefæller af samme køn hinanden om
halsen, da det fælt klingende registrerede partnerskab blev afløst af
ægteskabet. Den strakte arm, som samfundet har holdt det homoseksuelle
parforhold ud i, blev afløst af anerkendelse af deres kærligheds ligeværd.
Men beslutningen var ikke blot en sejr for de homoseksuelle. Det var en sejr
for det progressive, mangfoldige billede af Danmark, der sandt for dyden
ikke har taget mange stik hjem i de senere år.
LÆS OGSÅ Loven er vedtaget -
homoseksuelle kan gifte sig
Det var et nederlag for den alliance af småborgerlighed, snæversyn og
sortbroget religiøsitet, der har høstet store reaktionære resultater gennem
VKO’s æra i dansk politik.
Beslutningen er også en personlig triumf for kirke- og ligestillingsminister
Manu Sareen.
Kirkeministeren har med succes åbnet en ny progressiv flanke i værdikampen
I stedet for at dukke sig eller gå i et med embedsværket som så mange af sine kolleger har Sareen taget opgøret med både oppositionen, bornert borgerlighed og den gudsjammerligt fromme del af gestligheden, der aldrig misser en lejlighed til at feje og pryde folkekirken.
Det er han ikke blevet populær på i de kredse. Men det har givet et resultat,
som Sareen med rette i går kaldte historisk. Det kan nu næppe rulles
tilbage, men var aldrig blevet en realitet under den tidligere regering.
Kirkeministeren har med succes åbnet en ny progressiv flanke i værdikampen.
For første gang var det ikke blot VKO-flertallets beslutninger, der blev
rullet tilbage.
I går blev bolden flyttet frem på banen mod et samfund fri af pseudoreligiøse
samfundspålagte bånd på den enkeltes frihed og fællesskabets rummelighed.
Måtte hans kolleger finde samme mod til at udfordre modstanderne i
værdikampen.
Det rykker hegnspæle. Men det er også sund strategi.
LÆS OGSÅ Se hvilke profiler, der sagde ja eller nej til homovielser
Gårsdagens afstemning afslørede en dyb splittelse i den borgerlige blok, hvor
hovedparten af højresiden kun kunne snøvle sig sammen til at stemme for
forslaget gennem hændervridende omsvøbsargumenter og afværgedagsordener,
mens Dansk Folkeparti sammen med bl.a. Søren Pind (V) og Lene Espersen (K)
talte højstemt og nostalgisk om det hellige ægteskab mellem mand og kvinde.
Men størst af alt er, som skrevet står, kærligheden. Den fik lykkeligvis lidt
mere plads at boltre sig på i går.
km
Se også
- Hvornår skal imamer vie homoseksuelle, Manu Sareen? 14. mar 21.33
- Manu Sareen vinder homo-pris 14. feb 22.51
- Homoægtepar dropper kirken: Kun ét par viet på Fyn 23. dec 08.22
- Folkekirken er et hot emne i medierne 17. okt 15.35
- Folkekirken har brug for frisind 19. aug 00.01
- 500 overværede historisk homovielse i Aarhus Domkirke 11. aug 13.12
- Kirkeministeren er en slags pave i det protestantiske Danmark 16. jun 12.00
- Endelig fik Steen og Stig kirkens ord 15. jun 14.36
- Hjælp med at skrive den første homosalme 15. jun 09.51
- TV Præst før historisk homovielsesdag: Nu handler det kun om kærligheden 14. jun 11.12
Læs hver dag
- 18. maj
- 18. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Politiken mener
Ledende artikel i Dagbladet Politiken