Halvt inde i interviewet fortæller Carsten Jensen en anekdote.
I midten af juni sidste år var han inviteret til at tale ved en demonstration på Christiansborg Slotsplads til fordel for de afviste irakiske asylansøgere. På vej til demonstrationen spurgte hans 13-årige datter, Laura, sin far, hvorfor han havde sagt ja til at tale. »Jeg svarede, at det var, fordi jeg ikke vil opleve den dag, hvor jeg bliver nødt til at spørge mig selv: Hvorfor gjorde og sagde du ingenting? Mit svar til min datter var, at jeg gjorde det for min samvittigheds skyld«, siger Carsten Jensen. Troede han så, at det hjalp at holde taler, ville Laura vide. »»Jeg vil være ærlig over for dig. Nej, det tror jeg ikke«, svarede jeg. Så blev Laura virkelig vred. »Du skal tro på, at det hjælper. Det kan ikke nytte noget, at du bare gør det for din egen samvittigheds skyld«, sagde hun. Halvanden uge efter stod vi igen på slotspladsen til en ny demonstration. Så min tale havde ikke hjulpet spor«.
