Oprøret mod store rengøringsselskabers høje prisreguleringer breder sig. Politiken beskrev fredag en omfattende kortlægning af rengøringsbranchen, der viser, at stat, amt, kommuner og private kunder i de sidste tre år angiveligt har betalt 265 mio. kr. for meget for rengøring. Og nu undrer nogle kommuner sig over, at prisen på at få svinget kosten stiger så meget hos dem. Svært at gennemskue »Jeg føler mig taget ved næsen. Og det er jo borgernes penge, vi forvalter. Det er utrolig svært for os at gennemskue regnestykkerne, når rengøringsselskaberne begrunder deres stigninger«, siger rådhuschef Tommy Torndal fra Greve. Kommunen har aftaler med fire rengøringsselskaber og tre vinduespolererfirmaer, men er blevet præsenteret for vidt forskellige stigninger ved den årlige prisregulering. Vinduespolererfirmaer har ikke hævet prisen, mens rengøringsselskaberne i år har hævet prisen med 3-4,8 procent. »De små rengøringsselskaber hæver prisen mindst, mens de store hæver prisen mest. Det er bestemt ikke ligegyldigt med et par procent mere eller mindre, når man køber rengøring for 26 millioner om året«, siger Tommy Torndal, der forgæves har forsøgt at forhandle prisen ned med det største selskab, Elite Miljø. Selskaber overdriver omkostninger Rengøringsbranchens egen arbejdsgiverorganisation, SBA, har regnet sig frem til, at omkostningsstigningen for i år ville være 2,91 procent. Men i en række tilfælde overdriver selskaberne deres omkostninger, fremgår det af undersøgelsen fra Forbundet af Offentligt Ansatte/Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn. De peger for eksempel på, at rengøringsselskaberne har hævet omkostningerne til pension med 1,64 kroner i timen for meget per medarbejder gennem de seneste tre år. Kommunernes Landsforening (KL) vil nu se nærmere på prisfuskeriet. »Det lyder som noget, man ikke skal finde sig i, men det må komme an på en konkret vurdering. Vi vil undersøge problemets omfang«, siger Jakob Scharff, projektleder for Kommunernes Landsforenings udbudsportal, hvor kommunerne kan få hjælp til at formulere udbudsmateriale og kontrakter. Ønsker dokumentation Også i Helsingør har årets prisstigning vakt undren. Kommunen har protesteret og fået stigningen ned fra 4,8 til 4,05 procent. Efter undersøgelsen siger kontorchef Flemming Køngerskov: »Nu må SBA på banen med noget helt konkret, der viser, at FOA's beregninger er forkerte. Selskaberne skal ikke have dækket mere end de reelle omkostninger. Jeg vil gerne have dokumentation for, om 3,0 eller 4,0 procent er mest rigtigt«. Formand for SBA Lars Søndergård afviste i gårsdagens avis enhver tale om overdrevne prisstigninger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Allerede 12 sekunder inde i PR-videoen begår selvkørende Tesla første fejl i københavnsk gade – men det bliver værre endnu
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
»Jeg kan ikke vente med at komme tilbage«: René Redzepi afslører ny plan for Noma
-
Selverklæret bonderøv: »Jeg kan nogle gange fristes til at tænke: 'Hvad i alverden laver alle de højtuddannede'?«
-
Hun kan sit kram
-
Reglen blev kaldt »udansk« før valget. Nu har tre ud af fire regeringspartier opgivet hjertesag
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Hedebo Olsen
Leder af Christian Jensen




























