Det er næsten allerede blevet en kliché, at vi i dag dyrker vores sundhed som en slags religion, men der er noget om det. De færreste regner med frelse i det hinsides og stræber derfor efter lykke, velvære og sundhed i det dennesidige.
Som filosoffen Morten Ebbe Juul Nielsen for nylig har slået fast, er der tale om en religiøs »sunddom«, endda en »forbandet« en af slagsen, jævnfør titlen på hans bog (’Forbandede sunddom’). Også internationale analyser har peget på, at sundhed og wellness er blevet en erstatningsreligion. Carl Cederström og André Spicer har i bogen ’Wellness-syndromet’ – omtalt i lørdagens Politiken – vist, hvordan wellness i bred forstand er blevet et moralsk imperativ, især inden for arbejdslivet.


























