Dansk Folkeparti har fremsat et forslag om forbud mod heldækkende beklædning i offentligt rum. Forslaget var til førstebehandling i Folketinget den 21. november. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik skal nu drøfte og afgive betænkning om forslaget den 9. december.
Anledningen til forslaget er, at Menneskerettighedsdomstolen i sommers frikendte Frankrig for at krænke menneskerettighederne med loven fra 2010, der forbyder ansigtsdækkende beklædning. Loven kendes som 'burka forbuddet', da den blev fremsat og begrundet som en måde at undgå, at muslimske kvinder bærer burka eller niqab i det offentlige rum.


























