B.T. og Ekstra Bladet har fældet dommen for længst. Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, er en løgner. Punktum.

Men for det første er påstanden om løgn ikke dokumenteret. For det andet kvalificerer det, som kaldes løgn, slet ikke til en statsministerpost. Hvis standarden skal sættes efter den nuværende statsminister og hans forgængere, kræver posten løgn i en helt anden skala.

Så skal hendes ambitioner indfries, skal hun have timer på en lyveskole, der ligner den, Svend Bendt udsættes for i ’Sallies historier’ af Kim Fupz Aakeson.

Historien om ’Verdens uartigste dreng’ handler om Svend Bendt, der ikke kan lyve. Når han er på besøg hos sin faster, som serverer kålroulader, og hun så spørger ham, om han kan lide maden, svarer han lige ud af posen:

»Nej, ærlig talt, faster, det smager af prut og bæ«.

Det ender med, at han kommer på en meget dyr lyveskole. En af øvelserne på skolen er, at han skal kigge på et rødt æble og sige, at det er grønt. Det er utrolig svært for Svend Bendt.

Alt ender godt, og Svend Bendt lærer at lyve og bliver en artig dreng i de voksnes øjne – og får flere lommepenge og større julegaver! Indrømmet. Der er er ikke meget Svend Bendt over Thorning.

Christiansborgs lyveskole
For der er hverken julegaver eller stemmer på vej til socialdemokraternes formand på kort sigt. Måske har hun bare ikke forstået den variant af lyveskolen, der findes på Christiansborg. Eller forstået, hvornår og om hvad en statsminister uden nævneværdige problemer kan lyve, så de fleste andre ville rødme.

Det kan en statsminister op til en ministerrokade. Her sagde Lars Løkke for eksempel, »... at regeringen og ministrene bliver siddende frem til folketingsvalget, der skal være i november 2011«.

LÆS ARTIKELLøkke: Ingen nye ministre før næste år

Det troede han ikke engang selv på, da han sagde det. Han var sammen med Lene Espersen (K) i fuld gang med at flytte rundt på ministerposter. Og gennemførte rokaden en måned senere.

Lyve må en statsminister også, når der skal skaffes flertal for deltagelse i en krig. »Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved«, sagde Løkkes forgænger Anders Fogh Rasmussen som bekendt.

Mange, som har været i nærheden af Christiansborgs lyveskole, vil reagere med overbærenhed på eksemplerne: Det kan slet ikke sammenlignes med Thornings forklaringer.

Det var statsministrene jo nødt til at sige! Det var ikke løgn, det er bare situationsbestemt sandhed, lyder den forskruede logik.

Selvransagelse i medierne
Med til pensum i lyveskolen for statsministre hører også, at de skal være klar til at besvare spørgsmål om alt. Også pinlige spørgsmål, der er svære at besvare uden at lyve lidt. Om lejede film på hotelværelser, om konens optræden i ’Vild med dans’ og altså også om mandens selvangivelse.

De standarder, der i dag opstilles for politikeres sanddruelighed, ville have stoppet karrieren for nogle af landets største politikere. Tænk, hvis for eksempel Jens Otto Krag for rullende kameraer og med mikrofonen i ansigtet var blevet spurgt, om han var sin kone utro.

De fleste historikere er i dag enige om, at han og andre fra dengang gjorde det ganske godt. Og var troværdige som politikere. Hvad de rodede med i deres privatliv, var sagen uvedkommende.

Det er ikke for at forgylde fortiden. Slet ikke. Faktisk tror jeg også, at Helle Thorning-Schmidt med tiden vil klare afgangseksamenen fra Christiansborgs lyveskole for statsministerkandidater. Hun har det i sig, som de fleste af tidens mest ambitiøse politikere.

Men er lyveskolen det, der bedst kvalificerer politikere til jobbet?

Vel er det ej. Derfor er det tid til selvransagelse for os artister i mediernes sommercirkus. Vi skal blive bedre til at skelne mellem løgn og latin, væsentligt og uvæsentligt. Og vigtigst af alt bevare proportionssansen.