Annonce
Annonce
Annonce

Læsernes Redaktør

Bjarne Schilling diskuterer Politikens journalistik

Debattører

Tilskudscirkus. Ressourceforløb. Kærlige skub?

Når sproglig fornyelse skal gøre socialpolitiske realiteter spiselige, er der ingen grænser for kreativiteten.

7
Gem til liste

Ingen kan overraskes ved konstateringen af, at debatten om dansk økonomis tilstand mere og mere handler om, hvor meget vi skal yde af offentlige tilskud til socialpolitikken og på arbejdsmarkedet og hvordan.

Vor onsdagsavis (29. februar) havde nogle interessante eksempler.

På forsiden hed det i en overskrift, at staten afslører mange ’fupkurser’. Nyheden var, at myndighederne på et år har behandlet 67 sager om svindel med AMU-kurser og krævet sammenlagt 40 millioner kroner betalt tilbage. Ordet fupkurser siger det hele.

Inde i avisen uddyber vi over en hel side problematikken med AMU-kurserne. Her er vi en anelse mere kreative i en overskrift, hvor ordet ’tilskudscirkus’ optræder. Det er lidt af en sjældenhed i det danske medielandskab, ved jeg fra en søgning på Google og på avisdatabasen Infomedia.

Eksemplet i onsdagsavisen er fra Tivoli, som har snydt i ansøgninger om offentlige tilskud til gennemførelse af såkaldte medarbejderudviklingssamtaler ved at kalde de ansatte for ’deltagere i forandringsprocesser’ (ikke kun journalister kan være sprogligt kreative).

Det oplyses i artiklen, at myndighederne snart sætter et korps af kontrollanter ind i jagten på AMU-systemets ’tilskudspirater’.

Mine kolleger optræder her som regulære sprogfornyere: tilskudspirater. En helt ny konstruktion. Vi bruger betegnelser som ’cirkus’ og ’pirater’ i sammenhæng med emner, der har at gøre med de områder i samfundsøkonomien, hvor det offentlige giver en hånd med for at opgradere arbejdskraften.

Her på redaktionen kender vi det trivielle mantra: at sproget skaber den virkelighed, det beskriver. I samme onsdagsavis kommer vi ind på en problematik, der har ligheder med AMU-tilskuddene. Vi fortæller, at regeringen skærer hårdt i penge til fleksjob.

Sproget skaber den virkelighed, det beskriver.

Flemmin Ytzen

Set med økonomiske briller er problematikken den samme: Staten betaler helt eller delvis for aktiviteter, som under normale konkurrencevilkår næppe ville kunne realiseres. Artiklens underrubrik lød: Lave ydelser til fleksjob og nye ressourceforløb betaler for ny reform.

Nyere kan det vist ikke blive. Ordet ressourceforløb var også nyt for mig.

Vor højt respekterede konkurrent Ekstra Bladet, som vi kun sjældent ønsker at blive sammenlignet med, fandt dagen efter en vinkel, som jeg tvivler på kunne have fundet vej til Politikens spalter.

Kollegerne på EB havde fundet en hjemløs, der supplerer kontanthjælpen med tusindvis af kroner ved at tigge i de københavnske S-tog. Avisen citerer en kommunal socialarbejder på Vesterbro for følgende: »De fleste hjemløse tigger, og de dygtige af dem kan tjene op til 1.500 kroner på en dag«.

To hjemløse udtaler følgende: »Jeg kan nogle gange tjene op til 1.200 kroner i weekenden, men så skal jeg også bruge en del timer på det«. Og: »Hvis jeg laver 500 inden middag, så er det en god dag«.

Så kom bare her og tal om selvstændige og kreative ressourceforløb.

Vor debatredaktion vil gerne være dagsordensættende i diskussionen om overførselsydelser til dem, der står uden for det traditionelle arbejdsmarked. Derfor tog den i sidste måned initiativ til et læsermøde med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), og det blev lynhurtigt udsolgt.

Hvad siger I til ord som socialgruppefokusering eller proletaropgradering?

Flemmin Ytzen

Et tilsvarende møde med debattørerne Lisbeth Zornig Andersen og Karina Pedersen blev bestormet med tilmeldinger, inden annonceringen var kommet i avisen.

Vi kan heraf konkludere, at Politikens læsere er stærkt optagede af denne problematik, men også at de færreste af dem har dannet sig holdninger til, hvordan løsningerne skal udformes. For antallet af læserindlæg med disse emner er ikke overvældende.

Længe før problematikken omkring offentlige løn- og kursustilskud blev vinklet med den økonomiske nødvendighed som indgang, har vi her på avisen forfægtet det synspunkt, at samfundet knap heller ikke moralsk havde råd til at holde en stor befolkningsgruppe på passiv forsørgelse. Så ender vi i et dem og os-samfund. Gys.

Anledningen til føromtalte overvejelser er et par grundige telefonsamtaler med en bekymret læser, der med afsæt i den såkaldte Carinasag over de seneste måneder er blevet bekymret over mediernes tendens til at fremstille billedet af, at for mange modtagere af kontanthjælp får mere, end de behøver eller har krav på.

Dette store tema kulminerede, da den tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) i DR 2’s Deadline i december i en debat med Özlem Cekic fra Socialistisk Folkeparti erklærede, at der skulle tjenes 29.000 kr. mdl., for at det kunne betale sig at arbejde i stedet for at være på kontanthjælp, skriver læseren.

Selv om denne udlægning for længst er dementeret af virkeligheden, er det svært at gøre op med indtrykket af, at kontanthjælpsmodtagerne får mere, end de behøver, mener hun, og opfordrer nærværende avis og andre medier til at tage afsæt i følgende:

»Det skal kunne betale sig at arbejde, er et for tiden ofte brugt udtryk. For at få en overførselsindtægt som kontanthjælp skal der foreligge en alvorlig social begivenhed. Man skal stå uden økonomiske midler og aktivt søge arbejde, medmindre man er syg. De færreste tænker på, at dette betyder, at bilen og sommerhuset skal realiseres, arv eller lignende først bruges, og man skal altid stå til rådighed for forvaltningen med pligt til at møde, samarbejde og efterkomme forvaltningens ønsker og vurderinger af ens personlige muligheder og helbred og behandling (...) Derfor er det provokerende, at der bruges udtryk som ’vælger at ligge på sofaen’ og have et ’kærligt skub’«.

Den lader jeg hermed gå videre til beskæftigelsesministerens og socialministerens spindoktorer og taleskrivere. Helt vederlagsfrit. Så bare vent. Vi har lagt pænt ud med tilskudscirkus og ressourceforløb.

Hvad siger I til ord som socialgruppefokusering, betlerbekæmpelse, marginaliseringsforebyggelse eller proletaropgradering?

PolitikenPlus
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb