De europæiske lande er hidtil sluppet godt af sted med at skyde skylden for det faldende ambitionsniveau i klimaforhandlingerne over på andre.

Med klimaminister Connie Hedegaard (K) i spidsen er der blevet skabt en håbefuld fortælling om, at Europa i almindelighed og Danmark i særdeleshed er gået i spidsen med ambitiøse reduktionsmål for CO{-2}-udslippet.

Og når det nu alligevel ikke tegner til, at der på FN-topmødet i København vil blive underskrevet en bindende juridisk aftale som afløser for Kyotoprotokollen, ja, så skyldes det ene og alene indenrigspolitiske problemer for præsident Obama hjemme i USA.

LÆS OGSÅ Topmøde kan ikke redde klimaet

Ifølge fortællingen om det grønne Europa har vi allerede gjort, hvad vi kunne gøre. Men realiteten er desværre, at EU hverken har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen eller tilbudt grønne teknologioverførsel i et omfang, der kan overbevise udviklingslande.

Med Danmark som et pinligt eksempel har politikerne i Europa ikke haft modet til at tvinge reelle ændringer igennem, der mærkes i hverdagen. Det er ’business as usual’.

Selvbedrag
Drømmen om at blive uafhængig af fossile brændstoffer, og dermed af ’petroregimerne’ i Mellemøsten og det tidligere Sovjetunionen, ligger så langt ude i horisonten, at ingen tager EU-retorikken alvorlig.

Hvis EU-landene ønskede at flytte andre på den globale scene, ville de være nødt til at fremlægge en konkret strategi for, hvordan hele Europa kunne blive 100 procent uafhængigt af samtlige fossile brændstoffer senest i 2050.

Problemet er blot, at politikerne i EU-landene også er låst af smålige slagsmål på hjemmefronten. Når det kommer til stykket, er de europæiske politikere ikke villige til at levere varen. Mønsteret er klassisk.

Den kortsigtede bekvemmelighed udstilles ikke kun i de mislykkede klimaforhandlinger. Også i magtspillet om en ny frihandelsaftale, den såkaldte Doharunde, har hensyn til de europæiske landmænd blokeret for nødvendige indrømmelser over for de fattigste lande. Øget handel ville ellers gavne alle, ikke mindst europæerne.

Europas retorik om at være tilhænger af grøn omstilling og global frihandel er et selvbedrag.

LÆS FOKUS Klima