Vil man definere afstanden mellem arbejdsmarkedets parters yderste modpoler i øjeblikket, kan man med fordel drage mod parkeringspladsen på Toldbodvej ved åen i Vejle og finde svaret. Afstanden er omtrent 80 meter.

Som den ligger her, badet i julisol, kommer den halvtomme parkeringsplads til at stå som en ufrivilligt og akavet kampplads for landets velsagtens mest omdiskuterede faglige konflikt. Parkeringspladsen deles nemlig af restaurant Vejlegården og den lokale afdeling af fagforbundet 3F – to parter, som i mere end et halv år har udkæmpet en bitter kamp om retten til de ansattes overenskomst.

Restauratør Amin Skov, der overtog Vejlegården i november, valgte at tegne overenskomst med Kristelig Fagforening (Krifa), og det er faldet 3F – der havde tegnet overenskomst med restaurantens forrige ejer – så meget for brystet, at forbundet 19. marts etablerede en lovlig blokade.

Post og skraldemænd udebliver
Amin Skov kan dermed ikke få leveret sine varer, posten udebliver, skraldet bliver ikke hentet, og da HK nu sympatikonflikter med 3F, må selv byens lokale avis bøje sig for trusler om arbejdsnedlæggelser, hvis den bringer annoncer om stegt flæsk med persillesovs på Vejlegården.

Politiken har besøgt Vejlegården - i øvrigt før der indløb trusler mod Amin Skov.

LÆS OGSÅPoliti gransker ni trusler mod Vejlegården

Den efterhånden så berømte persillesovs lever i bedste velgående på Vejlegården, da vi besøger restauranten kort før åbningstid.

I køkkenet rører personalet i gryderne for sidste gang, mens en medhjælper støvsuger trægulvene og lægger duge på bordene. Solskinnet betyder, at de fleste indløbne bestillinger drejer sig om restaurantens udendørsborde med udsigt til åen. Ved et af dem sidder den 32-årige køkkenchef Isabel Berthelsen. Hun har arbejdet på Vejlegården under både 3F’s og Krifas overenskomst.

»Jeg bliver ked af det, når 3F bliver ved. Selv efter at vi har sagt, at vi har det rigtig godt, får de andre til at sympatistrejke med dem, så vi har svært ved at passe vores job. Sagen er, at jeg aldrig har været på en arbejdsplads, hvor jeg har haft det så godt«, siger Isabel Berthelsen.

3F var en blandet fornøjelse
Køkkenchefen har tidligere været tillidsmand under 3F’s overenskomst, og det var en blandet fornøjelse, siger hun:

»Det var en meget forvirrende overenskomst. Du skal på kursus for at lære den at kende, men du lærer i princippet bare at sælge 3F-medlemskabet til de ansatte og forhindre folk i at vælge Krifa. Grundlønnen nu er måske et par kroner lavere end med 3F-aftalen, men til gengæld får vi et personligt tillæg, så mange får mere end før. Personligt får jeg samme løn, så jeg forstår ikke al den opmærksomhed«, fortæller Isabel Berthelsen.

FAKTAHer er forskellen på 3F og Kristelig Fagforening

Inde i baren er servicemontør Martin Kristiansen dukket op. Han er inde for at hente et af restaurantens specialdesignede ’Stop 3F’-klistermærker.

»Jeg er medlem af 3F, men jeg melder mig snart ud. De metoder, de bruger, er helt hen i vejret. At de står derude med flag og sådan noget gør mig ingenting. Men at jage skraldemanden væk og nægte at udlevere post er jo ekstremt«, siger Martin Kristiansen. Og tilføjer, inden han igen haster ud af restauranten:

»Hvis folk ikke er tilfredse med lønnen, kan de finde noget andet. Nu bestiller jeg sgu bord hernede til min herreklub«.

Den idé er han ikke alene om. Siden blokaden blev eksponeret på landsdækkende tv, har restauranten efter eget udsagn modtaget bordbestillinger fra Ringkøbing til Skagen.

Fokus.  Restaurant Vejlegården er pludselig blevet Danmarks mest omtalte restaurant. Foto: Hans Christian Jacobsen.

Frygter dominoeffekt
Selv hævder restauratør Amin Skov, at han kæmper for sit »frie demokratiske valg«.

Derfor har han aftaler med selvstændige leverandører, der holder Vejlegården på fode i konflikttider.

Han er ikke i tvivl om, at blokaden blev iværksat, fordi 3F ikke kan have siddende på sig, at selv naborestauranten på parkeringspladsen ikke retter ind.

»Men vi lader os ikke kue. Jo mere du pisser på mig, jo mere brændstof giver det mig. Som frit menneske vil jeg ikke finde mig i, at nogen presser mig til en overenskomst og truer mig med konsekvenser, hvis ikke jeg makker ret. Det står ingen steder i loven, at jeg skal tegne overenskomst med lige præcis 3F«, siger Amin Skov i en pause fra sin rødglødende mobiltelefon.

KOMMENTARBorgerlighedens falske frihedskæmper

Men forringer du ikke dine ansattes vilkår med Krifas overenskomst?

»Nej. Jeg har selv arbejdet under 3F-overenskomster, hvor personalet fik mindre i løn og blev presset til interessetimer og alt muligt andet. Mine ansatte får et personligt tillæg oven i lønnen. Sagen er, at fagbevægelsen er blevet til dem, de selv kæmpede imod en gang – industrielle baroner med monopol«, siger Amin Skov.

»Jeg har stor respekt for fagbevægelsen og den danske model. Men fagbevægelsen har overlevet sig selv«.

Kø ved læserbrevsskranken
Et par kilometer uden for midtbyen bladrer udgaveredaktør Mogens G. Madsen i en stak aviser på sit skrivebord. Hans avis, Vejle Amts Folkeblad, har i de seneste dage sat to hele sider af til læserbreve om Vejlegården.

»Der er lidt kø ved læserbrevsskranken«, som han siger.

Blandt dagens udvalgte skriver en læser fra Odder:

»Regn fortrøstningsfuldt med én ting, kære Folkeblad: Hvis I lader jer skræmme af 3F (Fanatiske Forhistoriske Fascister) samt deres rendestensagtige personlige ringeagtsytringer mod modparten til at udelukke Vejlegårdens annoncer, kan I i samme åndedrag afmelde denne husstands abonnement på bladet!«.

Rystet over tone i debatten
Mogens G. Madsen har arbejdet på avisen i 34 år, men han er alligevel »rystet over folks sprogbrug«.

»»Må I rådne op i helvede«, skriver de, fordi vi lige nu er taget som gidsler og ikke kan bringe annoncer fra Vejlegården. Men vi må simpelthen ikke trykke«.

Kunne I ikke stå vagt om ytringsfriheden og så tage konsekvenserne?

»Vi kunne godt sige, at det skider vi på, men vi har også et ansvar for de mennesker, der lever af at arbejde her. Avisen ville jo blive truet på sin eksistens«.

Dilemma.  Redaktør Mogens G. Madsen drukner i vrede læserbreve om Vejlegården. Foto: Hans Christian Jacobsen.

LÆS OGSÅHackerangreb rammer 30.000 3F'ere på dagpengene

Tilbage ved parkeringspladsen forklarer formanden i 3F Vejle Hotel og Restauration, Henning Troelsen, at debatten er helt misforstået.

»Det her handler jo hverken om ytringsfriheden eller fysisk modstand. Vejlegården kan gøre, som de vil, og avisen må skrive, hvad de vil. Det handler kun om overenskomst. Hvis ikke vi gør noget, vil hele branchen jo smuldre. Hvis vi lod Amin slippe godt af sted med at melde sig ud af 3F’s overenskomst, vil vi få en dominoeffekt, hvor en hel række restauranter forringer vilkårene for medarbejderne«.

Hvis det er så enkelt, har I så ikke kommunikeret for dårligt?

»Jo, det kan man mene. Men det er en tung sællert at sikre bedre arbejdsvilkår på restaurationsområdet«, siger han.