Hold fri resten af året«.

Sådan lyder en opfordring til kvinder i kampagnen ’Kvindernes sidste arbejdsdag’, som fra i morgen kan ses i gadebilledet, på Facebook og på postkort, som kvinder kan sende til deres chef med besked om, at de holder fri.

Kampagnens pointe er, at kvinder tjener så meget mindre end mænd, at de kan holde fri fra 1. november:

»Når nu kvinder får 18 procent mindre i løn end mænd, er det vel også rimeligt, at kvinder arbejder 18 procent mindre end mænd«, hedder det i annoncer, som HK, FOA, 3F og Socialpædagogerne står bag.

Pærer og bananer blandes sammen
Men budskabet er i bedste fald vildt overdrevet, lyder vurderinger fra to af landets førende forskere i ligeløn.

»Det lader til, at man her sammenligner pærer og bananer. For at kunne sammenligne lønforskelle må man tage højde for, at der er en lang række forskelle i mænd og kvinders arbejde«, siger økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet.

Umiddelbart er det korrekt, at forskellen i mænd og kvinders løn ligger på 14 til 18 procent. Men tager man højde for alle kendte forskelle på mænd og kvinders arbejde, ryger lønforskellen ned på tre til seks procent, viser flere undersøgelser.

Et spørgsmål om myter
Når en ny kampagne alligevel fokuserer på 18 procents lønforskel, er det udtryk for, at der bliver holdt liv i myter om lønforskelle, advarer professor Niels Westergård-Nielsen fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet - en af eksperterne bag Lønkommissionens redegørelse.

»Lønkommissionen og lignende projekter skulle gerne have gjort det kendt, at der reelt slet ikke er så stor forskel på mænd og kvinders løn, som denne kampagne viser. Det er beklageligt, at forskningsresultaterne ikke har haft større effekt i den offentlige debat«, siger han.

I fagforeningers kampagne om ’Kvindernes sidste arbejdsdag’ står:

»... Ingen statistikker har forklaret, hvorfor kvinder og mænd er placeret forskelligt på arbejdsmarkedet. Heller ikke hvorfor lønningerne er så forskellige i mandefag og kvindefag«.

LÆS MEREDrop janteloven og kom tættere på ligeløn

Den udlægning kan forskerne ikke genkende. Nina Smith har selv stået i spidsen for en af verdens største undersøgelser af, hvorfor kvinder sjældnere bliver topchefer:

»Forskningen viser, at en del af løngabet skyldes, at vi kvinder er en mere ustabil arbejdskraft. Vi tager oftere hjem og passer syge børn, vi tager flere sygedage, vi vil have hele barslen, og vi har generelt mere fravær«, siger Nina Smith.

Set i det perspektiv giver det ikke meget mening at opfordre kvinder til at holde fri resten af året – tværtimod, mener hun:

»I stedet for at gå hjem og holde fri fra 1. november bør kvinderne kæmpe for at komme frem på arbejdsmarkedet og lade mænd tage del i barslen og andet i hjemmet. Kun på den måde kommer kvinder helt til tops og får lederjob med høje lønninger«, siger Nina Smith.

INTERVIEW Professor: Kvinder er ikke så god arbejdskraft som mænd

En anden kendt årsag til lønforskellen er, at kvinder vælger uddannelser og brancher, hvor der ofte er mere tryghed og frihed, men til gengæld lavere løn. Det viser undersøgelser fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Den adfærd er så markant, at kvinder ofte bevidst styrer mod lavere lønnede job, selv når de har taget en typisk mandeuddannelse, der kan føre til høj løn.

»På jurastudiet dominerer kvinderne nu. Men når de bliver færdige, søger de direkte over i de lavere lønnede job i det offentlige, så de kan komme tidligt hjem. Mændene derimod går efter advokatjobbene i det private, hvor de arbejder længere og får højere løn«, siger Nina Smith.

Historiske årsager til lav løn
På SFI mener seniorforsker Mona Larsen, at man godt kan tage udgangspunkt i, at lønforskellen på 18 procent er et problem. Tallet kan nemlig blandt andet dække over, at nogle traditionelle kvindefag af historiske årsager er lavere lønnet:

»Forskellen kan skyldes, at et fag som sygeplejerske blev indplaceret med lav løn fra begyndelsen. Men man kan også se, at kvindefag typisk har satset på mere frihed frem for højere løn i forhandlingerne. Mandefag har typisk gjort det modsatte«, siger Mona Larsen.

Dermed er løn ikke blot kroner og øre, påpeger Niels Westergård-Nielsen. Hvis man indregner værdien af ekstra muligheder for fridage og lignende, mindsker det lønforskellen på typiske kvinde- og mandejob, viser Lønkommissionens beregninger af job i det offentlige.

LÆS MEREMyte afkræftet: Der er ligeløn i det offentlige

»Det er svært at sætte værdi på tryghed og frihed i jobbet, men det kan lade sig gøre. Da vi gjorde det i Lønkommissionen, forsvandt lønforskellen helt nogle steder«, siger Niels Westergård-Nielsen:

»Det giver ikke mening at sammenligne mænd og kvinders løn, hvis man ikke tager sådanne forhold med«.

Begivenheder i hjemmet afgørende
Forskerne er enige om, at der fortsat er problemer, og at der stadig er brug for en stor indsats for at sikre, at mænd og kvinder har lige lønmuligheder. Debatten skal blot drejes ind på tiltag, der virker.

»Det er enormt svært at flytte noget ved at diskutere, hvad en sosu-assistent skal have i løn, ved at sammenligne med en politibetjent. Og erfaringerne er dårlige med at presse kvinder ind i mandefag og omvendt. Hvis vi virkelig skal flytte noget, skal vi ændre på, hvem der gør hvad i hjemmet«, siger Nina Smith.

Blandt initiativtagerne til ’Kvindernes sidste arbejdsdag’ er der forskellige syn på, om kampagnen kunne have taget højde for fridage, barsel og jobsikkerhed.

Hos HK forstår næstformand Mette Kindberg godt forskernes indvendinger, men peger på, at målet er opmærksomhed om problematikken:

»Man kunne for eksempel godt have inddraget, at noget af lønforskellen skyldes, at flere mænd er ledere. Nu laver vi så en gimmick på det totale tal for lønforskellen. Vi laver sjov med noget alvorligt«.

»Ingen lækre ordninger«
Det er dog langtfra alle de forskelle, forskerne nævner, som fagforeningerne er enige i. Hos FOA afviser man, at kvinders lavere løn delvis opvejes af større frihed:

»Mine medlemmer arbejder, når andre har fri. De har ingen lækre ordninger«, siger forbundssekretær Nanna Højlund:

»Så har de løn under barsel, men det skal kvinder ikke betale for – det er kønsspecifikt. Og de har betalt frokost, men det er, fordi man er på arbejde under sin frokost. Hvis man sammenligner på de faktorer, bliver det altså for smart«.

3F: Lige løn uanset jobforskelle
I 3F mener man, at lav løn i kroner og øre betyder meget, uanset om der omvendt er større tryghed i jobbet:

»Du kan ikke betale husleje med tryghed«, siger forbundssekretær Claus Jørgensen.

Han er ligesom de andre fagforeninger enig i betragtningerne om, at barslen har stor betydning for lønnen i den forstand, at der skal lovgives, så mænd tager større del i barslen. Men målet for 3F er, at der ingen forskel skal være på mænd og kvinders løn, uanset eventuelle forskelle i arbejdsvilkår:

Vil I ned på nul procents forskel i rå tal?

»Ja, når vi nærmer os nul, har vi fjernet uretfærdigheden, der handler om lønforskelle mellem mænd og kvinder«.

Skyldes det, at I er uenige i, at noget af lønforskellene kan forklares med forskellige arbejdsvilkår?

»Hvis du begynder på nogle af de regnestykker, kommer der nogle usikkerheder ind, som vi er bekymrede for vil få lønforskellen til at drukne i en teknisk diskussion. Det er vi ikke interesserede i, og det tror jeg heller ikke kvinderne, som oplever det på egen krop, er interesserede i«, siger Claus Jørgensen.

’Kvindernes sidste arbejdsdag’ kørte første gang sidste år, hvor dens Facebook-side fik over 12.000 fans. Kampagnen får støtte fra Det Nationale Ligelønsnetværk.

FACEBOOKBliv ven med Politiken