Det er ikke de danske kornmarker, der skal mætte det stigende antal sultne munde verden over.

Ifølge miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er det skudt helt over målet, når dansk landbrug argumenterer for at øge kornproduktionen i Danmark som reaktion på den globale fødevarekrise.

»Med den udfordring, vi står over for på både miljø- og naturområdet, så har tankegangen med, at vi skal øge kornproduktionen for at afhjælpe fødevarekrisen, ingen fremtid. Facit er for mig kendt på forhånd – det har ingen gang på jord«, lyder det fra Troels Lund Poulsen til politiken.dk.

»Børn dør af sult!«
Landbrugsraadet - en privat interesseorganisation, der blandt andet varetager fødevareerhvervets interesser - med præsident Peter Gæmelke i spidsen har argumenteret, at politikerne bør afgøre, om det er vigtigst at mætte de sultne munde eller at tage hensyn til klimaet.

»Jeg forstår ikke, at når man mangler fødevarer, og børn dør af sult - så må vi ikke producere mere korn«, siger han til politiken.dk.

Han understreger, at det selvfølgelig skal ske på en bæredygtig måde.

Helt konkret foreslår han, at landbruget får lov til at bruge mere gødning, end det i dag er tilladt. Også forslag om i højere grad at opdyrke braklagte marker og en lempeligere lovgivning om brugen af GMO-afgrøder har været nævnt i debatten som forslag til, hvordan korn-udbyttet fra de danske marker kunne forøges.

»Det er skudt langt over målet«
Troels Lund Poulsen mener dog slet ikke, at problemstillingen kan anskues som hensyn til miljø over for hensyn til folk, der sulter.

»Jeg føler, det er skudt langt over målet at komme med den slags bemærkninger. Først og fremmest fordi Danmark er et land, der bidrager utroligt meget til at sikre en eksport af fødevarer til verden – også korn. Og det at tro, at Danmark skal sikre hele verdens fødevareforsyning, det giver ikke mening og har ingen gang på jord«, siger han.

Han tilføjer, at det er »afgørende, at vi ikke kommer i en situation, hvor dansk landbrug tror, at vi kan gå på kompromis med vores miljøpolitik i håb om at forsyne hele verden med korn«.

Helt så entydigt ser flere af Troels Lund Poulsens partifæller dog ikke på det. Det gamle landsbrugsparti har flere tilhængere af tanken om at skrue op for kornproduktionen.

Opbakning fra V til Gæmelke
Gårdejer og medlem af Folketinget for Venstre Henrik Høegh udtrykker det sådan:

»Jeg mener absolut, der er muligheder for at øge fødevareproduktionen herhjemme uden at øge belastningen på omgivelserne«, siger han til politiken.dk.

Også fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har tidligere erklæret, at hun er villig til at se på mulighederne for at »udvide og optimere produktionen«, netop set i lyset af fødevarekrisen.

Hun er i disse dage i Rom for at deltage i et FN-topmøde om netop den globale mangel på fødevarer, men hendes pressechef bekræfter, at hendes tidligere udtalelser står til troende.

Dermed er der lagt op til en kamp mellem landbrugs-positivister i det gamle landbrugsparti Venstre og de mere moderne miljøkæmpere, når den mest afgørende lovgivning på området skal evalueres til efteråret - det drejer sig om vandmiljøplan III og pesticidplanen.

Konservative afviser øget produktion
Hvad angår det andet regeringsparti, de konservative, er der opbakning til Troels Lund Poulsens hårde linje over for landbruget.

Miljøordfører Per Ørum Jørgensen slår fast, at fødevarekrisen ikke skal løses ved at optimere det danske landbrug. Han vil først se på muligheder for at øge kornproduktionen, når landbruget viser, at de er parate til at overholde de indgåede aftaler om at begrænse brugen af pesticider og etablere såkaldte randzoner, der skal sikre, at drikkevand ikke bliver forurenet med udledninger fra landbruget.

Aftaler, som ifølge de foreløbige opgørelser, er meget langt fra at blive overholdt.

»Hvis man vil øge kornproduktionen samtidig med, at de indgåede aftaler ikke bliver overholdt, så er der altså noget, der ikke harmonerer. Så det er en klar forudsætning for os, at aftalerne bliver overholdt«, siger Per Ørum Jørgensen (K) til politiken.dk