Kampen – altså den faglige kamp – om Restaurant Vejlegården har udløst en vældig kø ved bordbestillingen og en heftig politisk debat. Det første er godt for restauratøren, Amin Skov. Det andet er godt for vores ret beset stabile, velnærede velfærdssamfund. Det vil vi gerne beholde, både velfærdssamfundet og stabiliteten. LÆS OGSÅ3F vil forhandle med Restaurant Vejlegården Så kunne man jo tro, at en faglig blokade mod restauranten – fordi den ikke har indgået overenskomst med 3F – var en »trussel« mod dette danske system og dets traditioner. Det er modsat. Vi har et stabilt og velfungerende arbejdsmarked, fordi det regulerer sig selv. Og det er derfor alt andet end tilfældigt, at Dansk Arbejdsgiverforening ikke støtter liberale partiers reflektoriske ønske om at forbyde blokader. Den aktuelle sag er som bekendt, at Restaurant Vejlegården til 3F’s fortrydelse har indgået en overenskomst med Kristelig Fagforening.
Og 3F har senere fået arbejdsrettens ord for, at det er helt i overensstemmelse med arbejdsmarkedets hovedaftale, når dette forbund forsøger at tilkæmpe sig overenskomsten ved at iværksætte en faglig konflikt. Med blokade og hele pibetøjet.
Om 3F’s eller den kristelige overenskomst er bedst, er i princippet uvedkommende. 3F vil give medarbejderne et generelt højere lønniveau, mens Kristelig Fagbevægelse tillader længere arbejdsuge, men også har en bedre pensionsordning.
Det principielle spørgsmål handler derfor om, hvorvidt 3F har ret til at udfolde en faglig kamp for at få en overenskomst i hus. Ja, siger arbejdsretten. Uha, nej, siger Venstre og Liberal Alliance, hvor man ser en »frihedskamp« for sig, fordi (andre) medlemmer af 3F og LO ikke vil udføre opgaver direkte eller indirekte for restauranten – heller ikke bringe post og øl til Vejlegården.
LÆS OGSÅV vil forbyde blokader mod virksomheder med overenskomst
Hvis politikerne dropper arbejdsmarkedets ret til at løse sine egne problemer og retten til at bruge blokader, vil vi få flere konkurrerende og mere politiserede fagforeninger, inden for og på tværs af de enkelte brancher. Resultatet vil uundgåeligt blive mindre stabilitet.
Vejlegården skulle servere en velrenommeret stegt flæsk, og det gør den stadig, for blokaden hindrer ingen adgang til restauranten. Men affæren er blevet lidt af en sommeragurk for hederamte højrepolitikere, der konkurrerer om at gøre Vejlegården til deres favoritkøkken.
Vores forslag: Spis brød til. Det selvregulerende arbejdsmarked har vi alle glæde af.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.