Carsten Jensen er en af vore mest klare og kloge intellektuelle. Den lange linje i hans offentlige virke er hans kvalificerede uafhængighed som essayist, kommentator og intellektuel på internationalt niveau. Dem har vi ikke mange af herhjemme.

Det er på alle måder velfortjent, at han nu har fået en af Nordens store priser, Olof Palme-prisen på næsten 400.000 kr., der uddeles til et menneske, der har virket i den myrdede svenske statsministers engagerede og internationalistiske ånd.

LÆS ARTIKELCarsten Jensen får 400.000 kr. for at kritisere Danmark

Carsten Jensen har fortjent prisen, ikke bare på grund af kvaliteten af hans bidrag til den offentlige debat. Men fordi han har haft modet til at modsige 00’ernes politiske ortodoksi her i landet; en ortodoksi, der omfatter både den ureflekterede opbakning til krigene i Irak og Afghanistan og den vedvarende mobning af det muslimske mindretal.

Så vidt, så godt.

Ingen udenomssnak
Dersværre er den måde, hvorpå hædersbevisningen er blevet omtalt og debatteret i de seneste dage, endnu et udtryk for den samfundstilstand, Carsten Jensen vender sig imod, og som den svenske priskomité har haft øje for:

Den politiske ortodoksi herhjemme er på en gang så selvsikker og så provinsiel, at den ikke tåler kritik, men derimod fordømmer både Carsten Jensen og Sverige med en aggressivitet, der minder om europæisk nationalisme fra første halvdel af det tyvende århundrede eller tidligere.

Melodien er, at Carsten Jensen forråder Danmark ved at kritisere et politisk flertal, og at de svenskere, der hædrer ham, blot afslører deres egen »lukkede debatkultur«.

Intet dansk medie har endnu forholdt sig til substansen, refereret talerne i Stockholm eller for alvor ladet Carsten Jensen komme til orde. Politiken er desværre ingen undtagelse, hvilket vi håber at råde bod på i nær fremtid.

Carsten Jensen har ramt en stribe ømme punkter. Det samme har det Sverige, der har givet ham prisen. Det ville klæde det danske debat- og medielandskab, hvis det var i stand til at udfolde kritikken og reagere på den med anfægtelse og argumenter i stedet for med skældsord og udenomssnak.